Mødedato: 05.04.2006, kl. 15:00

Ordensbestemmelser for parker og grønne områder

Ordensbestemmelser for parker og grønne områder

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra onsdag den 5. april 2006

 

 

Sager til beslutning

 

12.      Ordensbestemmelser for parker og grønne områder

 

TMU 207/2006  J.nr. 2220.0003/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at  Teknik- og Miljøforvaltningen udskifter de nuværende ordensbestemmelser for byens kommunale parker og grønne områder med tidssvarende ordensbestemmelser, som beskrevet i indstillingens sagsbeskrivelse og bilag.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2006

Godkendt

 

 

RESUME

De nuværende ordensbestemmelser er ikke længere tidssvarende hverken i sprog eller design. Det juridiske grundlag er samtidig ændret med vedtagelse af Politibekendtgørelsen, hvorfor forvaltningen vurderer at det er hensigtsmæssigt at gennemføre en regelforenkling og udskifte samtlige ordensbestemmelser i byens kommunale parker og grønne områder.

 

Forvaltningen ønsker at sende et positivt signal omkring brugen af de kommunale parker og grønne områder i et internationalt nutidigt og letforståeligt sprog, som alle også ikke danskkyndige vil kunne forstå. Forvaltningen har derfor valgt at arbejde med piktogrammer, som har et klart og enkelt budskab. Forståelsen af piktogrammerne underbygges med en dansk tekst.

 

De nye ordensbestemmelser har sit juridiske grundlag i "Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger", BEK nr. 511 af 20/06/2005 (herefter kaldet Politibekendtgørelsen). Af Politibekendtgørelsen § 16 fremgår, at ordensbestemmelser i offentlige anlæg kan bekendtgøres og er juridisk gældende efter indhentet udtalelse fra kommunalbesty relsen og efter godkendelse af politidirektøren.

 

Ordensbestemmelser for parker og grønne områder består af;

 

1.      Bruttoliste med de ordensbestemmelser, der kan finde anvendelse i parker og grønne områder (bilag 1).

2.      Eksempler på hvordan ordensbestemmelserne vil finde anvendelse (bilag 2-4).

 


 

Til top