Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. september 2006

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder

 

TMU 562/2006  J.nr. 620.0016/06

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at   rammerne tildelt af Socialministeriet til byfornyelse i 2006 og forventede rammer for 2007 og 2008 prioriteres som beskrevet i indstillingen,

 

at   følgende 6 karréer udpeges til en karrévis indsats: Lundtoftegården mellem Nørrebrogade, Esromgade, Fredensborggade, Lundtoftegade og Hyltebro, Glasvejkarréen mellem Glasvej, Houmanns Allé, Theklavej og Frederikssundsvej, Odinsgadekarréen mellem Thorsgade, Odinsgade, Jagtvej og Dagmarsgade, Baldersgadekarréen mellem Nørrebrogade, Baldersgade, Dagmarsgade og Ægirsgade, Thyrasgadekarréen mellem Ægirsgade, Gormsgade, Thyrasgade og Nørrebrogade, Sorgenfrigadekarréen mellem Stefansgade, Sorgenfrigade, Søllerødgade og Nørrebrogade.

 

at   Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe beslutningerne om friarealforbedringer og bygningsfornyelse i overensstemmelse med nedenstående kriterier og prioriteringer,

 

at   byfornyelsesbeslutningerne fremmes som nedenfor anført og at, Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde udgifterne til planlægningen og gennemførelsen af beslutningerne,

 

at   Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at stille garanti for lån til finansiering af arbejderne på enkeltejendomme i det omfang, finansieringen ikke kan ske uden særlig sikkerhed for belåningen.

 

at   Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde udgifter som følge af boligkommissionens virksomhed,

 

at   der gives en merbevilling på 7,9 mio. kr. af konto nr. 0.15.3 byfornyelse til at gennemføre den helhedsorienterede byfornyelse i Tingbjerg-Utterslevhuse,

 

at   Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde 100.000 kr. af konto nr. 0.15.3 byfornyelse, som støtte til forsøgsprojektet almene netværk i Mimersgade,

 

at   forvaltningens redegørelse for initiativerne i anledning af forslaget om forbedrede toiletforhold i københavnske beboelsesejendomme tages til efterretning

 

at   Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde udgifterne til genhusning fra Christiania og at modtage 100 % statsrefusion af udgifterne,

 

at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde udgifterne til et nyt EU-udbud af byfornyelsesselskabernes opgaver af konto nr. 0.15.3 byfornyelse, og til at indgå rammeaftaler for en 5 års periode

 

RESUME

I denne indstilling med bilag redegør forvaltningen for byfornyelsens forløb, derunder status for de løbende sager.

 

Der stilles forslag om anvendelse af de tildelte statslige rammer på foreløbig 158,7 mio. kr. for 2006 og de forventede rammer i 2007 og 2008.

 

Det foreslås, at byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i områdefornyelsesbeslutninger, og at indsatsen i disse områder også sker i form af friarealbeslutninger og bygningsbeslutninger for enkeltejendomme. Både i og udenfor sådanne indsatsområder prioriteres ejendomme med udeliggende toiletter højt. Det foreslås, at Teknik- og miljøudvalget bemyndiges til at træffe beslutninger om friarealforbedringer og bygningsfornyelse.

 

Det foreslås, at følgende 6 karréer udpeges til en karrévis indsats: Lundtoftegården mellem Nørrebrogade, Esromgade, Fredensborggade, Lundtoftegade og Hyltebro, Glasvejkarréen mellem Glasvej, Houmanns Allé, Theklavej og Frederikssundsvej, Odinsgadekarréen mellem Thorsgade, Odinsgade, Jagtvej og Dagmarsgade, Baldersgadekarréen mellem Nørrebrogade, Baldersgade, Dagmarsgade og Ægirsgade, Thyrasgadekarréen mellem Ægirsgade, Gormsgade, Thyrasgade og Nørrebrogade, Sorgenfrigadekarréen mellem Stefansgade, Sorgenfrigade, Søllerødgade og Nørrebrogade.

 

Herudover stilles konkrete forslag om nyt EU-udbud af byfornyelsesselskabernes opgaver, merbevilling til den helhedsorienterede byfornyelse i Tingbjerg-Utterslevhuse, bemyndigelse til at foretage genhusning vedrørende Christiania og om medfinansiering til forsøgsprojektet almene netværk i Mimersgadekvarteret.

 

I bilaget redegøres der mere detaljeret for byfornyelsens forløb, strategien, de enkelte beslutningstyper, prioriteringen og anvendelsen af de statslige rammer, ligesom bilaget indeholder statistiske og historiske oplysninger om byfornyelsen.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Indledning

Forvaltningen forelægger 1 gang årligt en redegørelse for Borgerre-præsentationen om byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige mu-ligheder. I indstillingen stilles dels forslag om strategiske beslutninger dels om konkrete beslutninger om fremtidige indsatser.

