Endelig vedtagelse af lokalplan ”Postgrunden” med tilhørende kommuneplantillæg, Vesterbro (fællesindstilling)

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til endelig vedtagelse af lokalplan ”Postgrunden” med kommuneplantillæg og VVM  for  et nyt byområde mellem baneterrænet og Bernstorffsgade med serviceerhverv, boliger,  byrum, forbindelser  samt bevaring af Centralpostbygningen.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende lokalplan ”Postgrunden” (bilag 1) med VVM og miljørapport (bilag 2) med de ændringer, der er beskrevet i bilag 9.
   
   Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
2. at godkende tillæg til Kommuneplan 2015 (bilag 1) med VVM og miljørapport (bilag 2) uden ændringer.
3. at godkende udbygningsaftale (bilag 8) med grundejeren.

Problemstilling

Planområdet omfatter Centralpostbygningen overfor Hovedbanegården, den tidligere postterminal på Bernstorffsgade og kontorbygningen på Carsten Nieburhs Gade. Centralpostbygningen fastlægges som bevaringsværdig, mens de øvrige bygninger nedrives og erstattes af nye bygninger til serviceerhverv og boliger, heraf 25 % almene boliger. Langs Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade muliggøres en randbebyggelse, og på en ny plint muliggøres syv runde bygninger langs baneterrænet, heraf fem højhuse. På plinten anlægges en offentlig tilgængelig bypark.

Planforslagene blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 27. april 2017 og har været i høring fra 5. maj 2017 til 30. juni 2017. Forvaltningerne har modtaget 209 henvendelser. Høringen har givet anledning til ændringer.

Løsning

Som følge af indsigelserne er der udarbejdet supplerende skyggediagrammer for den 21. juni og den 21. august, som har dannet baggrund for vurderingen af skyggepåvirkningerne. Metode og resultater af skyggediagrammerne er valideret af Statens Byggeforskningsinstitut. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår en række ændringer af lokalplanforslaget på baggrund af høringen. De væsentligste ændringer er:

1. Bygherre har gjort indsigelse mod taghusenes udformning (husene til teknik ovenpå øverste etage) mod Bernstorffsgade, da det har vist sig, at de beskrevne taghuse ikke kan indeholde den nødvendige teknik. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at taghusenes bredde øges, men at højden samtidig mindskes fra 8 m til 3,5 m for alle taghuse. Bygherre havde ønsket 5 m på det ene taghus på den højeste domicilbygning længst væk fra Centralpostgården. Taghusene bliver dermed mindre synlige fra gaden, og der stilles krav om, at de indgår som en integreret del af tagetagen.
2. Bygherre har gjort indsigelse mod placering af butikker, restauranter og lign. på udvalgte hjørner mod Bernstorffsgade og plinten. Bygherre ønsker en ændring, så koncentrationen af butikker, restauranter og lign. forstærkes omkring Kulturaksen og på plinten, mens der på hjørnerne overfor Polititorvet udvides med mulighed for udadvendte virksomhedsfunktioner, som foyer, reception og lign. Teknik- og Miljøforvaltningen fastholder at hjørnet mod Bernstorffsgade ved Kulturaksen anvendes til butikker, restaurant og lign., således at bylivet mod Bernstorffsgade, omkring kulturaksen og den store plads i byparken på plinten styrkes, men foreslår at imødekomme bygherres ønske fsv. hjørnerne mod Polititorvet.
3. På baggrund af den af bygherre udarbejdede designmanual foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at bestemmelserne om højhusene bliver skærpet. Tårnafslutningerne bliver derved præciseret med angivelse af tilbagetrækninger og højder på toppen samt materialekarakteren.
4. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår en forenkling af bestemmelserne for beplantning i form af en kompetencenorm for at sikre, at der bliver gode vækstforhold bl.a. for de træer, der skal stå på plinten, og som indgår som en vigtig faktor for give opholdsarealerne i byrummene en god opholdskomfort.  

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at ændringerne ikke medfører krav om supplerende høring. For uddybning af ovenstående og yderligere forslag til mindre ændringer se bilag 9.

Skygger på Islands Brygge Havnepark
I bilag 11 er vist konsekvenserne af at flytte det højeste tårn eller reducere tårnene til 77 m i højden for at undgå skyggerne på Islands Brygge. Det viser, at selv hvis det højeste tårn flyttes længst væk fra Islands Brygge, vil det stadig kaste skygge på Havneparken. Hvis tårnene reduceres i højden vil forholdet mellem tårnenes højde og bredde bevirke, at tårnene vil fremstå mindre slanke, og bygherre vil miste et etageareal på 6.150 m2.

