Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab pr. november 2023
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at forventet regnskab pr. november 2023, som beskrevet i løsningsafsnittet og bilag 2, 3 og 4, godkendes og oversendes til Økonomiforvaltningen.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen fremlægger tre gange årligt et forventet regnskab for Teknik- og Miljøudvalget. På baggrund heraf fremlægger Økonomiforvaltningen et samlet forventet regnskab for hele kommunen for Økonomiudvalget. Forventet regnskab pr. november 2023 er den tredje og sidste kvartalsprognose for året.
Forventet regnskab pr. november udviser et forventet mindreforbrug på 4,6 mio. kr. på styringsområdet Service.
Løsning
Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab pr. november 2023 er udarbejdet med udgangspunkt i det realiserede forbrug pr. ultimo september 2023 samt forvaltningens forventede forbrug i resten af 2023.
I det følgende fremgår Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab fordelt på styrings- og bevillingsområder. Af bilag 2 fremgår afvigelsesforklaringer for forvaltningens hovedprodukter. I bilag 3 findes et særskilt statusnotat for parkeringsområdet. I bilag 4 findes et overblik over bevillingsmæssige ændringer fra vedtaget budget til korrigeret budget.
Forventet regnskab for Service
Det forventede resultat på Service er sammenfattet i tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2023 – Service (mio. kr.)
Bevilling |
Korrigeret budget* |
Forventet regnskab |
Forventet afvigelse |
Ordinær drift |
1.577,4 |
1.558,4 |
19,0 |
Parkering |
-612,6 |
-590,1 |
-22,6 |
Byfornyelse, ydelsesstøtte |
49,8 |
41,4 |
8,4 |
Krematoriedrift |
-7,3 |
-7,1 |
-0,2 |
Service i alt |
1.007,3 |
1.002,7 |
4,6 |
Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser forventede merforbrug eller mindreindtægter. *Det korrigerede budget er det aktuelle budget inkl. forventede korrektioner, som forventes godkendt af Økonomiudvalget.
Jf. tabel 1 forventes styringsområdet Service samlet set at udvise et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Afvigelsen består af flere modsatrettede bevægelser på de underliggende bevillingsområder. Årsagerne til de forventede afvigelser på de enkelte bevillingsområder gennemgås i det følgende.
Det forventede regnskab 2023 for styringsområdet Service er samlet set forbedret med 10,6 mio. kr. siden forventet regnskab pr. august, hvor servicerammen udviste et merforbrug på 6,0 mio. kr. efter udmøntning af midtvejsreguleringen. Forbedringen er bl.a. forårsaget af øgede indtægter på parkeringsområdet.
Ordinær drift
Bevillingen Ordinær drift udviser et samlet mindreforbrug på 19,0 mio. kr.
Mindreforbruget består hovedsageligt af merindtægter på 15,5 mio. kr. fra byggesager fra perioden, hvor byggesagsbehandlingen var gebyrpålagt. Endvidere er der forventet mindreforbrug på 17,7 mio. kr. vedr. løn som fordeler sig med mindreforbrug på 9,9 mio. kr. vedr. løn til parkeringsvagter grundet forsinket oprettelse af 15 nye parkeringszoner. Derudover er der generelle udfordringer med at rekruttere parkeringsvagter. På bevillingens øvrige hovedprodukter er der et mindreforbrug på 6,8 mio. kr. primært grundet vakancer. Derudover forventes merforbrug på 10,8 mio. kr. relateret til materielinvesteringer og materielvedligehold.
Der forventes desuden et merforbrug på 2,9 mio. kr. til advokatbistand i en kartelsag, hvor deltagerne i et ulovligt lastbilkartel er blevet sagsøgt med henblik på erstatning (TMU, 29.08.22).
Der er øvrige, mindre modsatrettede afvigelser på tværs af alle hovedprodukter under bevillingen Ordinær drift. Afvigelserne er nærmere beskrevet i bilag 2.
Byfornyelse, ydelsesstøtte
Bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte udviser et mindreforbrug på 8,4 mio. kr. Mindreforbruget følger af forsinkelser i opførelsen af nye kollegier, hvilket betyder, at færre kollegier er berettiget til at søge tilskud. Desuden vurderes det, at flere boligorganisationer glemmer at søge tilskuddet. Forvaltningen har iværksat aktiviteter for at øge boligorganisationernes bevidsthed om mulighederne for at søge.
Parkering
På bevillingen Parkering forventes samlet mindreindtægter på 22,6 mio. kr.
Vedr. parkeringsafgifter forventes samlet mindreindtægter på 13,7 mio. kr., der består af mindreindtægter på 19,7 mio. kr. vedr. parkeringsafgifter som følge af forsinket oprettelse af 15 nye tidsbegrænsede zoner og forventede merindtægter på 5,0 mio. kr. som følge af en ændret regnskabspraksis vedr. opkrævning af udlændinge og diplomater samt et mindreforbrug på afregning til Rigspolitiet på 1,0 mio. kr.
Vedr. betalingsparkering forventes samlet mindreindtægter på 8,9 mio. kr. På timeparkering forventes mindreindtægter på 5,9 mio. kr. For beboerlicenser og andre selvbetjeningsløsninger forventes mindreindtægter på 3,0 mio. kr. Mindreindtægterne er forårsaget af, at flere parkanter end ventet skifter fra dyrere beboerlicenser til billigere beboerlicenser, jf. miljødifferentieringen af licenserne. De 8,9 mio. kr. vedr. betalingsparkering er alene en måltalsudfordring for kommunen, da beløbet afregnes én til én med staten.
