Medlemsforslag om Krøyers Plads
Medlemsforslag om Krøyers Plads
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. december 2006
Sager til beslutning
27. Medlemsforslag om Krøyers Plads
TMU 957/2006 J.nr. 611:124.0001/03
INDSTILLING
Medlemsforslag fra
"Jeg foreslår,
at Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med
Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde forslag til lokalplantillæg og
kommuneplantillæg for "Wilders Plads" (lokalplan nr. 308), der tager
udgangspunkt i det ønske, NCC har om at opføre tre beboelsesbygninger og en lav
café på Krøyers Plads.
Motivering:
Teknik- og Miljøudvalget drøftede i sit møde den 1.
november 2006 en redegørelse fra Økonomiforvaltningen og Teknik- og
Miljøforvaltningen om igangsættelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan
nr. 308 "Wilders Plads II" med forslag til kommuneplantillæg, der er
udarbejdet på baggrund af NCCs ønske om at opføre tre beboelsesbygninger og en
lav café på Krøyers Plads.
Da sagen blev behandlet som en drøftelsessag, stemmes
der ikke, og tilkendegivelser kan ikke ses i beslutningsprotokollen, da der
ikke træffes beslutning i en drøftelsessag. Så københavnerne og bygherre kan
ikke se, hvordan udvalget har forholdt sig til redegørelsen.
Men reelt blev der truffet beslutning om ikke at
arbejde videre med lokalplan, der muliggør NCCs projekt. Derfor ønsker jeg, at
udvalget aktivt tager stilling til sagen, så københavnerne får en mulighed for
at følge med i, hvilke partier, der ønsker massiv bebyggelse, og hvilke der
ikke gør.
Det var efter udvalgsmødet min klare fornemmelse, at
der ikke er opbakning til NCCs projekt, da tre partier: S, R og V ønsker
Egeraats projekt, mens andre dele af udvalget ikke ønsker den massive
bebyggelse, der er i NCCs nye projekt med de tre huse.
Herudover er det ønsket med dette forslag at give
bygherren klar besked. NCC har nu af flere omgange forsøgt sig med projekter,
der ikke er blevet til noget. Hvilket har betydet at både NCC og kommunen ved Teknik-
og Miljøforvaltningen igen har brugt mange ressourcer på et projekt, der ikke bliver
til noget.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006
Sagen blev udsat
Bilag
vedlagt:
Indstilling og TMUs
beslutning 1. november 2006 vedr. sagen " Redegørelse om igangsættelse af
forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med
forslag til kommuneplantillæg"
Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 22. november 2006