Mødedato: 06.05.2024, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Forhøjelse af bevilling til skybrudsprojektet Vestre Kirkegård, Vesterbro/Kongens Enghave

Se alle bilag
Skybrudsprojektet Vestre Kirkegård blev igangsat i 2019, og bevillingen blev i 2022 hævet til dækning af udgifter til projektændringer og arkæologiske undersøgelser. På grund af generelle prisforhøjelser på bygge- og anlægsmarkedet skal Borgerrepræsentationen tage stilling til en forhøjelse af anlægsbevillingen for skybrudsprojektet Vestre Kirkegård med 9 mio. kr. (takstmidler), så skybrudsprojektet kan færdiggøres. 

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at rådighedsbeløbet på 47,6 mio. kr. til skybrudsprojektet Vestre Kirkegård (takstmidler) forhøjes med 9 mio. kr. Der skal på den baggrund gives en udgiftsbevilling på 9 mio. kr. samt frigives en anlægsbevilling på 9 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg. Rådighedsbevillingen på 9 mio. kr. mellemfinansieres via byggekredit, jf. økonomiafsnittet.

Problemstilling

Skybrudsprojektet Vestre Kirkegård indgår i den samlede plan for skybrudssikring af København (BR 26. november 2015) og blev igangsat i 2019 med en bevilling på 30 mio. kr. (BR den 22. august 2019). Bevillingen blev hævet i 2022 med 17,6 mio. kr. (BR 2. juni 2022), da det viste sig nødvendigt at håndtere en del af vandet i faskiner (underjordiske vandmagasiner) frem for på overfladen, og dermed var der ikke indarbejdet omkostninger til arkæologiske undersøgelse i det oprindelige budget. På grund af generelle prisforhøjelser på bygge- og anlægsmarkedet er der igen behov for at forhøje det tidligere budget med yderligere 9 mio. kr.  Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til en forhøjelse af anlægsbevillingen for projektet. Skybrudsprojektet finansieres af takstmidler og påvirker ikke Teknik- og Miljøudvalgets anlægsmåltal.

Løsning

Skybrudsprojektet Vestre Kirkegård består af en række græsklædte lavninger med et samlet volumen på 9.000 m3 på den sydlige del af kirkegården samt et underjordisk magasin (faskine). I projektet skal der endvidere foretages mindre ændringer i terrænet som fx hævning af kantsten for at lede vandet kontrolleret fra den nordlige til den sydlige del af kirkegården. Endelig skal der etableres diger langs den østlige del af kirkegården for at holde vandet inde på kirkegården. Projektforslaget for skybrudsprojektet er godkendt i 2022 (TMU 25. april 2022).

Forvaltningens rådgiver vurderede i februar 2024, at der er behov for at forhøje det tidligere budget for projektet. Det skyldes, at priserne på bygge- og anlægsmarkedet generelt er højere end tidligere forudsat. Forvaltningen har gennemført et entrepriseudbud i marts/april 2024, der bekræfter rådgivers vurdering. Entrepriseudbuddet viser, at der er behov for at hæve det tidligere budget med 9 mio. kr. for, at projektet kan færdiggøres. Forvaltningen forsøger løbende at optimere projektet, men vurderer ikke, at det er muligt at finde besparelser andre steder i projektet, hvis kravene i skybrudsplanen samtidig skal opfyldes.

Politisk handlerum
Det kan besluttes ikke at forhøje rådighedsbeløbet til skybrudsprojektet Vestre Kirkegård, hvorved det samlede skybrudsprojekt ikke kan gennemføres i sin nuværende form. Projektet vil da skulle annulleres, eller et nyt projekt skal udvikles med dertilhørende forøgede udgifter til projektering.

Hvis projektet annulleres, vil målene for skybrudssikring i skybrudsplanen (BR 13. december 2012) ikke vil blive opfyldt i området syd for kirkegården. Hvis projektet ikke opfylder skybrudsplanens mål, vil det desuden betyde, at der skal findes kommunal finansiering til de indtil nu afholdte udgifter i projektet, idet de ikke vil kunne dækkes af HOFORs spildevandstakster.

Økonomi

Borgerrepræsentationen gav den 22. august 2019 en samlet rådighedsbevilling på 60 mio. kr. (2019 p/l) til tre skybrudsprojekter, hvoraf der blev frigivet 30,0 mio. kr. (2019 p/l) til skybrudsprojektet Vestre Kirkegård. Borgerrepræsentationen hævede den 2. juni 2022 rådighedsbevillingen med 17,6 mio. kr. (2022 p/l). Borgerrepræsentationen godkendte den 14. december 2023 en sammenlægning med restbevillingen på 0,75 mio. kr. (2023 p/l) fra foranalysen KV69 Vestre Kirkegård (BR 13. december 2018).

Med denne indstilling skal der tages stilling til forhøjelse og frigivelse af anlægsbevilling på 9,0 mio. kr. (2024 p/l) på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg. HOFOR refunderer Københavns Kommunes anlægsudgift. Tilbagebetaling af anlægsudgiften sker over op til 25 år og starter, når projektet er afsluttet. Fra projektstart til projektafslutning mellemfinansierer Københavns Kommune anlægsudgiften via byggekredit (BR 24. marts 2022). HOFOR får dækket udgiften via spildevandstaksterne.

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 1, mens frigivelsen fremgår af tabel 2.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser vedr. forhøjelse af bevilling

At-punkt

Udvalg

Bevillingsnavn

Funktion

Indtægt (I) /

Beløb i 1.000 kr.*

Varig?

Udgift (U)

(2024 p/l)

ja/nej

 

2024

2025

2026

I alt

 

1

TMU

2030 Klima anlæg (Vestre Kirkegård)

1.35.46.3

U

2.700

4.500

1.800

9.000

Nej

1

ØU

2500 Finansposter (Kassen)

8.22.05.5

I

-2.700

-4.500

-1.800

-9.000

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn.

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til frigivelse til skybrudsprojekt på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg, jf. tabel 2 nedenfor.

Udvalg

Klima ID

Projekt

Bevilling (navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr. (2024 p/l)

2024

2025

2026

I alt

TMU

KV69

Vestre Kirkegård

2030 Klima Anlæg

1.35.46.3

2.700

4.500

1.800

9.000

I alt

 

 

 

 

2.700

4.500

1.800

9.000

 

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, igangsættes anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet forventes igangsat medio 2024 med ibrugtagning i anden kvartal 2026.

 

Søren Wille

                                              / Peter Højer

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. maj 2024

 

Indstillingen blev trukket fra dagsordenen ved mødets start.

Til top