Prioriteringsplan for cykelparkering 2018-2025
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018-2025 (bilag 2) vedtages som plangrundlag for at sikre bedre cykelparkeringsforhold og bedre byrum, samt danner grundlag for de årlige cykelredegørelser frem til 2025.
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 27. april 2015 i forbindelse med Parkeringsredegørelse 2015, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal udarbejde en samlet plan for cykelparkering. I grundlaget indgår visioner og retningslinjer for området for at håndtere det stigende antal cyklister og målet i Fællesskab København om, at København er verdens bedste cykelby. I Fællesskab København indgår endvidere en målsætning om, at 70 % af københavnerne skal være tilfredse med muligheden for cykelparkering i 2025. I 2016 var kun 37 % tilfredse. Teknik- og Miljøudvalget skal derfor tage stilling til Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018-2025 (bilag 2).
Løsning
Som opfølgning på Cykelredegørelse 2016, vedtaget i Teknik- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, har Teknik- og Miljøforvaltningen i 2017 kortlagt behovet for cykelparkering i hele København. Kortlægningen er et øjebliksbillede og viser 200.000 parkerede cykler på offentligt tilgængeligt areal. Halvdelen af cyklerne er parkeret i cykelstativ og halvdelen udenfor. Derudover er der 80.000 ledige pladser i cykelstativer, hvilket dels kan skyldes, at der er variation over døgnet, dels at cykelstativerne er uhensigtsmæssigt placeret. Denne kortlægning danner grundlag for Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018-2025. Planen giver konkrete bud på, hvilke initiativer der skal igangsættes frem mod 2025 for at understøtte følgende målsætninger:
- Fællesskab Københavns målsætning om, at 70 % er tilfredse med mulighederne for cykelparkering i 2025 (37 % i 2016).
- KBH2025 Klimaplanens og Fællesskab Københavns målsætning om, at 50 % cykler til arbejde og uddannelse i København i 2025 (41 % i 2016), samt at 75 % af alle ture i København foregår til fods, på cykel eller med kollektiv trafik i 2025 (66 % i 2016).
- Derudover har cykelparkering også betydning for at nå målsætninger om fremkommelighed, tilgængelighed, ophold i byens rum mv.
På de mest udfordrede steder i byen er der kun sparsom plads til at opsætte flere traditionelle cykelstativer. For at nå målsætningerne skal der derfor tænkes i nye, helhedsorienterede løsninger såsom større cykelparkeringsanlæg i konstruktion, intensiveret cykeloprydning og konvertering af kantstensparkering for biler til cykelparkering.
Initiativer i Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018-2025
Initiativerne i planen er udpeget på baggrund af kortlægningen af den nuværende kapacitet for cykelparkering og input fra eksterne aktører, herunder lokaludvalg, DSB og Cyklistforbundet, samt øvrig viden om forventet fremtidigt behov.
Planens initiativer fordeler sig som følger:
1. Stedspecifikke initiativer, der er fordelt på følgende tre byrumstyper:
- Byrumstype 1: Store stationer, Middelalderbyen, strøggader og centrale pladser
- Byrumstype 2: Mindre stationer, fordelings- og bydelsgader, pladser og parker
- Byrumstype 3: Lokale gader og pladser samt mindre grønne områder
2. Bydækkende initiativer
Ad 1 og 2. Stedspecifikke initiativer og bydækkende initiativer
De stedsspecifikke og bydækkende initiativer omfatter fem overordnede løsninger til cykelparkering, hvoraf nogle kun har relevans for udvalgte byrumstyper, og andre er relevante i hele byen (jf. figur i bilag 2, s. 10):
- Cykelparkeringsanlæg i konstruktion – almindeligt/fuldautomatisk, underjordisk/overjordisk, nyanlæg/i eksisterende bygning (byrumstype 1).
- Konvertering af bilparkering og flexparkering (dvs. hvor bil- og cykelparkering tillades på forskellige tidspunkter af døgnet) til cykelparkering – hvor der er stort cykelparkeringsbehov, der hæmmer tilgængeligheden for fodgængere (byrumstype 1 og 2).
- Traditionelle cykelstativer – på fortove og pladser eller ved fortovsudbygninger (alle byrumstyper).
- Optimering af kapacitet for cykelparkering – fjernelse og oprydning af cykler, information og vejledning/nudging, så cykelstativer lidt længere væk fra destinationen benyttes (alle byrumstyper).
- Nye typer af cykelstativer – udvikling af nye stativtyper fx i forbindelse med træer og klimatilpasning, samt videreudvikling af allerede testede stativer ift. design, funktionalitet og pris (alle byrumstyper).
