Startredegørelse for forslag til lokalplan "Ørestad Fælled Kvarter", Amager Vest (fællesindstilling)

Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal igangsættes udarbejdelse af lokalplan og foretages en ændring af kommuneplanrammen med henblik på udvikling af et nyt boligområde i Ørestad Fælled Kvarter (tidligere Amager Fælled Kvarter)

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder forslag til lokalplan ”Ørestad Fælled Kvarter” på baggrund af de intentioner og anbefalinger, der fremgår af vedlagte startredegørelse, bilag 1.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender

      2.   at Økonomiforvaltningen samtidig udarbejder forslag til tillæg til Kommuneplan 2015 på baggrund af de intentioner og anbefalinger, der fremgår af vedlagte startredegørelse, bilag 1. 

Problemstilling

Bygherre ønsker at udvikle det sidste bykvarter, Ørestad Fælled Kvarter, som blev udlagt til byudvikling af Ørestad i ”Lov om Ørestad m.v.” fra 1992, og som Borgerrepræsentationen senest har taget stilling til i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2015. Hensigten er, at det skal være et boligkvarter, der forankrer byudviklingen i stedets natur syd for Grønjordssøen og tæt på kollektiv transport. Gennemførelsen af projektet kræver kommuneplantillæg, idet den gældende kommuneplan ikke giver mulighed for at etablere en skole. Projektet kræver, at der udarbejdes lokalplan, da der ikke foreligger en byggeretsgivende lokalplan for området.

Løsning

På baggrund af en analyse af områdets naturværdi og egenart ønsker bygherre at bebygge området med en karréstruktur, der tilpasser sig naturen, og hvor naturelementer fra fælleden inddrages i bebyggelsen. Den vestlige del af området friholdes helt for bebyggelse. Lokalplanforslaget skal give mulighed for at opføre ca. 260.000 etagemeter byggeri inklusiv parkeringshuse. Som udgangspunkt udarbejdes en byggeretsgivende lokalplan. Hovedparten af byggeriet er boliger, hvoraf der stilles krav om, at mindst 25 % bliver almene boliger. Herudover skalmuliggøres butikker og daginstitutioner, og der vil være mulighed for en skole og andre kommunale funktioner, herunder eventuelt en svømmehal. De kommunale funktioner er koordineret med de respektive fagforvaltninger, men er endnu ikke finansieret og en realisering af disse vil derfor afhænge af finansiering i de kommende års budgetforhandlinger.

Realisering af Ørestad Fælled Kvarter var en forudsætning ved anlæg af metroen og vil øge brugen af kollektiv transport i København med ca. 1 mio. årlige påstigninger på Sundby Station.

Der henvises i øvrigt til bilag 2 faktaark.

Byliv

I Københavns Kommunes vision for teknik- og miljøområdet ’Fællesskab København’ er målet, at skabe en mere levende by, hvilket stiller krav til byrummene. Byrum skal indrettes til en bedre hverdag, og naturen skal indgå i byen, hver gang der er mulighed for det. I udarbejdelsen af lokalplanen vil forvaltningen derfor lægge vægt på, at Ørestad Fælled Kvarter skal have landskabskiler fra fælleden, der trækker sig langt ind i bebyggelsen, og at hver kile ender i en plads, der etablererovergangen mellem fælled og det nye kvarter.

En landskabskile i den nordlige del af området vil samtidig skulle skabe sammenhæng mellem den vilde natur i vest og en byplads nær metroen i øst. Pladsen ved metroen bliver områdets centrale mødested med plads til detailhandel, cafeliv og andre bymæssige aktiviteter.

Miljø og Bynatur

Områdets beliggenhed ved Amager Fælled skal afspejle sig i hele planen, således at naturelementer fra fælleden inddrages i bebyggelsen. Ørestad Fælled Kvarter skal desuden være et bæredygtigt kvarter. Bygherre ønsker at bæredygtighedscertificere kvarteret i form af en såkaldt DGNB-certificering. Der vil i lokalplanforslaget blive indarbejdet bæredygtige tiltag, så der vil kunne opnås en certificering til niveau ’guld’ eller ’platin’. 

Der er registreret flere sjældne og fredede arter i den sydøstlige del af Amager Fælled. Inden for projektområdet er der registreret paddearter, der er fredede efter EU's habitatdirektiv. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal søges om dispensation, såfremt byggeriet vil kræve flytning af de EU-beskyttede padder. I forlængelse heraf vil bygherre således være forpligtet til i forbindelse med byudviklingen at iværksætte tiltag, der bibeholder paddernes samlede levemuligheder i området.

Der er desuden inden for projektområdet fundet plantearter, der er beskyttet i henhold til national lovgivning. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal søges om dispensation, såfremt byggeriet påvirker de fredede planter. 