Afvigelserne på parkeringsområdet er nærmere beskrevet i bilag 2 samt i bilag 3, som er et særskilt notat om parkeringsområdet.
Krematoriedrift
På bevillingen Krematoriedrift forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. Merforbruget skyldes at indtægtsrammen og taksterne fremskrives med forskellige satser, hvilket giver en skæv pris- og lønregulering på de områder, hvor indtægtsforventninger skal modsvares af de takster, som må opkræves.
Forventet regnskab for 2023 – Anlæg
Teknik- og Miljøudvalget behandler den 6. november 2023 fjerde anlægsoversigt, hvor anlægsbudgettet gennemgås. Som det fremgår af sagen, er udvalgets overbooking en smule højt, hvilket kan medføre en lille risiko for overskridelse af anlægsmåltallet i 2023. Forvaltningen anbefaler, at der ikke foretages opbremsninger i udvalgets anlægsportefølje i 2023, og forvaltningen vil følge udviklingen tæt frem mod regnskabsaflæggelse.
Tabel 2.Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2023 –anlægsudgifter(brutto, mio. kr.)
Bevilling |
Korrigeret budget* |
Forventet regnskab |
Forventet Afvigelse |
Byfornyelse, anlæg |
120,7 |
120,7 |
0 |
Ordinær anlæg |
774,4 |
774,4 |
0 |
Anlæg omfattet af måltal |
895,1 |
895,1 |
0 |
Klima anlæg |
110,6 |
110,6 |
0 |
Takstfinansieret anlæg |
72,9 |
72,9 |
0 |
Anlæg IKKE omfattet af måltal |
183,6 |
183,6 |
0 |
Anlæg Total |
1.078,7 |
1.078,7 |
0 |
Note: *Det korrigerede budget forventes godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 6. november 2023 med indstillingen ”Fjerde anlægsoversigt 2023”.
Forventet regnskab for 2023 – Overførsler m.v.
Det forventede resultat på Overførsler m.v. er sammenfattet i tabel 3 nedenfor.
Bevillingerne under styringsområdet Overførsler m.v. er ikke rammestyret, men skal i stedet budgettilpasses, så rammen stemmer overens med de forventede udgifter og indtægter, jf. takstberegningerne og det overordnede ’hvile i sig selv-princip’, hvor bevillingerne skal hvile i sig selv over en årrække. Forvaltningen kan foretage budgettilpasninger ved de fire årlige sager om bevillingsmæssige ændringer samt i forbindelse med Overførselssagen i forbindelse med regnskabsafslutningen. Budgetter og afvigelser fremgår af tabel 3 og er beskrevet for hver bevilling nedenfor.
Tabel 3. Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2023 – Overførsler m.v. (mio. kr.)
Bevilling |
Korrigeret budget* |
Forventet regnskab |
Forventet afvigelse |
Affaldsområdet |
103,2 |
98,8 |
4,4 |
Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler |
2,6 |
2,2 |
0,3 |
Erhvervsaffald |
-21,0 |
-21,0 |
0,0 |
Jorddeponi |
-28,2 |
-22,3 |
-5,9 |
Klima Drift |
-5,3 |
-5,3 |
0,0 |
Total |
51,3 |
52,4 |
-1,1 |
Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser forventede merforbrug.
*Det korrigerede budget er det aktuelle budget inkl. forventede korrektioner, som forventes godkendt af Økonomiudvalget.
I det følgende redegøres for de væsentligste afvigelser.
Affaldsområdet
Affaldsområdet udviser et samlet mindreforbrug på 4,4 mio. kr. som primært skyldes merindtægter på 2,4 mio. kr. fra salg af affald - primært papir og metal - og skyldes en kombination af ændrede mængder og priser. Yderligere forventes der mindreudgifter for 2,0 mio. kr. til behandling af affald på grund af lavere mængder og ændrede priser generelt.
Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler
Der forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende indfasningsstøtten til udlejningsejendomme i forbindelse med byfornyelse.
Jorddeponi
Bevillingen Jorddeponi udviser et merforbrug på 5,9 mio. kr. Merforbruget består af flere modsatrettede bevægelser.
Bevillingen udviser først og fremmest mindreudgifter på 19,3 mio. kr. da der forudsættes transporteret mindre af den mellemlagrede jord til Lynetteholmen, end der var forudsat i budgettet.
De lavere jordmængder medfører også mindreindtægter for 18,3 mio. kr.
Der forventes derudover merudgifter for 12 mio. kr. til indkøb af fire nye dumpere, som er entreprenørmaskiner til flytning af jord. Dumperne er indkøbt fremfor at leje dem, da udgifterne til dumperne modsvares af mindreudgifter i de kommende år, da der ikke skal betales leje.
Der er merindtægter på 7,7 mio. kr. som skyldes stigende renter, mindreforbrug på 0,7 mio. kr. som følge af vakancer og mindreforbrug på forsinkelse af et droneprojekt på 0,5 mio. kr. Der er merudgifter på 2,8 mio. kr. til brændstof og merforbrug på leje af containere og pavilloner 1,7 mio. kr.
Der er øvrige afvigelser svarende til et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.
Politisk handlerum
Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte, at forvaltningen skal foretage andre dispositioner i den resterende del af året end de i sagen angivne.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab pr. november oversendes til Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen indarbejder herefter Teknik- og Miljøudvalgets og de øvrige fagudvalgs forventede regnskaber i en samlet sag for hele Københavns Kommune, som forelægges Økonomiudvalget den 21. november 2023.
Søren Wille
/ Michel Schilling
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. november 2023
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.