 

Københavns Kommune har anvendt byfornyelsesloven siden 1984. Indtil da og i en overgangsperiode til ca. 1999 gennemførtes byfor-nyelsen efter de tidligere saneringslove. I vedlagte bilag er der redegjort for byfornyelsens forløb siden byfornyelsesloven trådte i kraft. Heraf fremgår de samlede udgifter, indsatsens geografiske fordeling og fordeling efter ejerforhold og på bygningsdele.

 

Efter de tidligere byfornyelseslove kunne der ydes støtte til såvel ved-ligeholdels e som forbedring af alle ejendomme med beboelse, der var opført før 1970, uanset ejerform.

 

Efter reglerne i den nuværende lov skal bygningerne ikke alene være opført før 1950, men også være væsentlig nedslidt. Almene boliger kan slet ikke få støtte. Ejerboliger og andelsboliger kan kun få støtte til klimaskærm; det vil sige udvendige bygningsdele eller til afhjælp-ning af kondemnable forhold , hvilket i praksis er wc uden for lej-ligheden. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 1/3 af udgifterne, hvad enten der er tale om vedligeholdelse eller forbedring. Private udlej-ningsejendomme og kommunale ejendomme kan stort set få støtte som tidligere.

 

For Københavns Kommune betyder det, at der skal gås mere målrettet efter private udlejningsejendomme med installationsmangler og efter ejendomme med toiletter udenfor lejlighederne uanset ejerforhold. I de københavnske andelsboliger mangler 1/3 bad, medens kun hver 6. private udlejningsbolig mangler bad. Lovændringen leder derved mid-lerne fra den ringeste boligmasse til den bedre, og denne del af lov-ændringen er da også sket mod Københavns Kommunes protest.

 

Derimod er den nuværende lovs muligheder for områdefornyelser og mere helhedsorienterede løsninger, der også inddrager mere bløde værdier og områderne mellem husene et fremskridt.

Der redegøres mere detaljeret for disse forhold i bilaget.

 

I. Byfornyelsens forløb i 2005

Københavns Kommunes andel af den samlede statslige ramme på 298 mio. kr. udgjorde 158,7 mio. kr., eller 53 %. Af de 158,7 mio. kr. udgjorde de 100,1 mio. kr. de ordinære rammer, mens de 58,6 mio. kr. er ekstraordinære rammer, der er tildelt efter særskilt ansøgning.

 

Rammerne er anvendt således, idet budgettallene referer til forvaltningens tilsvarende indstilling sidste år:

 

Ordinære rammer (kontantrammer)

 

                                                              Regnskab       Budget

                                                              mio. kr.          mio. kr.

 

Indre Vesterbro

Centret                                                           1,4                1,0

I alt                                                                 1,4                1,0

 

Andet

Provinsen*                                                      8,6              10,0

Grønne Gårde                                               16,6              17,0

Mertilsagn                                                     27,1              25,0

Nye enkelte ejendomme                                46,4              44,0

I alt                                                               98,7              96,0

 

I alt ordinære rammer                              100,1              97,0

 

 

 

Ekstraordinære rammer (kontantrammer)

 

                                                              Regnskab       Budget

                                                              mio. kr.          mio. kr.

 

Kvarterløft Nørrebro Park                              9,1              12,0

Kvarterløft Nord-Vest                                  11,4              11,0

Områdefornyelse Spydspidsen                        7,0                7,0

Bygningsfornyelse i områdefor-

nyelse Øresundsvej og Mimersgade **   26,0               20,0

Andet                                                             5,1                0,0

I alt ekstraordinære rammer                     58,6              50,0

 

Alt i alt                                                      158,7            147,0

 

*  Byfornyelsesloven åbner mulighed for, at kommunerne indbyrdes kan indgå aftale om lån/ overdragelse af statslige rammer. Kommunen har i perioden lånt/modtaget i alt 2,5 mio. kr. i statslige rammer af andre kommuner. Her angives den ramme, der er tilbageført til de pågældende kommuner i 2005.

 

** Rammen blev ikke anvendt i 2005, men er overført til anvendelse i 2006.

 

De i alt 158,7 mio. kr. svarer til en byfornyelsesaktivitet på ca. 640 mio. kr.

 

Anvendelsen af rammerne er mere udførligt beskrevet i bilaget.

 

Status for de løbende sager beskrives herefter:

 

Handlingsplanen for Indre Vesterbro

Byfornyelsen på Indre Vesterbro gennemføres efter en samlet handlingsplan, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1991. Området indeholder 22 karréer med i alt 3.746 boliger (i 2005).