Både en flytning og en reduktion af højden på tårnene vil betyde, at sagen skal sendes tilbage til forvaltningerne, da konsekvenserne ved ændringerne er markante. Særligt vindforholdene og dermed indretningen af byrum, stier og pladser vil blive påvirket. Det har også stor betydning for projektets arkitektoniske grundidé om en komposition af tårne i forskellige højder. Det vil derfor kræve nye analyser af bl.a. miljøforholdene angående vind, for at se om projektet i givet fald fortsat vil kunne rummes inden for lokalplanens bestemmelser.

Borgermøde
På borgermødet den 7. juni 2017 deltog ca. 35 borgere. Synspunkterne på mødet var ens med synspunkterne fremkommet i høringen. Referat af borgermødet er vedlagt som bilag 4.

Høring
De 209 modtagne henvendelser i høringsperioden vedlægges som bilag 6. Ca. 12 % er positive overfor projektet, ca. 18 % er positive over for en udvikling af området, men ikke projektet, ca. 70 % er negative. I bilag 7 er henvendelserne refereret med forvaltningens bemærkninger.

Bemærkninger fra Vesterbro Lokaludvalg (VL) (nr. 108) og Indre By Lokaludvalg (IBL) (nr. 201):
Begge lokaludvalg mener, at projektet er for højt og for tæt. VL frygter, at det bliver en ”beton-ørken” sammen med Tivoli Congress Center og Ikea. VL mener, at højhusene skaber en mur mod Indre By, men at det er positivt, at tårnene er slanke. VL mener, at det grønne i projektet skal styrkes, og at det er vigtigt, at den grønne sti får en naturlig forlængelse i form af en bro mellem Postgrunden og SEB, og at området fletter sammen med byen. IBL ønsker en evaluering af Axel Towers, at antallet af parkeringspladser skal minimeres eller fjernes og VVM-rapporten burde have en vurdering af mængden af trafik til byggeriet. IBL mener, at der har været uklarhed om processen og stiller spørgsmål ved kommunens troværdighed.

Forvaltningens bemærkninger
Axel Towers bliver evalueret, når byggesagen er afsluttet og pladsen og bygningen taget i brug. Der er i VVM-redegørelsen redegjort for, hvor meget trafik, der forventes i forbindelse med byggeriet og en vurdering af de afledte konsekvenser heraf. Lokalplanen muliggør en bro mellem Postgrunden og SEB, men det er op til bygherre at få den finansieret ved at indgå en privatretlig aftale med SEB. I forhold til processen har forvaltningerne involveret lokaludvalg og borgere tidligt og har afholdt flere borgermøder end sædvanligt. Teknik- og Miljøforvaltningen har haft en dialog med lokaludvalget om den misforståelse, der har været i processen, og kvitterer i øvrigt for godt samarbejde. Vedrørende de øvrige punkter, se under borgernes henvendelser.

Metroselskabet (nr. 97): Metroselskabet bemærker, at planerne kan fordyre anlæg af metroforbindelse under Inderhavnen, da Metroselskabet har forudsat et transversalkammer placeret på grunden. Et transversalkammer er et sporskiftekammer, hvor man i nødstilfælde kan skifte spor fx ved nedbrud på et metrotog, så drift kan opretholdes.

Forvaltningens bemærkninger
Økonomiforvaltningen bemærker, at der ikke er truffet beslutning om anlæg af ny metro, herunder transversalkammerets placering, og der kan derfor ikke udlægges areal til det. Borgerrepræsentationen behandlede den 21. september 2017 en indstilling om Udbygning af kollektiv infrastruktur i København, KIK2. I rapporten ”Udbygning af kollektiv infrastruktur i København, KIK2 - Afrapportering af screeningsfasen” behandles bl.a. alternativer til et transversalkammer på Postgrunden, og det er muligt at anlægge transversalkammeret under Sankt Jørgens Sø, såfremt DSB bygger på grunden før anlæg af en eventuel ny metrolinie. Dette vil fordyre metrolinien, idet den skal forlænges mod Forum. En evt. videreførelse af metrolinien derfra vil dog blive billiggjort. Teknik og Miljøforvaltningen vil bede Metroselskabet deltage i det videre arbejde med henblik på, at der skabes plads for en kommende metrolinie under byggeriet.

H. C. Ørstedværket v. Dong Energy (nr. 100): Dong bemærker, at det er altafgørende for at drive værkets anlæg, at kommunen fastholder § 3 stk. 2,”Anvendelse” og i § 9 stk. 3 og 5 ”Støj og anden forurening”, så det planlagte byggeri ikke begrænser værkets driftsmuligheder. Forvaltningerne bemærker, at paragrafferne fastholdes, så Dong fortsat kan drive deres anlæg. Desuden er det vurderet, at den ny planlovs bestemmelser om lugtgener ikke vil påvirke dette projekt, da der ikke etableres boliger, hvor grænseværdierne for luft- og partikelforurening overskrides. Det vil i de fleste tilfælde være rensningsanlæg, som giver anledning til lugtgener i nærområdet og ikke kraftværker som H. C. Ørstedsværket.

