Høringssvar - Busplan 2007 og 2008
Høringssvar - Busplan 2007 og 2008
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 6. september 2006
Sager til beslutning
16. Høringssvar - Busplan 2007 og 2008
TMU 556/2006 J.nr. 2135.0003/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget godkender vedlagte
høringssvar til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vedrørende
investeringer i forbindelse med Busplan 2007
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2006
Godkendt, idet det bemærkes, at udvalget ikke har
modtaget oplægget til Busplan 2007.
RESUME
Som følge af kommunalreformen
overtager Københavns Kommune fra 1. januar 2007 ansvaret for finansieringen af
den lokale bustrafik i København. Det betyder bl.a. at kommunen nu selv har
ansvaret for busbetjeningen inden for kommunens område og dermed for
udarbejdelse af fremtidige busplaner.
Organisatorisk ligger
ansvaret for fastlæggelse af busbetjeningen og finansiering af busruterne hos
Økonomiforvaltningen.
Økonomiudvalget har derfor på
deres møde den 15. august 2006 behandlet en indstilling om Busplan 2007 og
Busplan 2008 (se bilag 2). På mødet blev det besluttet, at Teknik- og
Miljøudvalget skal høres om de foreslåede investeringer i fremkommelighedsprojekter,
terminaler og stoppesteder, der indgår i Busplan 2007, inden sagen behandles i
Borgerrepræsentationen.
Høringssvaret lægger op til
en finansieringsmodel, hvor det er Økonomiforvaltningen, der som bestiller af
bustrafik, også finansierer udgifter til busfremkommelighedsprojekter.
Specifikt peges der på manglende finansiering allerede i 2007, hvor der lægges
op til ny vendeplads ved Metrostationen Femøren