 

I planlægningsmæssig henseende er handlingsplanen for Indre Vesterbro afsluttet, men gennemførelsen vil stå på i endnu nogle år. Der mangler at blive afsluttet 15 sager med 196 boliger.

 

1. maj 2005 blev byfornyelsescenteret, Valdemarsgade 4 erstattet af 2 karrébutikker i henholdsvis Hedebygade 13A og Eskildsgade 60-62, der forudsættes at være i drift til 30. april 2008. Udgifterne afholdes i modsætning til centeret af kommunen uden statsrefusion.

 

 

Kvarterløftområder

I bilaget er beslutningstyperne Kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse beskrevet. Her redegøres for, hvad status er i de igangværende områder.

 

I 2000 blev der indgået aftaler mellem kommunen og staten om at igangsætte kvarterløft i Nørrebro Park og Nord-Vest.

 

For begge kvarterløft blev 2005 sidste år, hvor der blev fordelt støtte til bygningsfornyelsessager, da puljerne er opbrugt.

 

I Kvarterløft Nørrebro Park blev der i 2005 tildelt støtte på i alt 31 mio. kr. til bygningsfornyelse. Efter indstilling fra den lokale styregruppe og beslutning den 21. september 2005 i Bygge- og Teknikudvalget er der meddelt bindende tilsagn til 5 ejendomme med i alt 126 boliger og 4 friarealforbedringer for 798 boliger.

 

Projekterne vedrører såvel forbedringer i form af etablering af toilet/

badeværelser og retablering af køkkener, som vedligeholdelse primært af klimaskærm, samt friarealforbedringer. Der er tale om maksimerede støttetilsagn, det vil sige, at der er sat et maksimum på de udgifter, der kan ydes støtte til. Ejendommene bidrager med en egenfinansiering på 6,7 mio. kr. Eventuelle yderligere udgifter må ejerne også egenfinansiere.

 

I Kvarterløft Nord-Vest blev der i 2005 tildelt støtte på i alt 35,7 mio. kr. til bygningsfornyelse. Efter indstilling fra den lokale styregruppe og beslutning den 24. august 2005 i Bygge- og Teknikudvalget er der meddelt bindende tilsagn til 10 ejendomme med i alt 143 boliger og 2 friarealforbedringer for 347 boliger. Projekterne vedrører såvel forbedringer i form af etablering af toilet/badeværelser, retablering af køkkener, fjernvarmeinstallation, som vedligeholdelse primært på klimaskærm, tagudskiftning samt friarealforbedringer. Der er tale om maksimerede støttetilsagn, det vil sige, at der er sat et maksimum på de udgifter, der kan ydes støtte til. Ejendommene bidrager med en egenfinansiering på 14,6 mio. kr. Eventuelle yderligere udgifter må ejerne også egenfinansiere.

 

 

Helhedsorienteret byfornyelse

Det godkendte program for Ydre Vesterbro er fortsat under gennemførelse.

 

Projektet i Folehaven afsluttes i nær fremtid med nogle mindre arbejder, og der kan aflægges regnskab sidst på året.

 

For så vidt angår projektet vedrørende Ruten i Tingbjerg-Utterslev-huse er der nu afholdt licitation på arbejderne. Det viser sig, at udgifterne nu kan opgøres til 26,9 mio. kr. mod budgetteret 18,2 mio. kr. Overskridelsen kan for halvdelens vedkommende tilskrives merudgifter, konstateret ved licitationen. Resten skyldes blandt andet indeksregulering og øgede myndighedskrav. Da beløbsgrænsen for statsrefusion i forvejen er overskredet, skal kommunen alene afholde de yderligere 7,9 mio. kr. Udgiften foreslås afholdt af konto 0.15.3 byfornyelse (7. at-punkt).

 

Områdefornyelse

Borgerrepræsentationen besluttede i mødet 25. marts 2004, at fremsende 2 ansøgninger om områdefornyelse i Mimersgade-kvarteret og Øresundsvej-kvarteret med henblik på opnåelse af reservation fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.

 

Herudover har Borgerrepræsentationen i mødet den 13. januar 2005 godkendt en partnerskabsaftale indgået mellem Københavns Kommune og Fonden Realdania med en samlet udgiftsramme på 100 mio. kr. til udvikling af kvarterets fysiske tilstand, herunder bl.a. ved at inddrage DSB-arealet vest for kvarteret. Endvidere er det målet med aftalen at medvirke til at fremme integrationen på Ydre Nørrebro, og det er hensigten at afprøve nye metoder til at udvikle et kvarter med mange udfordringer.

