Drøftelse af forvaltningens myndighedsregulering af støjproblemer ved anlæg af Cityringen

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte forvaltningens myndighedsregulering af støjproblemer ved anlæg af Cityringen.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

Borgerrepræsentationen godkendte den 11. oktober 2012 en ny Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune, hvor langvarige projekter som Cityringen ikke længere er omfattet.

I stedet reguleres de langvarige bygge- og anlægsprojekter efter Miljøbeskyttelseslovens § 42.

Skiftet fra Forskrift til Miljøbeskyttelseslovens § 42 har givet anledning til en række spørgsmål fra forskellige interessenter. Forvaltningen lægger derfor op til en drøftelse om det igangværende arbejde på Cityringen og forvaltningens myndighedsarbejde i relation hertil. I bilag 1 findes et baggrundsnotat vedrørende støj i forbindelse med metrobyggeri.

Anlæggelsen af Cityringen er besluttet af Folketinget i Lov om Cityring af 6. juni 2007 (Anlægsloven).

Som miljømyndighed og medejer af Metroselskabet I/S, der er bygherre på projektet, skal Københavns Kommune medvirke til projektets gennemførelse. Den tilknyttede VVM beskriver de miljøkonsekvenser og afhjælpningsmuligheder, som projektet indebærer i anlægsfasen og driftsfasen. VVM’en beskriver fx klart, at projektet ikke kan gennemføres uden væsentlige overskridelser af støjgrænserne i dele af anlægsfasen.

Baggrunden for, at forvaltningen valgte at skifte fra regulering efter Forskrift til Miljøbeskyttelseslovens § 42, skal findes i følgende hovedargumenter: 

1. Vedtagelse af en ny bekendtgørelse om miljøregulering

2. Varigheden i de dispensationsansøgninger forvaltningen modtog fra Metroselskabet

3. Fremdrift i arbejdet med Cityringen

Ad 1) Vedtagelse af en ny bekendtgørelse om miljøreguleringDen tidligere såvel som den nuværende Forskrift har hjemmel i bekendtgørelse nr. 639 om miljøregulering af visse aktiviteter. Den tidligere Forskrift havde hjemmel i en paragraf, der omfatter virksomheder generelt. Bekendtgørelsen blev ændret 13. juni 2012, hvor der blev indsat en ny paragraf, der specifikt giver kommunerne hjemmel til at lave forskrifter for støj- og støvgener ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder. Den nye Forskrift har hjemmel heri, og omfatter således kun de midlertidige aktiviteter.

I og med at Cityringen er et anlægsarbejde, der samlet set strækker sig over flere år, er det forvaltningens vurdering, at myndighedsbehandlingen af Cityringen ikke kan foretages i henhold til den reviderede Bygge- og Anlægsforskrift. 

Ad 2) Varigheden i de dispensationsansøgninger forvaltningen modtog fra Metroselskabet

Den tidligere Forskrift blev lavet for at lette reguleringen, ikke mindst for bygherrerne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er 55 dB i bykernen og 50 dB i etagebyggeri inden for normal arbejdstid på hverdage 7-18. Støjgrænsen blev i Forskriften lempet til 70 dB ud fra den betragtning, at det var en stor lempelse, der muliggjorde langt de fleste normale bygge- og anlægsaktiviteter. Da der er tale om en væsentlig lempelse til høj støj, blev dispensationsmulighederne samtidig begrænset til nogle få timer i den normale arbejdstid og kun udvidelse af arbejdstiden en kortere periode, dvs. dage eller få uger.

Det var ikke forventet eller forudset i VVM’en, at Metroselskabet på alle stationsbyggepladser ville ansøge om langvarige og kontinuerte dispensationer på 6-12 måneder til kraftige støjniveauer. Ydermere ansøgte Metroselskabet også om lov til kraftigt støjende aktiviteter i en udvidet arbejdstid til kl. 20 på hverdage og kl. 9-17 på lørdage i en tilsvarende kontinuert langvarig periode.

På den baggrund blev det i juni 2012 klart for forvaltningen, at hverken den på det tidspunkt gældende Forskrift eller en ændret Forskrift, gav eller ville give mulighed for sådanne dispensationer. 

Ad 3) Fremdrift i arbejdet med Cityringen

På baggrund af ovenstående og for at kunne afgøre Metroselskabets ansøgninger hurtigst muligt og derved sikre fremdrift i metrobyggeriet blev der i den nye Forskrift lagt op til en beslutning om at regulere Cityringen efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven.

Det skal også bemærkes, at i forbindelse med metrobyggeriets første etape i slutningen af 1990’erne, blev dispensationsansøgninger vedrørende støjgener også reguleret efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, da kommunen ikke på dette tidspunkt havde en Forskrift for bygge- og anlægsaktiviteter. 

Regulering efter henholdsvis Forskrift og § 42 i Miljøbeskyttelsesloven

Forskriften definerer nogle rammevilkår, herunder støjgrænser, for visse aktiviteter, som dermed generelt er tilladte, når blot rammevilkårene overholdes. Fordelene er, at rammerne er kendte og en del ansøgninger og sagsbehandling kan undværes. Fra en borgervinkel er ulempen, at der ikke er klagemuligheder.

Regulering efter § 42 indebærer et konkret skøn i den enkelte sag og giver mulighed for en mere detaljeret og præcis regulering.

Berørte borgere partshøres, når påbud efter § 42 med vilkår varsles, og der er klagemulighed til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager har som udgangspunkt opsættende virkning, men kommunen eller klagenævnet har mulighed for at bestemme, at det ikke er tilfældet. Den opsættende virkning af en klage indebærer, at påbuddet ikke træder i kraft før Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagen (eller bestemt, at klagen ikke skal have opsættende virkning). Påbuddene gives for at regulere de støjende aktiviteter og har grundlæggende til formål at beskytte borgerne, hvorfor forvaltningen vil skrive ind i påbuddene, at klager ikke får opsættende virkning.

Det skal bemærkes, at Metroselskabets dispensationsansøgninger til støbning af sekantpæle angår tilladelse til støj og arbejdstider udover rammerne i Forskriften. Derfor bliver sagsbehandlingen eller tilladelserne til entreprenøren og Metroselskabet ikke indholdsmæssigt anderledes, selv om Cityringen fremover reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven. 

Borgerbeskyttelse - rollefordeling

Teknik- og Miljøforvaltningen regulerer støjen ved kilden og dæmpningen af støjen ved kilden. Forvaltningens tilladelser til støjoverskridelser er baseret på, at entreprenøren har gjort, hvad der er praktisk muligt for at reducere støjen mest muligt. Forvaltningen fører tilsyn hermed. Til trods for begrænsningerne af støjen vil mange nærtboende i perioder blive belastet af kraftig støj. I disse tilfælde er det den statslige Ekspropriationskommissions opgave, at vurdere belastningen og pålægge Metroselskabet at tilbyde ekspropriation, genhusning eller andre alternative opholdmuligheder. 

I påbuddene til entreprenøren om støjdispensationer er det skrevet ind, at Metroselskabet forventes at hjælpe med at beskytte borgerne ved at efterkomme Ekspropriationskommissionens pålæg.

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.  

                     
Hjalte Aaberg

                                                                  /Mette Elf