Redegørelse om igangsætning af forslag til lokalplan "Sværtegade/Pilestræde"
Redegørelse om igangsætning af forslag til lokalplan "Sværtegade/Pilestræde"
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra onsdag den 5. april 2006
Sager til drøftelse
17. Redegørelse om igangsætning af forslag til lokalplan "Sværtegade/Pilestræde"
TMU 201/2006 J.nr. 611:218.0001/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller redegørelse
om udarbejdelse af forslag til lokalplan "Sværtegade/Pilestræde" for karreen begrænset
af Sværtegade, Gammel Mønt, Antonigade og Pilestræde til Teknik- og
Miljøudvalgets drøftelse.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2006
Drøftet
RESUME
Det
Berlingske Officin har solgt sit bygningskompleks i ovennævnte karré til Ejendomsselskabet
Norden. Det Berlingske Officin forbliver i bebyggelsen mod Sværtegade men
forlader sine øvrige lokaler i karreen. Dette frigør et etageareal på ca. 9.150
m², som tænkes ombygget til boliger og forskellige former for erhverv, såsom
butikker og caféer i stueetagen. For at muliggøre en sådan ændret anvendelse
nedrives et baghus i gården, og opholdsarealer indrettes i et fælles gårdanlæg
på et hævet dæk. Under dækket indrettes servicearealer og parkeringspladser. I
Antonigade 5 opføres en beboelsesbygning i et mindre hul i husrækken. Sværtegade
bebyggelsen ønskes udvidet med en ny kantine og mødesal. De eksisterende
gadefacader tilbageføres til deres oprindelige udseende – med undtagelse af
hjørnebygningen Sværtegade/Gammel Mønt, hvis facade tænkes ombygget.
Karreens
samlede etageareal er i dag ca. 19.400 m². Efter de ønskede ændringer (nedrivninger,
ny- og tilbygninger inklusive det hævede dæk) er dette areal øget med 1.350 m².
De her nævnte ændringer er både i karakter og
omfang lokalplanpligtige. Sagstypen er
ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der
skal miljøvurderes.
Forvaltningen
finder, at den foreslåede ændring af karreen vil være et aktiv for denne del af
Indre By. Ændringen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer og intentioner
om blandede City-funktioner, flere boliger samt bevaring/raffinering
af bygningerne
i bydelen. Det skal derfor foreslås, at en lokalplan udarbejdes for karreen ud
fra følgende overordnede forudsætninger:
·
Den eksisterende
randbebyggelse fastlægges som bevaringsværdig med tilhørende restriktioner over
for ændringer af facaderne. Eneste to undtagelser er Pilestræde 28 (opført 1993
som historisk stilefterligning) og bygningen Sværtegade/Gammel Mønt, hvor en
vis ombygning af facaden muliggøres
·
I hullet
Antonigade 5 muliggøres opførelse af en beboelsesbygning med et nutidigt
arkitektonisk facadeudtryk
·
Baghusbebyggelsen
til Pilestræde 32 nedrives, og der indrettes fælles gårdanlæg for karreen
·
Bebyggelse for
kantine og mødesal muliggøres etableret som penthouseetage på
Sværtegadebebyggelse, i respekt for det eksisterende flotte vue fra Kongens Have/Christian
IX´s Gade til spiret af Nikolaj Kirke
·
Nye boliger skal
være store helårsboliger
·
Stueetagen
indrettes overvejende til butikker, caféer og lignende
Forvaltningen har afholdt møde med bygherre og drøftet muligheden for at billige boliger kan indgå i projektet. Ejendomsselskabet Norden har udtrykt forståelse for intentionen, men angivet, at det i dette tilfælde vil være forbundet med betydelige omkostninger. Det anses derfor ikke for realistisk i dette projekt.