 

Efter at have modtaget reservation fra staten på 10 mio. kr. til hvert af områderne til den områdebaserede indsats blev der i samarbejde med beboere og andre aktører i området udarbejdet byfornyelsesprogrammer, som Borgerrepræsentationen godkendte den 2. juni 2005 (BR 338/05).

 

Begge programmer indeholder bl.a. strategier for tildeling af midler til bygningsfornyelse, som er udarbejdet i samarbejde med beboerne i områderne.

 

På baggrund af byfornyelsesprogrammerne Socialministeriet den 1. februar 2006 tilsagn om 10 mio. kr. til hvert af områderne Statens betaling forudsætter, at kommunen bidrager med mindst 20 mio. kr. til hvert område. Det vil sige staten refunderer 1/3 af de samlede udgifter dog maksimalt 10 mio. kr.

 

Socialministeriet tildelte derudover den 18. maj 2005 Københavns Kommune en samlet statslig udgiftsramme på 13 mio. kr. til hvert område til bygningsfornyelse.

 

Ansøgningsfristen for støtte til bygningsfornyelse udløb den 1. april 2006 for begge områder. Der er kommet 31 ansøgninger om støtte til bygningsfornyelse i Mimersgade-kvarteret og 11 i Øresundsvejkvarteret. Forvaltningen prioriterer ansøgningerne og indstiller til Styregrupperne i Områdefornyelserne, hvilke ejendomme der skal bevilges støtte inden forelæggelse for Teknik- og Miljøudvalget. Der henvises til bilaget med hensyn til strategier/ prioriteringer for tildeling af midler i de to områder.

 

Indstillingerne om tildeling af støtte til bygningsfornyelse i Mimersgade-kvarteret og Øresundsvej-kvarteret forventes forelagt for Teknik- og Miljøudvalget til beslutning i mødet den 11.oktober 2006.

 

Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe beslutninger om bygningsfornyelse og friarealforbedringer i områderne i overensstemmelse med nedenstående kriterier og prioriteringer (3. at-punkt)

 

I byfornyelsesprogrammet for Mimersgadekvarteret indgår et ufinansieret projekt om dannelse af et netværk for de almene boligafdelinger i området. Det er angivet, at netværket skal styrke forholdet mellem afdelingerne, så de i fællesskab bl.a. kan vurdere og opgøre deres behov for forbedring af boligforhold. Ideen er opstået i workshopprocessen, hvor kommunen var repræsenteret i gruppen om de almene boliger. Kuben Byfornyelse Danmark har efterfølgende på kommunens vegne ansøgt Socialministeriet om forsøgsmidler til at gennemføre projektet. Ministeriet har bevilget 400.000 kr. på betingelse af, at Københavns Kommunen medfinansierer 100.000 kr.

 

Det foreslås derfor, at kommunen medfinansierer 100.000 kr. til projektet "Dannelse af netværk for de almene boligafdelinger i Mimersgadekvarteret".  Udgiften foreslås afholdt af konto 0.15.3 byfornyelse (8. at-punkt)

 

Karrévis byfornyelse

Borgerrepræsentationen vedtog i 2004 forvaltningens indstilling af 5. maj 2004 hvorefter den hidtidige strategi skulle fastholdes i muligt omfang. Grønne Gårde skal således fortsat koncentrere sig om karréer, hvis hovedproblem er manglen på egnede friarealer, mens Plan & Arkitektur i samarbejde med byfornyelsesselskaberne tager sig af karréer med en flerhed af problemer, hvor indsatsen på friarealerne bruges som udgangspunkt for en opsøgende indsats overfor ejerne af de ejendomme, der trænger til en indsats.

 

I overensstemmelse hermed har 3 karréer, Runddel-karréen, Augustagade-karréen og Keplersgade-karréen været igennem et planlægningsforløb, der er mundet ud i, at Borgerrepræsentationen i mødet den 18. maj 2006 traf beslutning om bygningsfornyelse i Augustagade-karréen. I mødet den 14. – 15. juni 2006 vedtog Borgerrepræsentationen en friarealbeslutning og beslutning om bygningsfornyelse i Runddel-karréen. Keplersgade-karréen forventes først forelagt Borgerrepræsentationen i begyndelse af 2007.

 

Efter den nugældende byfornyelseslov kan der kun opnås statsrefusion til den del af planlægningsudgifterne, der angår fælles friarealer. Det betyder, at det forberedende arbejde i forhold til bygningsfornyelsen herunder gennemgang af bygningernes tilstand ikke længere kan give statsrefusion.

 

Under hensyn hertil samt til at der ikke er sikkerhed for, at de pågældende ejere anvender registreringen som grundlag for projektering af nogen arbejder, finder forvaltningen, at bygningsregistreringen fortsat bør foretages, men på en mindre grundig og derved billigere måde.

