Mødedato: 05.04.2006, kl. 15:00

Italiensvej ved Metroen

Italiensvej ved Metroen

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra onsdag den 5. april 2006

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Italiensvej ved Metroen

 

TMU 205/2006  J.nr. 2131.0002/03

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender

at resultatet af høringen om Italiensvej tages til efterretning

at Italiensvej ikke åbnes for biltrafik under Østamagerbanen

at udvalget pålægger forvaltningen løbende at følge trafikudviklingen i området, ikke kun på hverdage, men også på dage med stor søgning til Amager Strandpark

at forvaltningen senest efter at Østamagerbanen har fungeret med normal drift i to år fremlægger en redegørelse over for udvalget om, hvordan trafikken har udviklet sig, og om der er problemer, der kræver løsning, og om genåbning af Italiensvej kan være én af løsningerne på disse problemer.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2006

Jesper Schou Hansen (V) stillede ændringsforslag om, at ordet "ikke" udgår af 2. at.

 

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

 

X

 

Monica Thon (B)

 

X

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Anette Holst Christensen (A)

 

X

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

 

 

Hamid El Mousti (A)

 

X

 

Jesper Schou Hansen (V)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Lotte Thiim Bertelsen (F)

 

X

 

Jette Gottlieb (Ø)

 

X

 

Winnie Berndtson (U)

 

X

 

Resultat

2

8

0

 

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

 

Der blev stemt om indstillingen i sin helhed.

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

X

 

 

Monica Thon (B)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Anette Holst Christensen (A)

X

 

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

 

 

Hamid El Mousti (A)

X

 

 

Jesper Schou Hansen (V)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

 

X

 

Lotte Thiim Bertelsen (F)

X

 

 

Jette Gottlieb (Ø)

X

 

 

Winnie Berndtson (U)

X

 

 

Resultat

8

2

0

 

 

Indstillingen blev godkendt, idet redegørelsen tillige skal indeholde en vurdering af fremkommeligheden for udrykningskørsel.

 

                      Jesper Schou Hansen (V) og Karin Storgaard (O) afgav følgende bemærkning: "Dansk Folkeparti og Venstre ønsker fortsat Italiensvej åben, som den hele tiden har været det. Der er brugt 10 mio. kr. på de forberedende arbejder, som vi beklager er spildt."

 

 

RESUME

Medlemmer af Venstre stillede på Borgerrepræsentationens møde den 22. september 2004 et medlemsforslag om genåbning af Italiensvej. Italiensvej har siden 2004 været lukket pga. metrobyggeriet. I efteråret 2005 er der åbnet en stitunnel for cyklister og fodgængere under banen.

 

Vej & Park har i perioden 7. – 28. februar 2006 gennemført en offentlig høring for at skaffe bedre baggrund for en beslutning, om Italiensvej skal åbnes for biler igen. Høringen blev igangsat ved udsendelse af en høringspjece og har derudover været omtalt på Vej & Parks hjemmeside.

 

I høringsperioden har der været etableret et debatforum på Vej & Parks hjemmeside, hvor borgerne kunne debattere med hinanden. Derudover var der mulighed for at sende kommentarer til Vej & Park på mail eller med almindelig post.

 

Samlet har 210 foreninger, virksomheder og personer givet udtryk for deres mening. Af disse er 86 for genåbning, mens 119 er imod. 5 har ikke givet udtryk for, om de er for eller imod genåbning. Argumenterne for og imod genåbning fremgår af sagsfremstillingen.

 

Høringen bekræfter, at borgerne i området er delt i to grupper med forskellig holdning til spørgsmålet. Forvaltningen vurderer, at en genåbning er dyr i forhold til, at der ikke vil blive flyttet særlig meget trafik. Det har ikke været muligt at vurdere effekten af lukningen af Italiensvej i en situation uden store vejarbejder. Endvidere har Amager Strandpark endnu ikke haft en hel sæson, og Østamagerbanen er ikke åbnet.

 

Forvaltningen foreslår derfor, at man ikke genåbner Italiensvej nu, men i stedet løbende følger trafikudviklingen, og senest når Østamagerbanen har fungeret med normal drift i to år vurderer, om der er trafikale problemer, som skal løses, og om genåbning af Italiensvej er én af løsningerne.


 

Til top