Planens initiativer omfatter i alt anlæg af mellem 26.000 og 71.000 nye offentligt tilgængelige cykelparkeringspladser alt efter ambitionsniveau. Med minimumscenariet (26.000 nye cykelparkeringspladser) vil det niveau for cykelparkering, der er i dag, bibeholdes på trods af befolkningstilvækst. Med maksimumscenariet (71.000 nye cykelparkeringspladser) vil der blive etableret mere cykelparkering per københavner, end der er i dag særligt på steder, hvor der i dag ikke er tilstrækkelig kapacitet, hvilket understøtter, at flere københavnere cykler, samt at tilfredsheden med cykelparkering kan øges. I de to scenarier indgår, at mellem 4.000 og 15.750 af de nye cykelparkeringspladser etableres i cykelparkeringsanlæg i konstruktion ved de store stationer og i kanten af Middelalderbyen. Disse anlæg rummer potentiale for at frigøre byrum til andre funktioner og øget tilgængelighed for fodgængere udover øget tilfredshed for cyklister.
Prioriteringsplan for Cykelparkering evalueres løbende i forbindelse med de årlige cykelredegørelser.
Udmøntning af planen
Planens initiativer indgår i de årlige cykelredegørelser frem til 2025. Udvælgelsen af initiativer vil blive koordineret med andre indsatser som eksempelvis klimatilpasning, hastighedsdæmpende foranstaltninger i forbindelse med terrorsikring, tilladelser til brug af vejareal mv. Som opfølgning på planen udarbejder forvaltningen endvidere et internt administrationsgrundlag for forvaltningens håndtering af cykelparkering.
Investeringsniveau
I alt anslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at initiativerne i planen beløber sig til 0,6-2,7 mia. kr. alt efter ambitionsniveau. Der er tale om indledende estimater baseret på simple enhedspriser. Prisen pr. cykelparkeringsplads varierer fra de traditionelle cykelstativer til cykelparkeringsanlæg i konstruktion. Den senere projektudvikling fastlægger mere præcise anlægsestimater.
Der er tale om et højere investeringsniveau for cykelparkering end anslået i Cykelredegørelse 2016. Dette skyldes, at forvaltningen på daværende tidspunkt ikke havde et samlet plangrundlag for cykelparkeringsindsatsen. Endvidere har tidligere investeringer i cykelparkering primært omfattet traditionelle cykelstativer i gadeplan på steder med ledig plads til disse. Der er kun begrænsede muligheder for fortsat at opstille denne type løsning på de steder, hvor der er størst behov, hvorfor planens initiativer rummer cykelparkeringsanlæg i konstruktion, som er dyrere. Desuden forventes mulighed for ekstern medfinansiering i stil med tidligere års tilskud til anlæg af cykelbroer samt igangværende samarbejde med DSB om fælles anlæg af cykelparkering ved stationer.
Økonomi
Udmøntning af planens initiativer vil ske ved prioritering i de årlige budgetforhandlinger på baggrund af den årlige cykelredegørelse. Budgetrammen herfor udgør mellem 0,6-2,7 mia. kr. alt efter ambitionsniveau og ekstern medfinansiering. Opgørelse af antallet af parkeringspladser, der omdannes til cykelparkering som følge af konkrete initiativer, og det provenutab, der er forbundet hermed, vil fremgå af den årlige cykelredegørelse.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018-2025, udvælger Teknik- og Miljøforvaltningen initiativer, som indgår i Cykelredegørelse 2018 og de kommende år frem mod 2025. Cykelredegørelse 2018 forelægges for Teknik- og Miljøudvalget i foråret 2018.
Pernille Andersen
/ Karsten Biering Nielsen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. marts 2018
Enhedslisten og Alternativet fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) til erstatning af 1. at-punkt:
”At Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018-2025 (bilag 2) vedtages som plangrundlag for at sikre bedre cykelparkeringsforhold og bedre byrum, samt danner grundlag for de årlige cykelredegørelser frem til 2025, dog således at konvertering af bilparkering til cykelparkering (løsningstype B) også anvendes til at løse cykelparkeringsproblemer på lokale gader (byrumstype 3) i de tætte byområder, hvor det er relevant.”
Ændringsforslaget (ÆF1) blev vedtaget med syv stemmer mod to. Et medlem undlod at stemme.
For stemte: A, B, Ø og Å.
Imod stemte: C og I.
Undlod at stemme: O.
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2):
”At omdannelse af bilparkeringsplads til cykelparkering kun må ske, hvis bilparkeringspladsen reetableres et andet sted.”
Ændringsforslaget (ÆF2) blev ikke vedtaget med to stemmer mod otte. Ingen undlod at stemme.
For stemte: C og I.
Imod stemte: A, B, O, Ø og Å.
Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.