Medlemsforslag om parkering nærmere end 10 meter fra et kryds
Indstilling
Det foreslås,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen i Parkeringsredegørelsen 2017 beskriver et initiativ om screening af mulig parkering i 10-meterzonerne på kommunale veje. Initiativet skal kunne ligge til grund for bestilling af et budgetnotat til forhandlingerne om budget 2018.
(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre)
Motivation
Københavns Kommune har i sit eget notat af 10. maj 2016 (bilag 1) skitseret forskellige muligheder for at oprette nye parkeringspladser på de københavnske veje. I notatet er beskrevet forskellige muligheder for at oprette parkeringspladser på de strækninger, der ligger mindre end 10 meter fra et kryds, og hvor der hidtil ikke er oprettet parkeringspladser.
Der er mangel på parkeringspladser i de københavnske brokvarterer. Derfor er det nødvendigt at se på, hvor der hurtigt og billigt kan oprettes parkeringspladser centralt i København til glæde for byens borgere og gæster.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. februar 2017
Medlemsforslaget blev godkendt uden afstemning.