Almene boliger

Lokalplanområdet ligger i Peder Lykke Skolen skoledistrikt, hvor den almene boligandel udgør 30 %. Det betyder, at der i henhold til kommuneplanens retningslinjer kan stilles krav om almene boliger efter en konkret vurdering af det enkelte projekt. Da der er tale om et helt nyt boligområde med et væsentligt antal boliger, vil der i lokalplanen blive stillet krav om 25 % almene boliger, så der skabes et varieret boligudbud. Til og med år 2018 finansieres 10 % (herefter 14 %) af den samlede anskaffelsessum for de almene boliger af kommunal grundkapitallån. Lånet ydes af den eksisterende bevilling til grundkapital afsat i kommunens budget. Finansieringen afhænger dog af, hvornår der fremsættes et konkret byggeønske indenfor lokalplanområdet, da kommunal grundkapital pt. udmøntes løbende på baggrund af byggeønsker fra almene boligorganisationer. Afhængig af realiseringstakten og formen for de almene boliger i lokalplanområdet kan støtte til etablering forudsætte yderligere finansiering.   

Parkering

Kommuneplanens parkeringsnorm for serviceerhverv og boliger er 1 pr. 150 m². Parkeringsdækningen kan efter en konkret vurdering maksimeres til 1 plads pr. 100 m² eller minimeres til 1 plads pr. 200 m², såfremt der kan påvises højere / lavere parkeringsbehov. Denne vurdering vil blive afklaret frem mod lokalplanforslaget under bl.a. hensyntagen til den stationsnære placering ved Sundby Metro.

Kommuneplan

Ifølge Kommuneplan 2015 er området, der ønskes bebygget, udlagt til boligområde (B4*-område) med en bebyggelsesprocent på maksimal 150. Der er en særlig bemærkning om, at området i sin helhed skal søges udbygget som ’økologisk byområde’. Dele af området, som ikke udlægges til bebyggelse, er udlagt til område til institutioner og fritidsområder (O1-område).

Med kommuneplantillægget foreslås anvendelsen ændret fra boligområde til et område til bolig og serviceerhverv (C2*-område), med en bebyggelsesprocent på maksimal 150, for at muliggøre indpasningen af en skole i området. Det skyldes, at en skole forårsager mere støj, end der kan tillades i et rent boligområde.

Samtidig foreslås det at ændre den særlige bemærkning således, at betegnelsen ’bæredygtigt byområde’ anvendes frem for ’økologisk byområde’. Det sker med henblik på bl.a. at sikre, at området også imødekommer behovet for en bred indsats i forhold til klimaforandringer.

Anbefalinger til den videre planlægning

Forvaltningen vil i det videre samarbejde med bygherre og rådgiver særligt fokusere på følgende temaer:

• Naturen på Amager Fælled skal integreres i bebyggelsesplanen og afspejles i byrummene.
• Det bygningsarkitektoniske udtryk skal bearbejdes, så der skabes samspil mellem arkitekturen og fælledens natur.
• Der skal indarbejdes bæredygtige tiltag, så der vil kunne opnås DGNB-certificeres til ’guld’ eller ’platin’.
• Der skal i planlægningen indarbejdes tiltag, der beskytter særlige dyre- og plantearter i området.
• Der skal udvikles inviterende og levende byrum med gode kantzoner, der kan danne rammer for områdets fremtidige byliv.
• Der skal i forbindelse med planlægningen tages stilling til områdets bebyggelsesstruktur, bebyggelsestæthed og bebyggelseshøjder under hensyn til støj-, læ- og solforhold samt øvrige bymæssige kvaliteter.
• I bebyggelsesplanen skal indarbejdes mulighed for kommunale funktioner. Funktionerne skal bidrage til at skabe et varieret byliv.

Stadsarkitekten deltager under behandling af sagen i Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

På baggrund af nøgletal fra kommuneplanens investeringsredegørelse, og de planlagte boliger, butikker og kommunale funktioner skønner kommunen at kunne få en årlig skattemerindtægt på ca. 41 mio. kr. (2012 priser) og ca. 330 arbejdspladser.

Videre proces

Når udvalgene har godkendt startredegørelsen, sættes planarbejdet i gang. Teknik- og Miljøforvaltningen foretager en screening af de miljømæssige konsekvenser med henblik på at vurdere, om der skal udarbejdes en miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (MPP). Forvaltningerne forventer at forelægge forslag til lokalplan med henblik på vedtagelse i Borgerrepræsentationen medio 2017, hvorefter det sendes i offentlig høring i 8 uger.

              Peter Stensgaard Mørch                         Pernille Andersen 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. februar 2017 

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1):
”At parkeringsnormen fastsættes til en parkeringsplads pr. 100 m2 bolig.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev ikke godkendt med tre stemmer mod otte. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C, I og V.
Imod stemte: A, B, F og Ø.

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2):
”At der ikke stilles krav til andelen af almene boliger.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev ikke godkendt med to stemmer mod ni. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C og I.
Imod stemte: A, B, F, V og Ø.

Indstillingen blev godkendt med seks stemmer mod fem. Ingen undlod at stemme.

For: A, C, I og V.
Imod: B, F og Ø.