DSB-arealet, anlægsbevilling til 11 mands kunstgræsbane
Borgerrepræsentationen skal frigive en anlægsbevilling til udvidelse af kunstgræsbanen på DSB-arealet på Nørrebro.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der frigives en anlægsbevilling i 2012 på 3,2 mio. kr. til forøgelse af den kommende kunstgræsbane fra 45x90 meter til 65x102 meter til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær Anlæg, funktion 0.28.20.3 (Parker).
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget vedtog 27. april 2011, at kunstgræsbanen i den nye aktivitetspark på DSB-arealet skal anlægges som en fuld 11 mands turneringsbane, hvilket forøger udgifter til kunstgræsbanen med 3,2 mio. kr., som hermed søges frigivet.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at en udvidelse af den planlagte kunstgræsbane på DSB-arealet fra en bane på 45x90 meter til en fuld 11 mands turneringsbane på 65x102 meter forøger udgifterne med 3,2 mio. kr. Teknik- og Miljøudvalget besluttede derfor, at disponere midler til den større bane ved på samme møde den 27. april 2011 -under behandlingen af sag om disponering af Teknik- og Miljøudvalgets ledige anlægsmidler - at afsætte de 3,2 mio.kr. her. Samtidig besluttede udvalget at reducere de ledige anlægsmidler, Teknik- og Miljøforvaltningen havde foreslået afsat til genopretning af veje i kombination med andre projekter, med et tilsvarende beløb.
Økonomi
Videre proces
I øjeblikket hovedprojekteres den nye aktivitetspark, der forventes anlagt i løbet af vinteren og foråret 2012. Parken forventes indviet medio 2012.
Hjalte Aaberg / Torben Gleesborg
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 06.06.2011
Der blev stemt om indstillingen:
Liste | For | Imod | Undlod |
A | X | ||
B | X | ||
C | X | ||
F | X | ||
O | X | ||
I | X | ||
Ø | X | ||
I alt | 9 | 0 | 2 |
Indstillingen blev anbefalet.
Radikale Venstre afgav protokolbemærkning:
”Radikale Venstre imødeser en ny kunstgræsbane på DSB-arealet, men ville have foretrukket en 7 mands turneringsbane, der ville kunne anlægges inden for det oprindelige budget og som samtidig ville give mere plads til grønne og rekreative formål”.
Enhedslisten afgav protokolbemærkning:
”Enhedslisten ville have foretrukket den oprindelige plan med en fodboldbane på 45x90 meter, der også ville have givet mere plads til grønne og andre rekreative formål.”