Drøftelse af lokalplanproces (udsat fra sidste møde)

Indstillinger i lokalplansager er omfattende og bygger på en proces med mange aktører.  Det er en løbende udfordring for forvaltningen at fremlægge det bedst mulige materiale til den politiske behandling af lokalplansager.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter

1. Hvordan materialet til den politiske behandling af lokalplanforslag kan udvikles, så det bliver bedst muligt og hvordan Stadsarkitekten bedst muligt kan bidrage til processen.

Forvaltningen har besluttet sig for en større revision af manualen for udarbejdelse af lokalplanforslag, som gennemføres dette forår. 2011 har samtidig budt på indstillinger om lokalplanforslag, hvor udvalgsmedlemmer har rejst kritik af bilagenes præcision og valget af fokuspunkter i sagsfremstillingen.

På den baggrund vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt med en politisk drøftelse af, hvordan forvaltningen kan levere det bedst mulige grundlag for den politiske stillingtagen til lokalplanforslag. Hvad er det forvaltningen særligt skal fokusere på i indstillinger til udvalget og i dialogen om plangrundlaget for byens fysiske udvikling?

Forvaltningen ser her fire centrale udfordringer:

Strammere kvalitetssikring af indstillinger

Hvordan sikrer forvaltningen, at indstillinger om lokalplanforslag til Teknik- og Miljøudvalget har et højt kvalitetsniveau med færre fejl – uden at det går ud over effektiviteten og hastigheden i sagsbehandlingen

Det rigtige materiale i plansager

Hvordan sikrer forvaltningen, at udvalget forelægges et kortfattet og fyldestgørende materiale som grundlag for udvalgets behandling af plansager - så medlemmerne ikke skal gennemlæse et stort materiale hver gang, for at danne sig et overblik over relevante oplysninger i sagen og de centrale problemstillinger

Brugen af illustrationer i lokalplanforslag

Det er svært at læse sig til, hvordan et muligt, kommende byggeri kan komme til at se ud. Illustrationer er ofte et effektivt hjælpemiddel til at formidle indholdet i et nyt projekt eller byplan, men indebærer samtidig en risiko for, at illustrationer opfattes som et eksakt billede af det endelige byggeri. Hvordan kan forvaltningen sikre, at illustrationer bruges hensigtsmæssigt som formidling af indholdet i plansager

Stadsarkitektens rådgiverrolle

Stadsarkitektens arbejdsbeskrivelse består bl.a. i at agere som Københavns Kommunes ansigt udadtil i arkitektoniske spørgsmål og rådgive Teknik- og Miljøudvalget om samme. Hvordan kan Teknik- og Miljøudvalget og københavnerne få det bedst mulige ud af Stadsarkitekten som faglig rådgiver i lokalplansager? 

Som inspiration til drøftelsen i udvalget kan nedenstående faktuelle oplysninger anvendes

Antal af indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget fra Center for Bydesign fordelt på lokalplansager og andre sager i øvrigt i 2011:

-          126 beslutningssager – heraf 58 lokalplansager

-          7 drøftelsessager

-          18 orienteringsnotater

-          Opfølgninger på mødet: 49

-          Sager til afstemning: 15

-          Udsatte sager: 8

-          Afviste sager: 3

-          Tekniske ændringsforslag: 2

-          Rettelser: 2

Bedre processer – bedre planer: Gennemgang af lokalplanprocessen

Lokalplanprocessen består af 5 faser:

1. Vejledning – Første kontakt til bygherrer, koordinering med Center for Byudvikling /Økonomiforvaltningen og generel vejledning om proces. Her inddrages Teknik- og Miljøudvalget ikke.

2. Vurdering og kvalificering – Tværgående vurdering af projektforslag i Teknik- og Miljøforvaltningen. Evt. workshops med ansøgers arkitekt for at sikre bl.a. byrum, bæredygtighed og byliv. Der udarbejdes startredegørelse til Teknik- og Miljøudvalget, der drøfter og vurderer, hvorvidt der skal udarbejdes et lokalplanforslag.

