Servicemarkering af 10 m-reglen
Servicemarkering af 10 m-reglen
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 6. juni 2007
Sager til drøftelse
27. Servicemarkering af 10 m-reglen
TMU 336/2007 J.nr. 2007-17893
INDSTILLING OG BESLUTNING
Den 10.
februar 2005 vedtog Borgerrepræsentationen, at et medlemsforslag om en markering
af
Beslutning
Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller, 1.
at
Teknik- og Miljøudvalget drøfter alternative måder, som kommunen kan håndhæve
og servicemarkere Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i
mødet den 6. juni 2007 Sagen blev udsat. |
Problemstilling
På baggrund
af drøftelserne i Bygge- og Teknikudvalget i efteråret 2005 har forvaltningen
søgt og fået dispensation fra Vejdirektoratet til at gennemføre et 1-årigt
forsøg, hvor
Den præcise
definition af, hvor
På den ene
side definerer Færdselsloven et "vejkryds" som et møde mellem to færdselsarealer,
hvor færdselsloven gælder. Denne definition omfatter også et stort antal ind-
og udkørsler til private arealer. Det er denne administration, som Parkering
København hidtil har lagt til grund for sin parkeringskontrol. Parkering
København har gennem Ombudsmandens udtalelser i konkrete sager fået bekræftet,
at denne administrationspraksis er lovlig. [Færdselslovens § 29, stk. 1 nr. 2]
På den anden
side indeholder færdselsloven bestemmelser om regulering af parkering ved ind-
og udkørsler. I følge Færdselsloven må parkering således ikke ske ud for ind-
og udkørsel til og fra ejendom eller således, at kørsel til og fra ejendom
væsentligt vanskeliggøres.
[Færdselslovens § 29, stk. 3 nr. 2]
I praksis er det svært at fastlægge - og det er
svært at forstå for borgerne - om der er tale om et vejkryds (hvor
Der er tale
om en skala, hvor det ene yderpunkt er det klassiske eksempel på et lysreguleret
vejkryds, som utvivlsomt er omfattet af
Løsning
Forvaltningen
har gennem dialog med Justitsministeriet og Vejdirektoratet forsøgt at opnå en
mere klar definition af reglerne. Vejdirektoratet giver Københavns Kommune ret
i, at der ikke er en klar definition på vejkryds. Justitsministeriet har
imidlertid tilkendegivet, at det er kommunernes ansvar at foretage et konkret
skøn, om hvorvidt der er tale om et vejkryds eller ej. [Færdselslovens § 29]
På den
baggrund indstiller forvaltningen følgende alternativer til drøftelse i Teknik-
og Miljøudvalget. Uanset hvilket alternativ, der arbejdes videre med -
anbefaler forvaltningen at lovligheden af en ændret fremtidig praksis
fremsendes til Justistministeriets godkendelse - herunder også forsøgsdesign og
-periode.
1)
Kommunens
håndhæver og servicemarkerer fremover
2)
Kommunen håndhæver og servicemarkerer fremover
3)
Kommunen fortsætter den hidtidige praksis
og afventer en eventuel tydeliggørelse af definitionen af vejkryds. I det
tilfælde gennemføres servicemarkeringen af
KONSEKVENSER
Som grundlag
for Trafik- og Miljøudvalgets drøftelse kan man sammenfatte følgende
konsekvenser:
·
En
servicemarkering af
·
Borgernes
retssikkerhed og forståelse af reglen taler for at servicemarkere kommunens praksis,
således at
·
Trafiksikkerhedsmæssige
hensyn taler ikke imod at ændre kommunens måde at håndhæve og servicemarkere
·
Tages
hensyn til den realistiske belægning i betalingszonerne skønner forvaltningen
at løsning 1 vil reducere antallet af lovlige parkeringspladser med mindst
1.800. Provenutabet kan anslås til 15-20 mio. kr. årligt. I løsning 2 "lovliggøres"
det tilsvarende antal pladser uden umiddelbare provenu konsekvenser. Løsning 3 er ligeledes uden økonomiske
konsekvenser.
