Mødedato: 06.02.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti vedr. renoveringsarbejder i AAB's afdeling 28-30, Parkstykket m.fl. gader

Teknik - og Miljøudvalget skal træffe beslutning om kommunal garanti for lån til renoveringsarbejder i AAB’s afdelinger 28-30, Parkstykket m.fl. gader.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af genopretnings- og renoveringsarbejder i AAB’s afdelinger 28-30, beliggende Parkstykket m.fl. gader. Kommunen skal garantere 79,44 % for et lån på i alt 111,5 mio. kr. til  renoveringsarbejderne. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af eventuelt tab på lånet.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af genopretnings- og renoveringsarbejder i afdelingerne. De fysiske initiativer består i lejlighedssammenlægninger, tilgængelighed til stuelejlighederne, miljøarbejder i gårdrummet til afdeling 28, renovering og modernisering af alle badeværelser og udskiftning af vinduer til gårdsiden.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning blev Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget til at stille den nødvendige garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejderne i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Garantien stilles med hjemmel i almenboliglovens § 127, jfr. § 118.

Efter Borgerrepræsentationens godkendelse er Teknik- og Miljøudvalget således bemyndiget til at stille den konkrete garanti i overensstemmelse med beslutningen, og borgmesteren til efterfølgende at underskrive garantidokumentet.

Løsning

Kommunen anmodes om at stille garanti for belåning af renoveringsarbejderne som angivet nedenfor:

Adresse

Parkstykket m.fl. gader

Lån kr.

111.510.000 kr., heraf regaranti for halvdelen

Garanti %

79,44 %.

Kommunens hæftelse i kr.

88.583.544 kr., heraf regaranti 44.291.772 kr.

Låntager

AAB, afdeling 28-30

Långiver

BRFkredit

Beslutningsdato

16-12-2010

Antal boliger

453

Sagstype

Renoveringsarbejder

Økonomi

Garantien er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager ikke er i stand til at betale lånet.

Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til BRFkredit.

 

 

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Simon Kjær Hansen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 6. februar 2012

Indstillingen blev godkendt.
Til top