Medlemsforslag om bycykler
Medlemsforslag om bycykler
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. juni 2007
Sager til beslutning
21. Medlemsforslag om bycykler
TMU 330/2007 J.nr. 2007-33793
"Medlemsforslag til TMU
Af
Det foreslås;
- at udvalget pålægger forvaltningen at redegøre for erfaringerne med bycykler i Lyon, Berlin og andre europæiske storbyer, samt
- at udvalget pålægger forvaltningen at komme med forslag til, hvordan København kan forbedre bycykel-ordningen og udvide dækningsområdet, så bycyklen bliver et reelt alternativ til andre transportformer i byen
Motivation:
København var forgangsby med indførslen af bycykler. Men i dag må vi erkende, at de fleste europæiske storbyer har overhalet os. De bycykler vi har i København er et sjovt kuriosum for turister, men ikke et reelt alternativ for københavnerne.
I Lyon har de f.eks. bycykler der er langt hurtigere og mere behagelige at cykle på end de københavnske. De har elektroniske tavler, der fortæller, hvor den nærmeste cykel står parkeret og så har de indført et system, hvor cyklen er gratis den første time og derefter koster et mindre beløb at benytte. Det betyder, at folk husker at stille dem tilbage."
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i
mødet den 23. maj 2007
Sagen blev udsat.
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. juni 2007
Teknik- og Miljøforvaltningen skriver en indstilling.