Fremtidig prioritering af Københavns Gårdhaver

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslag om den fremtidige prioritering af gårdhaveprojekter som følge af, at de nuværende udvælgelseskriterier er udløbet. Formålet er at sikre, at kommunen udfører de mest relevante projekter. Derfor lægges op til, at de forhenværende kriterier suppleres med kriterier om gårdhavernes kompleksitet, størrelse og hvor utidssvarende gårdhaverne er.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal i forlængelse heraf tage stilling til, om ventelisten til gårdhaver skal genåbnes samt en ny model for, hvordan fremtidige gårdhaveprojekter udvælges i perioden 2024-2027. Herudover er projekterne i demonstrationsprojektet Fremtidens Gårdhaver afsluttet, og evalueringen heraf forelægges til efterretning.

Løsning

For at sikre københavnerne adgang til rekreative arealer etablerer Københavns Kommune fælles gårdhaver. De fælles gårdhaver bliver til efter ansøgning fra og efterfølgende dialog med beboerne. Gårdhaveprojekterne bidrager til at gøre København grønnere, skabe gode rammer for fællesskaber og løfte trængende samt udsatte byområder. Herudover giver gårdhaveindsatsen Københavns Kommune mulighed for at arbejde med klimatilpasning på private arealer. 

Ny model for udvælgelse af gårdhaveprojekter, jf. bilag 2

Alle gårdhaveprojekter, der igangsættes, lever op til byfornyelseslovens støttekriterier om, at gårdene dækker mindst to matrikler, hovedsageligt består af ældre ejendomme fra før 1960, ikke har overvægt af støttet byggeri og har utidssvarende friarealer. Der er renoveret omkring 500 gårdhaver i København, og forvaltningen vurderer, at der er ca. 300 gårdhaver tilbage, som ikke er blevet renoveret, men opfylder de lovmæssige krav. Hvis de sidste 300 gårdhaver udføres, vil Københavns Kommune i alt have renoveret et areal svarende til hele det nye Nordhavn, jf. bilag 3. Gårdhaveindsatsen giver derfor Københavns Kommune potentiel mulighed for bl.a. at begrønne og klimatilpasse et større privat areal.

Gårdhaverne har nu et årligt budget på 26,2 mio. kr., hvilket svarer til, at der kan igangsættes 4-5 gårdprojekter om året. Som følge af de mange potentielle gårdhaveprojekter foreslås det, at fremtidige projekter prioriteres ud fra en række udvælgelseskriterier. Dette vil sikre, at fremtidige gårdhaveprojekter udføres de steder, hvor der er størst behov.

I perioden 2019-2022 var det politisk besluttet (TMU 19. november 2018), at gårdhaver i udsat byområder og/eller i igangværende områdefornyelser samt projekter med særligt klimatilpasningspotentiale skulle prioriteres. Det anbefales, at disse udvælgelseskriterier fortsættes og indarbejdes i et screeningsværktøj, der også indregner, hvor utidssvarende gårdhaven er, samt gårdhavens størrelse og kompleksitet. Screeningsværktøjet indeholder en pointgivning af de fem udvælgelseskriterier, hvilket giver forvaltningen mulighed for at opstille og sammenligne vægtningen af de forskellige kriterier. Med værktøjet vil det eksempelvis blive muligt at udføre gårdhaver, som ikke er i udsat byområde/ områdefornyelse eller ikke har et særligt klimatilpasnings-potentiale, hvis gårdhaven til gengæld scorer højt på kompleksitet, størrelse og er meget utidssvarende.

I praksis vil forvaltningen bruge screeningsværktøjet, når ejendomme henvender sig med ønske om at blive optaget på ventelisten. Hvis de ikke samlet scorer højt på udvælgelseskriterierne, vil de ikke blive optaget den nye venteliste.

Ved fremlæggelse af beslutning om gårdhaver for udvalget vil forvaltningen ligeledes inddrage scoren, men her indgår også en vurdering af udgiften til gårdhaverne, således den økonomiske ramme udnyttes, samt hvor lang tid projektet har stået på ventelisten. Som led i implementeringen af den nye udvælgelsesmetode vil forvaltningen i højere grad lave en opsøgende indsats målrettet de potentielle gårdhaver, som ud fra udvælgelseskriterierne giver bedst mening af udføre. Dette skyldes bl.a., at kommunen historisk set relativt sjældent har modtaget ansøgninger og henvendelser om gårdhaveprojekter fra udsatte boligområder / områdefornyelser. 

Processen for igangsættelse af gårdhaver og Teknik- og Miljøudvalgets afstemningsprocedure ændres ikke med indstillingen. Forvaltningen udvælger potentielle gårdhaver fra ventelisten, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget til beslutning om igangsættelse. Hvis udvalget godkender projekterne, igangsættes projektudvikling og borgerinddragelsen med henblik på at udarbejde skitser for de fremtidige gårdhaver. Disse skitser sendes til afstemning blandt beboerne, og hvis der er opbakning til forslagene, indstilles projekterne til endelig beslutning og udmøntning af anlægsbevilling i Teknik- og Miljøudvalget.