3. Myndighedsbehandling – Forvaltningen udarbejder et lokalplanforslag til offentlig høring. Center for Byudvikling/Økonomiforvaltningen udarbejder kommuneplantillæg, hvis nødvendigt. Teknik- og Miljøudvalget anbefaler lokalplanforslag til vedtagelse i (Økonomiudvalget og) Borgerrepræsentationen med henblik på offentlig høring.

4. Offentlig høring - Forvaltningen annoncerer og gennemfører en offentlig høring af lokalplanforslaget. Bemærkninger og indsigelser samles i en hvidbog som grundlag for den endelige politiske stillingtagen til lokalplanforslaget. Teknik- og Miljøudvalget har mulighed for at deltage i evt. borgermøde m.v.

5. Vurdering og evt. revision – Indsigelserne skal vurderes og forslag til evt. rettelser udarbejdes af forvaltningen som grundlag for den endelige politiske stillingtagen til lokalplanforslaget. Teknik- og Miljøudvalget får forelagt en indstilling med hvidbog og forslag til evt. justeringer af lokalplanforslaget til anbefaling om endelig vedtagelse i (Økonomiudvalget og) Borgerrepræsentationen.

Lokalplanprocessen tager som udgangspunkt mellem 12 og 15 mdr. fra startredegørelsens vedtagelse. Godt 50 % af de vedtagne lokalplanforslag i 2011 er tilvejebragt indenfor denne tidsramme. Forvaltningen arbejder aktuelt med nye service- og kvalitetsmål, som bl.a. skal resultere i en nedbringelse af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i plansager.

Lokalplanmanualen

Manualen er et internt arbejdsredskab i Center for Bydesign. Den indeholder en uddybende procesbeskrivelse, samt skabeloner for opbygning og tekst. Manualen indeholder også links til relevante politiske strategier og målsætninger for Københavns Kommune, henvisninger til kommuneplanens retningslinjer og rammer, samt relevant planlovgivning. 

Stadsarkitektens rolle i Københavns Kommune

Stadsarkitektstillingen er en tværgående funktion, der har den faglige kompetence i arkitektoniske spørgsmål, og som indgår på tværs i en lang række forskellige opgaver. Stadsarkitekten har først og fremmest en lang række samspil internt i Center for Bydesign, men vil også gå på tværs i forhold til de øvrige centre i Teknik- og Miljøforvaltningen. Da ansvaret for kommuneplanen og den økonomiske side af byudviklingen organisatorisk er placeret i Økonomiforvaltningen, har Stadsarkitekten også en tæt samarbejdsflade i forhold til denne forvaltning.

Stadsarkitektens formelle ansvarsfelt i hovedtræk:

• Være den faglige reference i arkitektoniske spørgsmål. Skal sikre og udvikle den arkitektonisk kvalitet i hele den brede vifte af opgaver, som Stadsarkitekten naturligt bliver involveret i.

• Være rådgiver for Teknik- og Miljøudvalget i arkitektoniske spørgsmål.

• Stadsarkitekten har det faglige ansvar for at implementere, videreudvikle og formidle Københavns Kommunes arkitekturpolitik.

• Være rådgiver og sparringspartner i arkitektoniske spørgsmål generelt i Københavns Kommune.

• Være Københavns Kommunes ansigt udadtil i arkitektoniske spørgsmål, og i den forbindelse også indgå i centrale forhandlinger omkring nye byudviklingsinitiativer, konkurrencebedømmelser mv.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Teknik- og Miljøforvaltningen vil i foråret 2012 gennemføre en revision af manualen for udarbejdelse af lokalplanforslag, samtidig med en yderligere stramning af kvalitetssikringsprocessen for indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget. Forvaltningen vil fremlægge et forslag for Teknik- og Miljøudvalget om hvilket materiale, der skal forelægges til politisk drøftelse i forbindelse med plansager inden sommeren 2012.

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Simon Kjær Hansen