 

Et forsøg i forbindelse med Plan & Arkitekturs pilotprojekt om etablering af et visuelt bygningsregister med opdatering af SAVE- registreringen, der har til primært formål at fastlægge bygningernes bevaringsværdi, viste, at denne langt billigere registrering i de fleste tilfælde havde samme resultat som den hidtidige, men mere bekostelige registrering. Der vil fortsat være behov for at foretage sådanne undersøgelser og at anvende ekstern bistand i øvrigt til opsøgende virksomhed og beboersamarbejde, selvom der ikke kan opnås statsrefusion på udgifterne.

 

Enkeltejendomme

I 2005 brugte forvaltningen i alt 46.425.000 kr. af den statslige ramme til 18 nye ejendomme. Der er en oversigt over ejendommene i bilaget.

 

Aftalt Boligforbedring

Ordningen, som gik ud på, at ejere og lejere indgik en aftale om udførelse af arbejder med støtte til lejeforhøjelsen, ophørte ved udgangen af 2003, men i maj 2006 var der fortsat 7 resterende sager.

 

Opfølgning på Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om medlemsforslag om forbedrede toiletforhold

I forvaltningens indstilling, som blev behandlet og anbefalet i Bygge- og Teknikudvalget den 9. november 2005 og på ny i Teknik- og Miljøudvalget den 8. marts 2006 nævntes, at Kvarterløft Nørrebro Park kvarter i samarbejde med Byfornyelse København var i gang med et forsøgs- og udviklingsprojekt, som skulle undersøge årsagerne til, at 10 af de dårligste ejendomme med installationsmangler, derunder toiletter udenfor boligerne - ikke søgte kvarterløftmidler til afhjælpning af manglerne. Resultatet i form af en rapport er netop fremsendt til Socialministeriet, men endnu ikke offentliggjort.

Konklusionerne i rapporten er, at den overordnede årsag til, at ejerne ikke søger støtte, er manglende viden hos ejere, administratorer og andelshavere om byfornyelseslovgivningens muligheder.

Dette kommer til udtryk ved, at der en forestilling om, at byfornyelsesstøtte medfører besværlige procedure som følge af komplicerede regler, at de økonomiske konsekvenser er uigennemskuelige og, at myter fra andre byfornyede områder skræmmer.

Øvrige årsager er, at boligerne er for små til indretning af toilet/bad, at der er et ønske om at bevare en lav husleje/ boligafgift, og at ejerne løbende renoverer ejendommene uden støtte.

Rapporten anbefaler følgende tiltag til en fremtidig målrettet indsats mod og motivering af ejerne af ejendomme med udeliggende toiletter:

1)      Øget opsøgende og informerende arbejde

2)      Ændret tilskudsordning for andels- og ejerboliger

3)      Produktudvikling af toilet/baderum til små lejligheder og optimeret videregivelse af erfaring

Forvaltningen kan tilslutte sig rapportens konklusioner og anbefalinger. Det bemærkes, at forvaltningen ud fra erfaringerne fra kvarterløftområderne har øget den opsøgende informationsindsats i områdefornyelserne. Foreløbig tyder antallet af ansøgninger om afhjælpning af kondemnable forhold i form af udeliggende toiletter fra Mimersgadekvarteret på, at indsatsen har båret frugt.

Forvaltningen er indstillet på at drøfte rapportens anbefalinger nærmere med ministeriet.

Det indstilles, at denne redegørelse tages til efterretning (9. at-punkt)

 

Der henvises i øvrigt til bilaget afsnit om strategier, kriterier og prioriteringer.

Kommunale ejendomme

Som led i byfornyelsen har kommunen overtaget i alt 56 ejendomme til ombygning. Herudover er ejendommen Istedgade 42 ved at blive overtaget fra Byfornyelse København, fordi byfornyelsesselskabet afvikles.

 

Af de 56 ejendomme er de 14 solgt, idet der dog resterer 4 ejerlejligheder, der udlejes til erhverv eller anvendes til karrébutik.

 

Af de resterende 42 er 2 under ombygning, og 2 er under projektering.

Det påhviler kommunen at tilbyde udlejningsejendomme til beboerne på andelsbasis med enkelte undtagelser. Tilbudspligten gælder for 35 ejendomme, som hidtil har været anvendt til genhusning. Bygge- og Teknikudvalget vedtog i mødet den 23. november 2005 en salgsstrategi, der går ud på, at de skal sælges i den rækkefølge, de er blevet færdige, såfremt beboerne viser interesse for det. I overensstemmelse med denne salgsstrategi er 15 ejendomme ved at blive tilbudt beboerne og hovedparten forventes solgt i begyndelsen af 2007.

