Mødedato: 06.11.2023, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Medlemsforslag om tillæg 2 til lokalplan 24 for Fix-karréen

Se alle bilag

 

Det foreslås,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at genoptage arbejdet med at udfærdige tillæg 2 til lokalplan 24 for Fix-karréen.

(Stillet af Socialdemokratiet)

Motivering

For Socialdemokratiet er det vigtigt, at byens gårde er til ophold, leg og samvær – ikke parkering af biler. Derfor har vi gennem tiden afsat millioner til at sammenlægge og forbedre de københavnske gårdrum, så de kan netop skabe betingelserne for det. Sådan bør det også være i fremtiden i den fælles gård ved Fix-karréen, der i mange år har været samlingspunkt for beboerne.

Desværre betyder Planklagenævnets afgørelse i klagesagen for Jagtvej 101, at der – trods de politiske ambitioner – ikke for nu kan sættes en stopper for etablering af nye parkeringspladser. Ikke desto mindre mener vi, at der i det i hvert fald for fremtiden skal være et andet plangrundlag for området, således parkering i gårdrummet ikke skal være muligt. På den baggrund stiller vi forslag om, at forvaltningen genoptager arbejdet med at udfærdige tillæg 2 til lokalplan 24 for Fix-karréen.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. november 2023

Medlemsforslaget blev godkendt med 6 stemmer mod 4. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, F, Ø og Å

Imod stemte: B, C og V

 

Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

"Partierne mener, at parkering i størst mulig udstrækning skal væk fra gaden og holdes på privat areal, derfor bør det være muligt for ejendommen at etablere parkering i gården såfremt de ønsker det."

 

Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

"Partierne vil lade det være op til de private ejere om de vil oprette parkeringspladser inde for de planmæssige rammer, der udstikkes gennem den gængse sagsgang. Vi mener, som udgangspunkt ikke, at det er kommunens opgave at begrænse den private ejendomsret."

Til top