Kortlægning af klimatiltag i Københavns Kommunes selskaber

Borgerrepræsentationen skal tage kortlægningen af mulige klimatiltag i kommunens selskaber til efterretning.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at kortlægningen af mulige klimatiltag i Københavns Kommunes selskaber tages til efterretning  (bilag 2)

Problemstilling

I budgetaftalen for 2020 (Borgerrepræsentationen 31. oktober 2019) (A, B, F, V, Ø, Å) blev der bestilt en kortlægning af mulige klimatiltag i kommunes selskaber, som kan understøtte Københavns Kommunes målsætning om CO2-neutralitet i 2025.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har i løbet af 1. halvår 2020 gennemført interviews med og indhentet relevante oplysninger fra kommunens større selskaber til kortlægning af mulige klimatiltag samt anbefalinger til tiltag, som Københavns Kommune virksomheder kan arbejde med (bilag 2).

De større selskaber er i denne sammenhæng otte ud af de ni selskaber, som Københavns Kommune er medejer af, jf. Ejerstrategier for Københavns Kommunes selskaber 2018. Arena CPHX P/S indgår ikke, da selskabet ikke står for den daglige drift og afvikling af  Royal Arena,  jf. bilag 2. Derimod indgår BIOFOS, som Københavns Kommune ejer igennem HOFOR-koncernen. Følgende selskaber indgår således i forvaltningernes kortlægning:  

• HOFOR A/S

• BIOFOS A/S (en del af HOFOR-koncernen)
• CTR I/S
• I/S Amager Ressourcecenter
• Udviklingsselskabet By & Havn I/S
• I/S Vestforbrænding
• Metroselskabet I/S
• Trafikselskabet Movia I/S
• Hovedstadens Beredskab I/S

I dialogen med selskaberne har forvaltningerne haft særligt fokus på selskabernes  overordnede målsætninger inden for bæredygtighed, indsatser på klimaområdet og rapportering af denne, konkrete, igangsatte eller planlagte projekter, som ikke allerede indgår i Københavns Kommunes klimaplan, samt anlægsinvesteringer frem mod 2025. Bilag 3 består af et skema, der sammenfatter selskabernes strategiske arbejde og rapporteringer.

Overordnet arbejder hovedparten af Københavns Kommunes selskaber allerede nu målrettet med klimatiltag og energibesparelser i deres daglige drift og strategiske arbejde. Flere af selskaberne har således i dag en nøglerolle i indfrielsen af målsætningerne i KBH2025 Klimaplanen, fx HOFORs implementering af vindmølleindsatsen og etablering af BIO4, ARCs arbejde med øget udsortering af plast og MOVIAs omstilling til CO2-neutral busdrift.

I forbindelse med kortlægningen af mulige klimatiltag har forvaltningerne udpeget følgende områder, hvor enkelte af selskaberne vurderes at kunne gøre mere, end de gør i dag:

• Fremme energi og klima i selskabernes strategier og årlige rapporteringer

• Selskabernes egne køretøjer er fossil- og emissionsfri, samt øget fokus på bygge- og anlægsmaskiner

• Bæredygtighed og reduktion af CO2-udledning i indkøb og bygge- og anlægsprojekter

Forvaltningerne forventer, at et øget fokus på mulige klima- og energitiltag i selskaberne, herunder også udskiftning af egne køretøjer, vil understøtte KBH2025 Klimaplanens mål, om end reduktionerne forventes at være relativ beskedne. Herudover vil et øget fokus på fossil- og emissionsfri arbejdsmaskiner understøtte den indsats Københavns Kommune har igangsat med budgetaftalen for 2020. Den samlede CO2-udledning fra denne type af maskiner var i kommunens CO2-regnskab for 2018 opgjort til 75.200 tons CO2.

I forhold til at stille krav i udbud af byggeri, anlæg og indkøb kan det bemærkes, at en del af de CO2-reduktioner, der kan opnås, vil finde sted uden for Københavns Kommune og derfor ikke medregnes i kommunens nuværende CO2-regnskab. Fokus på bæredygtighed og CO2-reduktioner i værdikæden kan dog have betydning for Københavns Kommunes CO2-fodaftryk, hvis man fremadrettet vælger at inkludere de forbrugsbaserede CO2-emissioner i kommunens klimaarbejde.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. 

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har taget indstillingen til efterretning, vil forvaltningerne sende indstilling og bilag til de ovennævnte selskaber med henblik på at ledelserne i selskaberne kan drøfte mulighederne for at styrke deres klimaindsats.

              Søren Hartmann Hede                                           Søren Wille