Redegørelse om sanktioner over for beboere, der er dømt for banderelateret eller utryghedsskabende kriminalitet i almene boligområder

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om udvalget vil tage redegørelse om brug af sanktioner over for kriminelle beboere i almene boligområder til efterretning.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at redegørelse om brug af sanktioner over for kriminelle beboere tages til efterretning (bilag 1).
2. at der hermed er gjort op med medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti og Venstre om sanktioner over for kriminelle beboere (bilag 2).

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 18. september 2017 et medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti og Venstre. Medlemsforslaget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at redegøre for, hvordan de almene boligorganisationer i København har anvendt lovgivningens muligheder for at ophæve lejemål for beboere, der er dømt for banderelateret kriminalitet eller lignende kriminalitet, der medfører utryghed eller forråelse af boligområdet. På baggrund heraf forelægger forvaltningen en redegørelse.

Løsning

En udlejer, herunder en almen udlejer, har pligt til at sørge for god orden i ejendommen. Almenlejeloven (LBK 228 af 9. marts 2016) giver i en række situationer boligorganisationen mulighed for at opsige eller ophæve lejemål for urostiftende beboere i almene boliger, fx hvis lejeren har tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. Eksempler på adfærd, der udgør en tilsidesættelse af god skik og orden, er en lejers vold, trusler om vold eller chikane, som er udøvet mod udlejeren, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen. Ligeledes er det at tilsidesætte god skik og orden, når lejeren ødelægger ejendommen, løsøre på ejendommen/fællesarealer, eller når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller ovennævnte personer. Adgangen til at ophæve eller opsige lejemålet gælder uanset, om det er lejer selv eller dennes husstand/gæster, der tilsidesætter god skik og orden.

Hvis en beboer dømmes for forhold, der kan skabe utryghed, og forholdet har tilstrækkelig betydning for boligafdelingen eller boligområdet, giver lovgivningen mulighed for, at boligorganisationen opsiger eller ophæver beboerens lejemål på grund af forholdet.  

Det er en forudsætning for at kunne rejse sager mod uroskabende beboere, at boligorganisationen er vidende om forhold, der vil kunne føre til en opsigelse eller en ophævelse af lejemålet. I 2014 blev der i almenboligloven (LBK 1103 af 15. august 2016) indført udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan give en boligorganisation oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende forhold, som en beboer har begået inden for eller med virkning i det boligområde, vedkommende bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen. Det kan ske, når videregivelsen må anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde.  

Forvaltningen har gennemført en undersøgelse af, hvordan boligorganisationerne anvender disse muligheder. Undersøgelsen er sket med bidrag fra fem større boligorganisationer: Lejerbo København, Boligforeningen 3B, fsb, Samvirkende boligselskaber og AKB København. De fem boligorganisationer repræsenterer 66% af de almene familieboliger i Københavns Kommune. Boligorganisationernes svar fremgår af bilag 1.

Opsamling på boligorganisationernes svar
Alle fem boligorganisationer tilkendegiver, at muligheden for at ophæve lejemål ved utryghedsskabende adfærd anvendes inden for de rammer, som lovgivningen og retspraksis giver mulighed for. Det vil kræve ændringer i almenlejeloven, hvis rammerne skal udvides. Boligorganisationerne oplever forskellige barrierer i bestræbelserne på at leve op til en ”nul-tolerance” politik, jf. pkt. A. Der er efter forvaltningens vurdering ikke nogen beslutninger, som Borgerrepræsentationen kan træffe, der kan gøre det nemmere for boligorganisationerne at anvende mulighederne for at ophæve lejemålene.

Boligorganisationerne fører i varierende omfang statistik på området, jf. pkt. B.

Boligorganisationerne nævner en række særlige initiativer, som er oplistet under pkt. C.

A: Boligorganisationerne oplever barrierer ved ophævelse af lejemål

• Boligorganisationen skal have kendskab til den begåede kriminalitet.
• Boligorganisationen får ikke automatisk oplysninger herom, men skal søge aktindsigt hos politiet.
• Den alvorlige kriminalitet skal være begået på afdelingens område af en beboer i afdelingen eller dennes gæst.
• For banderelaterede personer er der ikke nødvendigvis en større sammenhæng mellem, hvor de opholder sig og, hvor de er tilmeldt folkeregisteret.
• Boligorganisationerne oplever, at det er vanskeligt at få medhold ved domstolene i sager om udsættelse.
• Krav i retspraksis om proportionalitet - en ophævelse af lejemålet skal stå i rimeligt forhold til den misligholdelse, der følger af det strafbare forhold.
• Sagerne trækker ofte i langdrag - imens skal evt. vidner ofte bo ved siden af den sagsøgte.
• Boligorganisationen kan som udgangspunkt ikke udsætte beboeren før vedkommende er dømt ved domstolene for kriminalitet i boligområdet og ankemuligheder er udtømt.

B: Boligorganisationernes oplysninger om antal sager m.v.

Boligorganisationerne fører i varierende omfang statistik på området.

Boligforeningen 3B oplyser om sager i 2016-2017:

• Seks sager i København, hvor 3B har søgt aktindsigt og ført sag mod lejer. Fire sager har ført frem til domsafsigelse. 3B har vundet en og tabt to. Den sidste er anket og skal behandles i slutningen af året.
• Tre sager i København, hvor 3B har søgt aktindsigt. Sagerne er endt med, at lejerne er flyttet frivilligt.
• Fem sager i København, hvor 3B har søgt aktindsigt, men ikke er gået videre med sagerne. Det er sket, enten fordi anmodning om aktindsigt ikke blev imødekommet, eller fordi den enkelte sag ikke var alvorlig nok til at bære en opsigelse/ophævelse.
• Syv sager uden for København.

fsb oplyser om sager i 2017:
fsb fører statistik over disse tre kategorier: Vold/trusler, chikane og gener/utryghed. Alene i 2017 (pr. 25. september 2017) har fsb ophævet lejemålet otte gange på baggrund af de tre kategorier (de seks pga. vold/trusler).

C: Boligorganisationernes særlige initiativer på området

• 3B omdelte i december 2012 et brev (vedlagt) til samtlige beboere, som beskriver boligorganisationens nultolerance-politik i forhold til vold, trusler og chikane over for beboere og groft hærværk. Brevet blev fulgt op af en artikel i Beboerbladet.
• Lejerbo København har netop iværksat et såkaldt Beredskab, som bl.a. bygger på et tæt samarbejde med relevante myndigheder i tilfælde af tryghedsudfordrende begivenheder bl.a. SSP.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Hvis Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen, er der gjort op med medlemsforslaget, og forvaltningen foretager sig ikke videre.  

      Pernille Andersen

                                                                /Jan Heichelmann

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. november 2017