Mødedato: 06.02.2008, kl. 15:00

Fjernvarmeforsyning af frie blokvarmecentraler

Fjernvarmeforsyning af frie blokvarmecentraler

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 6. februar 2008

 

 

Sager til beslutning

 

1.      Fjernvarmeforsyning af frie blokvarmecentraler

TMU  50/2008  J.nr. 2008-1548

 

 

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende fjernvarmeforsyning i fire blokvarmecentraler, som skal forsyne større ejendomme med varme.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1.                  at der etableres fjern varmeforsyning af blokvarmecentraler i de fire ejendomme, der er nævnt under "Løsning".

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. februar 2008
Godkendt

 

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal som myndighed godkende projekter i henhold til Varmeforsyningsloven og den tilhørende bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunen kan kun godkende projekter, såfremt projektet er samfundsøkonomisk fordelagtigt sammenlignet med alternativ forsyning.

 

Løsning

Projekterne drejer sig om etablering af fire blokvarmecentraler. En blokvarmecentral bruges til at forsyne større etageejendomme og karréer med varme.

Det drejer sig om følgende fire adresser:

1.                   Titangade 2-6

2.                   Kalkbrænderihavnsgade 20 og Lautrupgade 13-15

3.                   Østerfælled Torv 1-35 og 2-30, Serridslevsvej 2, Marskensgade 1-13 og Gunnar Nu Hansens Plads 6

4.                   Rosenvængets Allé 32-38

 

Blokvarmecentralerne i ejendommene Titangade 2-6 og Rosenvængets Allé 32-38 skal forsyne eksisterende byggeri. Blokvarmecentralen i ejendommene Kalkbrænderihavnsgade 20 og Lautrupgade 13-15 skal forsyne nybyggeri.


Blokvarmecentralen, som skal forsyne ejendommene Østerfælled Torv 1-35 og 2-30, Serridslevsvej 2, Marskensgade 1-13 og Gunnar Nu Hansens Plads 6 er en udbygning på 233 kW på en eksisterende blokvarmecentral, hvorefter den samlede blokvarmecentral bliver på 1113 kW.


Efter bestemmelser i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005) skal hver enkelt blokvarmecentral godkendes separat, selvom der er givet en principiel godkendelse af en udbygning af fjernvarmesystemet.

For de fire ejendomme gælder, at områderne er udlagt til fjernvarmeområde i Københavns Varmeplan.

Der er miljø- og energimæssige fordele ved opvarmning med fjernvarme frem for forsyninger baseret på olie, da fjernvarmen er et biprodukt fra el-produktionen.

Økonomi

Københavns Energi ejer, finansierer, etablerer og vil varetage driften af fjernvarmeledningerne. Projektet har ingen konsekvenser for kommunens økonomi.

Samfunds- og husholdningsøkonomiske beregninger viser, at der er en fordel ved at overgå til fjernvarmeforsyning frem for alternativ opvarmning, jf. bilag1.

 

Videre proces

Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henhold til anden lovgivning. Der skal dog opnås tilladelse fra vejmyndigheden til gravearbejdet i offentlige vejarealer.

Ledningerne nedlægges i offentligt og privat areal. Ledningerne i privat areal etableres ikke før, der er givet tilladelse hertil af ejendommens ejer.

 

Bilag

Bilag 1. Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger for fire blokvarmecentraler

 

 

 

 

Pernille Andersen                                  Mikkel Aarø-Hansen

 

 

 

Til top