Tilladelse til etablering af altangang på gadeside i alment seniorbofællesskab Tikøbgade, Nørrebro

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til et ønske fra en bygherre af et kommende alment seniorbofællesskab om at etablere adgang til boligerne via en nordvendt altangang mod gadesiden på Tikøbgade, Nørrebro.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at ønsket fra bygherre Domea om at etablere en nordvendt altangang på et kommende seniorbofællesskab mod gadesiden på Tikøbgade på Nørrebro ikke imødekommes.

Problemstilling

Den almene boligorganisation Domea har i 2013 modtaget prækvalifikation til støtte til at etablere et alment seniorbofællesskab (ca. 35 boliger) på Tikøbgade, Nørrebro. Projektet er tildelt tilsagn om skema A i 2015. Brugergruppen ”Den 3. Revle”, der efter aftale med bygherre Domea skal bebo bofællesskabet, har i forbindelse med projektudviklingen fremsat ønske om, at bygningens adgangssystem etableres som en altangang mod den nordvendte gadeside. Domea har efterfølgende fremmet ønsket overfor Teknik- og Miljøforvaltningen. Begrundelsen for ønsket er, at en sydvendt adgang (mod gården) vil medføre indbliksgener fra passerende på altangangen, samt at en sydvendt altangang vil tage lys fra lejlighederne. Endelig ønskes der en fuldt overdækket adgangsvej til bebyggelsens centrale fællesrum/køkken. På sydsiden ønskes der franske altaner med mulighed for stort lysindfald.

Ønsket går imod Teknik- og Miljøforvaltningens eksisterende praksis omkring etablering af altangange på bygninger i brokvartererne.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø) har bedt om at få forelagt bygherre Domeas ønske for Teknik- og Miljøudvalget.

Løsning

Praksis på området
Af hensyn til byens udtryk, og i dette tilfælde i brokvarterernes byrum, fører forvaltningen en restriktiv praksis vedrørende etablering af altangange mod gaden. Forvaltningens praksis lægger vægt på, at gadefacaderne etableres som murede facader med vinduer direkte til gadesiden fra boligernes opholdsrum, hvilket kendetegner de typiske bygninger i brokvartererne. Desuden lægges der vægt på, at den visuelle kontakt mellem bolig og gade giver en tryghedsskabende effekt.

Praksis tager udgangspunkt i Københavns Kommunes gældende arkitekturpolitik ”Arkitekturby København (2010)”, hvori der bl.a. lægges vægt på den københavnske egenart og bygningernes urbane sammenhænge. Tillige lægges der i Københavns Kommunes retningslinjer for altaner og tagterrasser også vægt på hensyn til byrummets egenart, mulighed for udeophold og dagslys.

I perioden fra ca. 1950 til omkring 1970’erne blev der opført en række boligbyggerier med altangang mod gade i brokvartererne. Erfaringerne fra disse byggerier er, at de tilbagetrukne facader svækker sammenhængen mellem bygning og byrum og forringer dagslysforholdene i boligerne.

En altangangsløsning kan i visse tilfælde bidrage positivt til arkitekturen, boligkvaliteten og det byliv, som det er kommunens mål at understøtte. Eksempelvis kan facader med gunstig solorientering (syd- eller vestvendte) rumme en kombination af adgangsveje og udeopholdsfunktioner, som kan understøtte bylivet og give forbedrede daglysforhold i boligen. Der er gode, nyere eksempler på altangangsløsninger mod gårdsiden, der kombinerer udeophold og adgang til boligerne. Det giver gode muligheder for at tilføje ekstra rummelighed til boligerne, og det understøtter mødet mellem beboerne og kontakten mellem huset og gården. I bilag 1 redegøres nærmere for forvaltningens praksis på området samt for den konkrete sag.

Den konkrete sag

I den konkrete sag vurderer forvaltningen, at en løsning, hvor adgangen etableres mod den sydvendte gårdside og kombineres med altaner/udeophold, er mest velegnet i forhold til dels at bevare kvarterets egenart i tråd med forvaltningens eksisterende praksis og dels i forhold til at sikre velbelyste boliger og adgangsarealer. En nordvendt altangang vil markere sig i kontrast til gadebilledet, og vil på grund af solorienteringen ikke have gode muligheder for attraktivt udeophold.

