Forskrift om midlertidig ændring af restaurationsforskriften ("Gang i København")
Forskrift om midlertidig ændring af restaurationsforskriften ("Gang i København")
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. juni 2007
Sager til beslutning
13. Forskrift om midlertidig ændring af restaurationsforskriften ("Gang i København")
TMU 347/2007 J.nr. 2007-38981
For at give byens borgere og gæster mulighed for at
opleve et øget natteliv, skal vilkårene for støj i forbindelse med
restaurationsdrift i Nyhavn og en del af Metropolzonen lempes ved at dele af
restaurationsforskriften ophæves midlertidigt.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, 1. at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over
for Borgerrepræsentationen at godkende vedlagte forskrift om midlertidig
ændring af forskrift vedrørende miljøkrav i forbindelse med indretning og
drift af restaurationer. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6.
juni 2007 For stemte 3
udvalgsmedlemmer: Imod stemte 6
udvalgsmedlemmer: Morten Kabell (Ø), 1 udvalgsmedlem undlod
at stemme: Ændringsforslaget blev
ikke tiltrådt. Indstillingen blev
anbefalet. |
PROBLEMSTILLING
Denne indstilling udmønter i form af en forskrift
Borgerrepræsentationen beslutning den 31. maj 2007 (BR 224/07) om "Gang i
København: Deregulering for restauranter."
Forskriften betyder, at der kan igangsættes forsøg i
Nyhavn og en del af Metropolzonen med længere åbningstid for udendørs servering
og visse lempelser af restaurationernes støjvilkår.
Støj mv. fra restaurationer i København, herunder
lukketider for udendørsservering reguleres af restaurationsforskriften (Forskrift vedrørende miljøkrav i forbindelse
med indretning og drift af restaurationer i Københavns Kommune).
Undtagelser fra restaurationsforskriften
Forskriften er vedtaget i Borgerrepræsentationen den 14. marts 1996 og
revideret den 1. marts 2003. For at gennemføre Borgerrepræsentationens
beslutning fra den 31. maj skal nogle af bestemmelserne i forskriftens afsnit
om begrænsning af støj- og lugtgener ved drift af restaurationer ophæves i
forsøgsperioden i de to forsøgsområder. Det drejer sig om:
·
§8: Døre og vinduer til det fri
skal holdes lukkede. Undtagelsen omfatter kun døre og vinduer til gadesiden,
hvor udendørs servering kan finde sted.
·
§12: Generelt forbud mod udendørs
servering ml. kl. 24.00 og 07.00. Tilladelse til udendørs servering mellem kl.
24.00 og 02.00 vil omfatte de restaurationer, der i forvejen har tilladelse til
at holde åbent indendørs (nattilladelse) til kl. 02.00 eller senere.
·
Forskriftens bilag 1, pkt. 1:
Grænseværdier for støjbelastning målt udendørs ved beboelser. Undtagelsen
gælder kun for støj på gadesiden.
De
beskrevne undtagelser fra restaurationsforskriften er beskrevet i
indstillingens bilag 2.
Selv om
forskriftens støjbestemmelser ophæves, skal Center for Miljø behandle
eventuelle klager over støj. Hvis der konstateres væsentlige støjgener, kan
Center for Miljø gribe ind med påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §
42.
Forsøgsområder og –periode
Forsøget med lempede støjvilkår og længere tids udendørsservering omfatter
Nyhavn på restaurationssiden incl. tilstødende ejendomme i sidegaderne samt en
del af Metropolzonen ved Rådhuspladsen og Axeltorv. En præcis afgrænsning af de
to områder er beskrevet i indstillingens bilag 2.
Forsøget
finder sted i perioden fra 1. juli 2007 til 30. september 2008.
Evaluering
Forsøget vil blive evalueret to gange, en midtsvejsevaluering i september 2007
og endeligt efter forsøgsperiodens afslutning i 2008. Evalueringerne vil blive
forelagt Teknik- og Miljøudvalget.
Støjmålinger i Nyhavn
Med henblik på at vurdere udviklingen i det generelle støjbillede i Nyhavn som
følge af forsøget vil Center for Miljø foretage støjmålinger om natten på
velbesøgte restaurationsdage før forsøget sættes i gang og i forsøgsperioden.
Støjgener
Som beskrevet i bilag 1, Miljøvurdering, forventes det, at forsøget vil medføre
flere klager over støjgener. Center for Miljø vurderer, at behandling af disse
klager vil betyde, at der skal anvendes flere resurser til området med
ulempesagsbehandling.
ØKONOMI
-
VIDERE PROCES
Borgerrepræsentationen skal behandle og godkende
indstillingen inden forsøget kan sættes i gang. Efterfølgende vil Teknik- og
Miljøudvalget blive forelagt en midtvejsevaluering, der foretages i september
2007 samt en endelig evaluering, der foretages for hele forsøgsperioden, når
den er slut.
BILAG
Vurderinger:
Bilag 1: Miljøvurdering
Øvrige bilag: Bilag 2: Supplement til Københavns Kommunes Restaurationsforskrift
Hjalte Aaberg Mikkel
Aarø-Hansen