 

Ejendommene gav i 2005 et overskud på 7 mio. kr. efter renter, men før afdrag på prioritetsgælden.

 

Ejendommene er fuldt udlejet, og ledige boliger anvendes stort set alle til genhusning.

 

Udbud af genhusningsopgaven

Selve genhusningsopgaven er hidtil blevet varetaget af det byfornyelsesselskab, der "havde" karréen, og vederlaget var aftalt i henhold til de indgåede rammeaftaler efter EU-udbuddet i 2002. I enkelte ejendomme blev genhusningsopgaven fordelt konkret. Udgifterne hertil afholdes af konto 0.15.3 byfornyelse med 50 % statsrefusion.

 

Administrationen af anvisningsordningen i den private sektor blev efter EU-udbud i 1999 tildelt sbs byfornyelse.

 

Anvisningsordningen i den almene sektor er hidtil blevet varetaget af Byfornyelse København uden vederlag.

 

Efter den seneste lovændring er behovet for genhusning blevet mindre, og de 3 byfornyelsesselskaber har vanskeligt ved hver for sig at opretholde en genhusningskapacitet og en bæredygtig administration. Byfornyelse København er ved at blive afviklet, og Håndværkets Byfornyelsesselskab er ved at blive lagt sammen med sbs byfornyelse. Endelig skulle anvisningsordningen efter reglerne i nyt udbud i år, og selskabernes ydelser i øvrigt skal i udbud næste år.

 

Forvaltningen har derfor valgt at udbyde hele genhusningsopgaven og administration af anvisningen samlet. Sbs vandt den samlede opgave ved tilbudsgivningen den 16. august 2006 og vil derfor varetage opgaven de næste 3 år med mulighed for forlængelse op til 2 år mere.

 

Ifølge "Christiania-loven" påhviler det kommunen at genhuse dem, der skal flytte som led i genopretning af de fredede arealer. Det drejer sig efter det oplyste om 32 husstande. Genhusningen forudsættes i videst muligt omfang at ske på Christiania. Byfornyelseslovens regler gælder herfor, dog således at staten refunderer 100 % af udgiften. Også denne opgave vil blive overladt til sbs. Der søges derfor bemyndigelse til at afholde udgifterne og få dem godtgjort af staten. Konto 0.15.3, Byfornyelse (10. at-punkt)

 

Udbud af byfornyelsesselskabernes opgaver i øvrigt

Efter EU-udbuddet i 2002 blev der indgået rammeaftaler med de 3 byfornyelsesselskaber. Disse rammeaftaler udløber den 31. marts 2007, der skal derfor nu forberedes et nyt udbud. Det foreslås, at advokatfirmaet DLA Nordic igen antages til at bistå forvaltningen med udbuddet.

 

Udgifterne hertil anslås til ca. 300.000 kr., der foreslås afholdt af byfornyelsesmidlerne, konto 0.15.3. Der ydes ikke statsrefusion til sådanne udgifter (11. at-punkt).

 

II. Byfornyelsesstrategi

Den nugældende lov opererer med 4 beslutningstyper: Områdefornyelse, der omfatter et antal karréer. Friarealforbedringer, der typisk omfatter 1 karré. Bygningsfornyelse, der typisk omfatter en enkelt ejendom. Kondemnering, der omfatter enkelte ejendomme eller lejligheder.

 

Kommunen benytter sig af alle 4 beslutningstyper. I bilaget beskrives beslutningstyperne nærmere.

 

I forbindelse med hver områdefornyelse tilrettelægges i samarbejde med ejere og beboere et program, der bl.a. indeholder de overordnede retningslinier for indsatsen såvel på det helhedsorienterede område som for bygningsfornyelsen. Her søger forvaltningen at implementere de mere generelle strategier i programmerne.

 

Det forudsættes, at beslutninger om karrévis indsats i form af friarealforbedringer og om bygningsfornyelse indordnes i den overordnede ramme, som områdefornyelsen sætter.

 

Som en supplerende (eller krydsende) strategi forudsættes det – uanset geografisk beliggenhed – at der iværksættes en målrettet indsats overfor de dårligste ejendomme med brandsikringsmangler eller toiletter udenfor lejlighederne, som der fortsat er godt 7000 af. Ligeledes forudsættes Grønne Gårde fortsat at foretage friarealforbedringer også uden for områdefornyelsens områder, når den nødvendige beboerinteresse er til stede. Kriterier og prioriteringer er mere detaljeret beskrevet i bilaget.

 

Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe beslutninger om friarealforbedringer og bygningsfornyelse efter disse kriterier (3. at-punkt).

