Mødedato: 06.12.2006, kl. 15:00

Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet

Se alle bilag

Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. december 2006

 

 

Sager til beslutning

 

16.      Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet

 

TMU 949/2006  J.nr. 2111.0023/04

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at  Teknik- og Miljøforvaltningen meddeler Knud Højgaards Fond, at Københavns Kommune gerne vil tage imod fondens tilbud om medfinansiering af projektudvikling af et projekt for Kultorvet og Hauser Plads med 50 % af udgifterne, svarende til maksimum 1.762.500 kr. inkl. fondsmoms (1,5 mio. kr. ekskl. fondsmoms)

 

at  der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme konto 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) i 2007 i form af en udgiftsbevilling på 3 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 1,5 mio. kr. svarende til Fondens medfinansiering af projektudvikling

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006

Sagen blev udsat

 

 

RESUME

Knud Højgaards Fond har overfor Københavns Kommune tilkendegivet at ville støtte et projekt for Kultorvet og Hauser Plads med i alt 30 mio. kr. ekskl. moms. Beløbet fordeles med 1,5 mio. kr. til udvikling af projekt og 28,5 mio. kr. til realisering.

 

Forvaltningen er i gang med at udarbejde en overordnet projektplan for udvikling og gennemførsel af hele projektet. Projektplanen forventes forelagt for Teknik- og Miljøudvalget i januar 2007.

 

Den planlagte udvikling af projektet er prissat til 3 mio. kr.

Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme i 2007, svarende til Fondens medfinansiering.

Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 22. november 2006, men blev udsat.

 


SAGSBESKRIVELSE

Knud Højgaards Fond har overfor Københavns Kommune tilkendegivet at ville støtte et projekt for Kultorvet og Hauser Plads med i alt 30 mio. kr. ekskl. moms. Beløbet fordeles med 1,5 mio. kr. til udvikling af projekt og 28,5 mio. kr. til realisering.

 

Forvaltningen planlægger at udarbejde et samlet projekt for både Kultorvet, Hauser Plads og Købmagergade samt Frederiksborgade fra Nørrevoldgade til Kultorvet. Knud Højgaards Fond støtter ikke den del af projektet, der vedrører Købmagergade og Frederiksborggade.

 

Forvaltningen er i gang med at udarbejde en overordnet projektplan for udvikling og gennemførsel af hele projektet. Projektplanen forventes forelagt for Teknik- og Miljøudvalget i januar 2007. Forud for den politiske behandling skal projektplanen godkendes af projektets styregruppe, som består af Overborgmester Ritt Bjerregaard, Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Direktør for Vej & Park Ole Bach samt repræsentanter for Knud Højgaards Fond.

 

Økonomi

Ifølge budgetaftale 2007 er der afsat 3 mio. kr i 2007, 22 mio. kr. i 2008 og 15 mio. kr. 2009 til renovering af Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet.

 

Knud Højgaards Fond har tilkendegivet at ville medfinansiere den del af projektet, der vedrører Kultorvet og Hauser Plads med i alt 30 mio. kr.

 

Den planlagte udvikling af projektet er prissat til 3 mio. kr. 

 

Det er aftalt med fonden, at der gives 1,5 mio. kr. til projektudviklingen, mens 28,5 mio. kr. gives til realiseringen under forudsætning af, at det udviklede projekt kan godkendes.

 

Forvaltningen foreslår derfor, at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme konto 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) i 2007. Anlægsbevillingen består af en indtægtsbevilling på 1,5 mio. kr.  svarende til Fondens andel og en udgiftsbevilling på 3 mio. kr.

 

Som led i Budgetaftale 2007 er Vej & Parks anlægsramme ved budgetvedtagelsen blandt andet tilført 3 mio. kr. til "Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet" i 2007. Forvaltningen foreslår i den forbindelse, at ovennævnte anlægsbevilling på 1,5 mio. kr., finansieres af Vej & Parks anlægsramme for 2007, konto 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer).

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Kopi af meddelelse om støtte fra Knud Højgaards Fond, dateret den 2. oktober 2006.

Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 22. november 2006

 

 

 

 

Ole Bach

 

 


 

Til top