Mødedato: 06.09.2006, kl. 15:00

Beslutning om etablering af fælles gårdanlæg i karreen Ourøgade, Sankt Kjelds Gade og Tåsingegade

Beslutning om etablering af fælles gårdanlæg i karreen Ourøgade, Sankt Kjelds Gade og Tåsingegade

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 6. september 2006

 

 

Sager til beslutning

 

17.      Beslutning om etablering af fælles gårdanlæg i karreen Ourøgade, Sankt Kjelds Gade og Tåsingegade

 

TMU 551/2006  J.nr. 451:149.0001/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at det i udvalgets møde den 7. juni 2006 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning om etablering af et fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Ourøgade 35-43, Sankt Kjelds Gade 28-32 og Tåsingegade 45-51 - efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser - nu vedtages endeligt

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2006

Godkendt.

 

 

RESUME

Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.

Forslaget omfatter 5 beboelsesejendomme med 229 beboere fordelt på 121 boliger samt 5 erhvervslejemål.

Forslaget har været ude i høring, og der er modtaget 2 ændringsforslag og bemærkninger til forslaget.


 

Til top