I fremtidige projekter vil der ydermere være fokus på biodiversitet og bæredygtig renovering. Fokusområderne vil ikke være udslagsgivende for hvilke projekter, der igangsættes, men forvaltningen vil i alle projekter arbejde på at fremme biodiversiteten, genanvende materiale og nedbringe co₂ udledningen. Dette vil blandt andet ske ved at indskrive kravspecifikationer i rådgiverkontrakterne. Ydermere vil forvaltningen løbende vurdere udvælgelseskriteriernes aktualitet og udformning med henblik på at sikre, at de opfylder de politiske visioner for København. Hvis det bliver nødvendigt at ændre udvælgelseskriterierne, vil tilpasningerne blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget.

Venteliste og opstart af nye projekter

På nuværende tidspunkt er der 14 gårdhaver på ventelisten, som har været lukket for

optag siden 2019. Det indstilles, at ventelisten genåbnes, så puljen af relevante projekter øges og københavnerne igen kan søge om at komme i betragtning til at få renoveret deres gårdhaver. I takt med at der opstartes nye projekter, vil forvaltningen løbende screene projekterne på ventelisten for at vurdere, om de opfylder de nye udvælgelseskriterier. De gårdhaver, som ikke opfylder kriterierne, vil få besked om, at de ikke længere kan komme i betragtning til støtte. Flere af gårdhaverne på ventelisten har tidligere fået besked om, at der ikke var udsigt til at få renoveret gårdhaven i den nærmeste fremtid, da de ikke opfyldte de tidligere udvælgelseskriterier.

Evaluering af Fremtidens Gårdhaver

Demonstrationsprojektet Fremtidens Gårdhaver blev igangsat i Budget 2013 for at afdække muligheden for at samtænke og skabe synergi mellem byfornyelsen af nedslidte privatejede gårde med kommunens og HOFOR’s klimatilpasnings- og skybrudsindsats på de offentlige områder. Samtidig skulle der etableres attraktive grønne friarealer for københavnerne, hvor regnvandet bruges som en ressource. Demonstrationsprojektet er mundet ud i tre gårdhaveprojekter på Askøgade, Straussvej og Tomsgårdsvej samt gårdhaven i Klimakarréen. Projekterne viser på forskellige måder, at gårdhaverne kan håndtere og tilbageholde regnmængder op til 100 års hændelser og samtidig udnytte regnvandet, så det genanvendes eller skaber rekreativ værdi i beboernes hverdag, jf. bilag 3.

HOFOR og Teknik- og Miljøforvaltningen har derudover undersøgt de ca. 300 københavnske gårdhaver, som endnu ikke er byfornyet, for deres skybruds- og klimatilpasningspotentiale. Stort set alle gårde er vigtige i forhold til at aflaste det offentlige kloaksystem for hverdagshændelser op til 10 årshændelse og dermed understøtte kommunens spildevandsplan.

HOFOR og Teknik- og Miljøforvaltningen har udviklet en samarbejds- og finansieringsmodel, der kan anvendes i projekter med regnvandstekniske anlæg, så der skabes synergi på grund af samtidighed i gennemførelsen og dermed økonomiske besparelser og mindre klimabelastning.

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan vælge, at forvaltningen skal arbejde videre med ét af nedenstående scenarier i stedet for anbefalet løsning:

Forvaltningen vil i begge tilfælde løbende indstille gårdhaver fra ventelisten til opstart. Hvis ventelisten ikke åbnes, og de nye udvælgelseskriterier ikke vedtages, vil der blive udarbejdet en handleplan for fremtidig prioritering af indsatsen i forbindelse med udarbejdelse af den nye vision Vores København og den her tilhørende revision af politiker m.m.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen igangsætte screening af de gårdhaver, som de seneste år har tilkendegivet, at de ønsker at komme i betragtning til renovering samt påbegynde den opsøgende indsats med henblik at få nye gårdhaver på ventelisten. Herudover vil forvaltningen orientere gårdhaver på ventelisten, som ikke opfylder de nye udvælgelseskriterier, om at de ikke længere er i betragtning til et gårdhaveprojekt.

I løbet af 2024 vil forvaltningen indstille, at Teknik- og Miljøudvalget igangsætte en række nye gårdhaveprojekter, der opfylder de nye udvælgelseskriterier, herunder et overblik over gårdhaver på ventelisten.

Søren Wille

                          /Peter Højer

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. maj 2024

Indstillingen blev godkendt med 8 stemmer mod 2. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, F og Ø

Imod stemte: C og V

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

"Partierne er tilfredse med, at der målrettet arbejdes på at fremme biodiversitet i alle projekter, der tages i betragtning til at blive udvalgt til som projekt inden for Københavns Gårdhaver." 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte indstillingen, da der gives penge fra offentlige midler til at understøtte private gårdhaver – fra det Konservative Folkepartis side mener vi at offentlige midler skal bruges til at understøtte offentlige tiltag og ikke private tiltag – så hvis der skal bruges offentlige midler på gårde eller haver, skal det være steder hvor alle byens borger har adgang. De borger der får gavn af en ny og forbedret gårdhave, og som følger heraf stigninger i ejendomspriserne, må selv finansers forbedringerne. Kommunen skal ikke aktivt medvirker til at drive boligpriserne op ad.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

“Venstre mener ikke, det er en offentlig opgave at forbedre københavnernes private gårdhaver. Vi mener samtidig, det er forkert, at københavnske borgeres skattekroner går til projekter, der direkte øger værdien af private ejendomme, som ejendomsejerne får gavn af.”