Københavns Museum (nr. 168): Museet mener, at der ikke skal bygges højt på denne placering, da det ikke passer med Indre By, som den lave by med tårne og spir. Museet mener, at det er positivt, at Centralpostbygningen er blevet erklæret bevaringsværdig. Forvaltningernes bemærkninger til højden fremgår under borgernes henvendelser.

Hovedsynspunkter i borgernes henvendelser

1. Tårnene er for høje og bebyggelsesprocenten er alt for høj i forhold til kommuneplanen.
2. Der er for store skyggepåvirkninger, især på Islands Brygge.
3. Projektet er massivt, grimt og for lukket mod Bernstorffsgade. Friarealerne er underdimensionerede, private og ikke grønne nok.
4. Det er glædeligt, at der åbnes op til området.

Forvaltningens bemærkninger

1. Postgrunden ligger udenfor det område, som Kommuneplan 2015 har fritaget for højhuse. Planerne er i overensstemmelse med Kommuneplan 2015’s mål om, at der i stationsnære områder kan bygges med en højere tæthed, og det er derfor ikke usædvanligt, at standardrammerne ændres ved projekter af denne karakter. Vind- og skyggeforhold er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget behandlet, så generne mindskes mest muligt. Højhusene er bearbejdet, så de fremstår slankere og mere fritstående, hvilket er i overensstemmelse med kommunens arkitekturpolitik.
2. Skyggerne er mest markante inden for lokalplanområdet om foråret, men påvirker omgivelserne særligt mod Kalvebod Brygge og Havneparken på Islands Brygge om sommeren. Havneparken vil blive påvirket fra Halfdansgade og nord for alt efter årstid. Fx vil skyggen fra det højeste tårn ramme kajkanten nord for Kulturhuset ca. 10 min før skyggen fra Marriott hotel, og skyggen vil påvirke arealet foran Kulturhuset den 21. juni ca. 30 min. tidligere end skyggen fra Marriott hotel. Skyggerne fra tårnet vil generelt vandre hurtigt og ikke skabe vedvarende skygger. I juli og august falder skyggerne længere mod nord og i større omfang samtidig med skyggerne fra de eksisterende bygninger. De supplerende efterspurgte skygger i juli og august er anvendt i analysen og i notatet om skygger. Se bilag 12.
3. Området vil blive tæt bebygget, men der er i projektet tiltag, som er positive for området, som nu fremstår lukket. Projektet åbnes mod den eksisterende by med nye brede trappeanlæg, stiforbindelser og sigtelinjer. Der etableres en offentligt tilgængelig bypark, hvor mindst 20% af arealet skal være grønt. Materialer og højder på randbebyggelsen har sammenhæng til byggeriet langs Bernstorffsgade, og de høje tårne på plinten skal ses i relation til det store åbne baneterræn. Bygherrerne har lavet en designmanual for højhuse med retningslinjer for tårnenes udseende. Se bilag 10.
4. Forvaltningerne vurderer, at det vil have en positiv effekt på byen, at området åbnes op og tilbyder nye pladser og forbindelser, og dermed bidrager til bylivet mellem hovedbanegården og havnen.

Stadsarkitekten deltager under Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse af indstillingen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Realisering af projektet forventes at ville give skatteindtægter på ca. 43 mio. kr. årligt (2012-priser) og ca. 4.700 arbejdspladser.

To af grundejerne har anmodet om at indgå en udbygningsaftale, jf. planlovens § 21b. I udbygningsaftalen (bilag 8) forpligter grundejerne sig til at opgradere Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade med tilkørsler, signalregulering og busstoppesteder i tilknytning til byggeriet.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har vedtaget planerne, bekendtgør Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen dem i henhold til reglerne i planloven.

                           Peter Stensgaard Mørch           Pernille Andersen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. november 2017 

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag om supplement til 1. at-punkt:
”At parkeringsnormen for biler fastsættes til 1 pr. 200 m2.”

Ændringsforslaget blev ikke vedtaget med fire stemmer mod syv. Ingen undlod at stemme.

For stemte: F og Ø.
Imod stemte: A, B, C, I og V.

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med syv stemmer mod fire. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, C, F, I og V.
Imod stemte: B og Ø.

Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre afgav følgende protokolbemærkning.
”Der bør sikres parkeringspladser til DSB, så de lokomotivførere, der skal starte togene om morgen, får det ønskede antal parkeringspladser i byggeriet.”

Radikale Venstre og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne noterer sig, at processen omkring udarbejdelsen af en lokalplan for Postgrunden har været langvarig, og at den lange proces og dialog mellem partierne, borgerne og udviklerne har afstedkommet væsentlige forbedringer i forhold til det oprindelige projekt. Tilbage står dog, at projektet samlet set forværrer rekreative muligheder andre steder i København og stadig fremstår lidt for massivt ud mod Bernstorffsgade. Partierne ønsker derfor at få projektet til genbehandling snarest muligt med de mulige tilretninger af projektet.”