 

Endelig kan der nedlægges forbud mod beboelse eller ophold i lejligheder eller lokaler. Disse bestemmelser administreres af boligkommissionen, men udgifterne til genhusning med mere afholdes af Plan og Arkitektur af byfornyelsesmidlerne.

 

Det foreslås, at Teknik- og Miljøforvaltningen som hidtil bemyndiges til at afholde udgifter som følge af Boligkommisionens virksomhed (6. at-punkt).

 

III. Bevillingsmæssige muligheder m.v. i 2006-2008

Københavns Kommune har foreløbig fået en ordinær statslig ramme på 111,3 mio. kr. for 2006 fra Socialministeriet. Herudover har kommunen foreløbig fået tildelt ekstraordinære rammer på 25,0 mio. kr. i 2006 til bygningsfornyelse i Spydspidsen.

 

Det svarer til 46,2 % af landsrammen på 295 mio. kr.

 

Rammerne foreslås anvendt således:

(1. at-punkt)

Mio. kr.                                                                        Disponeret pr. 9.                                                                juni 2006

 

Provinsen netto*                                                6                0,0

Grønne Gårde                                                  20              12,6

Runddel-karréen                                                8                0,0

Augustagade-karréen                                         0                0,0

Mertilsagn                                                         18                7,3

Nye enkelte ejendomme                                   54              12,2

Ordinære rammer i alt                                    106              32,1

 

*Den ramme, der netto forventes tilbageført til andre kommuner.

 

Indstillinger om fordelingen af rammerne til enkeltejendomme forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget i mødet den 11. oktober 2006.

 

Forventede statslige rammer 2007-2008

For 2007 og 2008 budgetteres med, at Københavns Kommune opnår 110 mio. kr. af den ordinære kontantramme til bygningsfornyelse og friarealforbedring under forudsætning af uændret landsramme.

 

Forvaltningen finder, at 6 nye karréer bør udpeges med henblik på at træffe beslutning om friarealforbedringer (2. at-punkt).

 

De foreslåede karréer er udvalgt i overensstemmelse med strategien for bygningsfornyelsen jfr. bilaget. Der er således taget hensyn til deres beliggenhed i indsatsområder og til deres komplekse bebyggelsesforhold samt til antallet af lejligheder med installationsmangler.

 

Lundtoftegården, der er begrænset af Nørrebrogade, Esromgade, Fredensborggade, Lundtoftegade og Hyltebro. Karréen ligger i Nørrebro Park Kvarter, og der er godkendt en ansøgning om friarealforbedringer i forbindelse med kvarterløftet. Forbedringerne kan dog ikke gennemføres på frivillig basis på grund af de nødvendige nedrivninger. Nørrebro Park Kvarterløft har derfor anmodet forvaltningen om at gennemføre en friarealbeslutning efter den nugældende lovs kapitel 6. Grønne Gårde har tidligere etableret fælles gårdanlæg for ejendommene i Esromgade og Lundtoftegade, men ejendommene i Nørrebrogade mangler at blive tilsluttet. Udgifterne er inkl. nedrivninger og ekspropriationserstatninger løseligt anslået til 25 mio. kr. og dermed 12,5 mio. kr. fra den statslige ramme.

 

Glasvejkarréen, der er begrænset af Glasvej, Houmanns Allé, Theklavej og Frederikssundsvej, er beliggende i Kvarterløft Nord-vest. Gården er delt i mindre områder, der er snævre og utidssvarende og præget af nedslidte belægninger. I karréens indre er der større bagbygninger, der anvendes erhvervsmæssigt. Der er 19 boliger uden bad og 13 klubværelser uden køkken eller toilet/bad. Udgifterne er løseligt anslået til 10 mio. kr. og dermed 5 mio. kr. fra rammen.

 

Odinsgadekarréen, der er begrænset af Thorsgade, Odinsgade, Jagtvej og Dagmarsgade, er beliggende i Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. Den har meget usammenhængende friarealer på grund af omfattende baggårds-erhverv. Randbebyggelsen har dog kun få installationsmangler. Udgifterne er løseligt anslået til 11 mio. kr. og dermed til 5,5 mio. kr. fra den statslige ramme.

 

Baldersgadekarréen, der er begrænset af Nørrebrogade, Baldersgade, Dagmarsgade og Ægirsgade, er beliggende i områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. Karréens midte er præget af meget sammensatte bygninger, og beboelsesejendommenes friarealer er meget små. Næsten hele forhusrækken mod Ægirsgade har installationsmangler, derunder også manglende toiletter i nogle lejligheder. Grønne Gårde forsøgte for nogle år siden at få gennemført en friarealforbedring, men satte sagen i bero i 2004 på grund af lokal modstand og de erhvervsmæssige interesser. Udgifterne er løseligt anslået til 14 mio. kr. og dermed til 7 mio. kr. fra rammen.