·
Servicemarkering
som forsøg i løsning 1 og 2 vil kræve særskilt finansiering
En mere
detaljeret gennemgang af fordele og ulemper kan ses i bilag 2
Forvaltningen har desuden overvejet spørgsmålet om en
eventuel tilbagebetaling af pålagte parkeringsafgifter ud fra et
erstatningssynspunkt. Den situation kunne opstå, hvis en trafikant ser, at en
ind- og udkørsel, hvor han eller hun har fået pålagt en afgift, ikke er blevet
servicemarkeret fordi kommunen har ændret praksis for at håndhæve
Efter en juridisk vurdering er det er overvejende sandsynligt, at kommunen ikke handler ansvarspådragende ved en eventuel ændring af praksis. Dette bygger på at:
· Ændringen er til gavn for trafikanterne
·
Den nuværende administration af
· Færdselslovens § 29 stk. 1. nr. 2 åbner mulighed for at foretage et skøn
Der er imidlertid delte opfattelser af risikoen for erstatning, også blandt eksterne advokater. På denne baggrund foreslår forvaltningen at Justitsministeriet siger god for en eventuel ændring af kommunens praksis.
Økonomi
Som grundlag
for servicemarkering af
Ved løsning
1 skal servicemarkeringen således gennemføres ca. 5.000 steder i byen. Desuden
skal der opsættes gentagelsestavler for standsnings- og parkeringsforbud efter
alle vejkryds. Forvaltningen skønner at der er tale om ca. 400
gentagelsestavler. De samlede udgifter ved løsning 1 beløber sig til ca. 5.0
mio. kr. inklusiv udgifter til kampagner og adfærdsstudier. Såfremt ordningen
senere gøres permanent, forventes øgede driftsudgifter på ca. 1,0 mio. kr. om året til vedligeholdelse af
servicemarkeringen.
Ved løsning
2, hvor
Løsning 3 har umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
På baggrund
af drøftelsen i Teknik- og Miljøudvalget vil forvaltningen indstille en af de
to alternative måder, at håndhæve
Forinden vil
forvaltningen henvende sig til Justitsministeriet, og sikre at beslutningen om
kommunens fremtidige praksis for at håndhæve
Forvaltningen
vil desuden udføre studier af trafikanternes adfærd før og efter etableringen
af servicemarkeringen for at belyse den sikkerhedsmæssige effekt. Ligesom der
gennemføres målinger af trafikanternes tilfredshed og forståelse for markeringen.
I forbindelse med udførelsen af servicemarkeringen vil forvaltningen gennemføre
en kampagne og holde en intensiv pressekontakt.
Efter
gennemførelse af det 1-årige forsøg med servicemarkering af 10 meter-reglen vil
forvaltningen udarbejde en fornyet indstilling til Teknik- og Miljøudvalget med
henblik på eventuelt at gøre ordningen permanent.
Politiet er
hørt, og har bemærket, at der intet er til hinder for forsøget under
forudsætning af, at det i kampagner og pressemeddelelser tydeliggøres, at servicemarkeringen
er uden selvstændigt retligt indhold, og at servicemarkeringen sker så
samtidigt som muligt.
Bilag
Bilag 1 Fotos som
grundlag for drøftelsen
Bilag 2 Tabel med
sammenfatning af fordele og ulemper
Bilag 3 Vejdirektoratets
dispensation jf. brev af 5. juli 2006.
Bilag 4 Politiets
høringssvar jf. brev af 19. oktober 2005.
Bilag 5 Brev
af 21. september 2006 fra Justitsministeriet vedrørende færdselslovens
definition af vejkryds.
Bilag 6 Notat
fra Bech-Bruun, dateret april 2007.
Hjalte Aaberg Niels
Tørsløv