En sydvendt adgangsløsning vil understøtte lysindfaldet i boligerne, hvorimod en nordvendt altangang vil reducere lysindfaldet i boligerne fra gadesiden, da facaden trækkes tilbage fra gaden og der etableres en overdækket altangang. Ved en sydvendt altanadgangsløsning sikres gennemlyste boliger ved dels lysindfald fra nordsiden og dels ved store vinduespartier kombineret med udeophold ved den sydvendte adgangsvej. Herved kan der opnås større lys- og boligkvalitet i boligerne. En sydvendt adgang kan desuden styrke fællesskabet, jf. muligheden for ophold umiddelbart udenfor boligerne, der ellers ikke er indeholdt i boligprojektet. I lighed med den nordvendte altangang kan den sydvendte altangang også etableres overdækket, så man kan gå tørskoet til bebyggelsens fællesrum.

Ved både nord- og sydvendte adgangsveje af denne type vil der være risiko for indbliksgener i boligerne fra forbipasserende på altangangen. Ved en sydvendt adgangsvej kan der dog opleves større indbliksgener end ved den nordvendte adgang. Det skyldes, at vinduerne mod sydsiden forventes at blive større end på nordsiden, samt at boligernes opholdsrum er sydvendte, mens køkken/spisestue vender mod nordsiden.

Bygherre har fremsendt illustrationer af den foreslåede løsning (se bilag 1), der viser mulighederne for at understøtte mulighederne for bolignært udeophold, som forvaltningen lægger vægt på, ved en nordvendt altangang. Netop solorienteringen betyder dog, at man ved en nordvendt adgang ikke kan forvente at opnå de samme kvaliteter indeni og udenfor boligerne som ved en sydvendt adgang. Selv hvis en sydvendt adgang etableres overdækket, vil den give mulighed for bedre sollys på flere tidspunkter af året end en nordvendt adgang.

Bygherre oplyser, at såvel en nordvendt som en sydvendt altangang kan etableres indenfor projektets nuværende økonomiske rammer.

På baggrund af en samlet vurdering af hensyn til kvarterets egenart, mulighederne for udeophold, muligheder for dagslys og kvaliteten i boligerne, indstiller forvaltningen, at ønsket ikke imødekommes.

I tilfælde af afvigelse fra praksis

Udvalget kan beslutte, at der i det konkrete tilfælde skal være mulighed for at afvige fra gældende praksis vedrørende altangange mod gadesiden.

Den konkrete boligtype – familieboliger målrettet ældre (seniorboliger) – berettiger ikke i sig selv mulighed for afvigelse, idet krav og hensyn til dagslys i denne type boliger er det samme som for andre familieboliger. Særligt ved boliger målrettet ældre lægges der vægt på lysindfald, herunder en styrket fornemmelse af døgnets rytme, jf. SBI’s vejledninger om dagslys i boliger, og særligt indretning af boliger til ældre.

Såfremt det besluttes, at gældende praksis skal afviges i det konkrete tilfælde, vil dette blive begrundet i forbindelse med forvaltningens videre dialog med bygherre om projektets udformning, så beslutningen alene får betydning i den konkrete sag og derved ikke påvirker kommunens generelle praksis på området.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Forvaltningen vil informere bygherre Domea om Teknik- og Miljøudvalgets beslutning.

             Pernille Andersen     

         /Jakob Møller Nielsen     

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. februar 2017 

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning af indstillingens 1. at-punkt:
”At ønsket fra bygherre Domea om at etablere en nordvendt altangang på et kommende seniorbofællesskab mod gadesiden på Tikøbgade på Nørrebro imødekommes.”

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Teknik- og Miljøudvalget afgav følgende protokolbemærkning:
”Udvalget understreger, at der hermed er givet konkret tilladelse til en konkret sag, og at dette ikke indebærer en præcedensvirkning for andre sager, hvor arkitekturen og udformningen af projektet er anderledes. Forvaltningen bedes tilsikre dette.”