 

Thyrasgadekarréen, der er begrænset af Ægirsgade, Gormsgade, Thyrasgade og Nørrebrogade, er beliggende i Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. Gården er opdelt i mange mindre enheder, adskilt af hegn, mure og baghuse. Gårdrummene fremstår medslidte og præget af dårlige belægninger og tilfældig beplantning. Ægirsgade 4-8 har individuel opvarmning og 23 boliger med udeliggende toiletter. Udgifterne er løseligt anslået til 10 mio. kr. og dermed 5 mio. kr. af rammen.

 

Sorgenfrigadekarréen, der er begrænset af Stefansgade, Sorgenfrigade, Søllerødgade og Nørrebrogade, er beliggende i Kvarterløft Nørrebro Parkkvarteret. Karréens nordlige del er opdelt i mindre gårde adskilt ved hegn, baghuse og sidehuse. Det betyder, at gårdrummene er små, mørke og indelukkede og uegnede til ophold. Den sydlige del af gården er præget af erhvervsvirksomheder og parkering. 25 af karréens 122 boliger har installationsmangler. Udgifterne er løseligt anslået til 10 mio. kr. og dermed til 5 mio. kr. fra rammen.

 

Der er mere detaljeret redegjort for de 6 karréer i bilaget.

 

Budgettet for 2007 kan på det foreliggende grundlag opstilles således:

 

Ordinære rammer                                Mio. kr.

 

Keplersgade                                                      5

Lundtoftegården                                               12

Glasvej-karréen                                                 5

Grønne Gårde                                                  20

Provinsen netto*                                                6

Mertilsagn                                                        10

Nye enkelte ejendomme                                   52

I alt                                                                110

* Det beløb, der netto forventes tilbageført til andre kommuner.

 

 

Budgettet for 2008 kan på det foreliggende grundlag opstilles således:

 

Ordinære rammer                                Mio. kr.

Odinsgade-karréen                                            6

Baldersgade-karréen                                          7

Thyrasgade-karréen                                            5

Sorgenfrigade-karréen                                        5                    

Grønne Gårde                                                  20

Provinsen *                                                        6

Mertilsagn                                                          5

Nye enkelte ejendomme                                   56

I alt                                                                110                        

 

* Det beløb, der netto forventes tilbageført til andre kommuner.

 

 

Økonomi

Forvaltningen skønner, at det er muligt at indpasseaktivi   aktiviteterne i den beløbsramme, der på Plan & Arkitekturs afsnit af investeringsoversigten for 2006-2009 er afsat til byfornyelsesformål, konto 0.15.3.

 

I forbindelse med overførselssagen i 2005 indgik mindreforbruget på byfornyelsesområdet i 2004 til at reducere kommunens låneoptagelse i 2004 og 2005, således at låntagningen ikke overstiger lånerammen. Samtid ig indgik det, at hvis aktivitetsniveauet på byfornyelsesområdet i et senere år ville overstige det fastsatte beløb i byfornyelsesbudgettet, kunne Teknik- og Miljøforvaltningen påregne en tillægsbevilling til meraktiviteten (BR 393/2005). Det forudsættes, at denne beslutning fastholdes.

 

Budgetansvarlig institution 44010 Plan & Arkitektur.

 

Miljøvurdering

Indstillingen er omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Indstillingen vedrører sagsområdet "Byggeri: Anlæg og drift" og er miljøvurderet med udgangspunkt i målsætningerne i pjecen "Miljø i byggeri og anlæg", der tiltrådt i Borgerrepræsentationen den 23. februar 2006 (BR 130/06).

Pjecen indeholder miljøorienterede minimumskrav inden for 9 temaer, der efter vedtagelsen vil være en forudsætning for nybyggeri, større ombygningsarbejder og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger. Kravene vil endvidere gælde for byggeri, ombygninger og renoveringer, der støttes af kommunen via reglerne om byfornyelse og støttet byggeri eller via kommunale puljer

Målsætningerne i pjecen er inddelt i 3 niveauer – miljømål, minimumskrav og anbefalinger. Minimumskravene skal altid følges og anbefalingerne bør altid overvejes.

Forvaltningen vil i forbindelse med godkendelse af de enkelte projekter til sin tid påse at minimumskravene i henhold til pjecen om "Miljø i byggeri og anlæg" bliver overholdt.

 

BILAG VEDLAGT

 

Bilag A: Byfornyelsens forløb med status, strategier, oversigter mm. 

 

 

Ulrik Winge