Se alle bilag

Redegørelse om igangsætning af forslag til lokalplan "Højdevej"

Teknik- og Miljøudvalget

DAGSORDEN

for onsdag den 5. april 2006

Sager til drøftelse

18. Redegørelse om igangsætning af forslag til lokalplan "Højdevej"

TMU 200/2006 J.nr. 611:220.0001/06

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender nærværende redegørelse til drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget med henblik på udarbejdelse af forslag til lokalplan "Højdevej".

RESUME

Formålet med at udarbejde lokalplan for "Højdevej" er at regulere omdannelsen af et nedslidt område med respekt for eksisterende bevaringsværdige træk. Området rummer markante bevaringsværdige boligbebyggelser fra første halvdel af 1900-tallet, som i henhold til kommuneplanen skal sikres ved bevarende lokalplaner.

Lokalplanen skal tilgodese Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret. Beslutningen om at områdeforny Øresundsvej-kvarteret fra 2005 til 2009 har baggrund i kvarterets særlige potentialer og ressourcer. Kvarteret har også mange små boliger med installationsmangler, stor fraflytning af børnefamilier og nedslidte offentlige rum.

To karreer i kvarteret er udpeget til en særlig by- og bygningsfornyelsesindsats: Augustagade-karreen, som netop er besluttet igangsat, og Keplersgade-karreen, hvor der udover fælles gårdanlæg og individuelle forbedringer, vil blive tale om at rive baghusbebyggelse ned. Lokalplan "Højdevej" muliggør disse nedrivninger.

"Kvarterplan 2005" for Øresundsvej-kvarteret, som Borgerrepræsentationen vedtog den 2. juni 2005, er det formelle grundlag for områdefornyelsen. Planen er blevet til i et samarbejde mellem lokalområdet og kommunale forvaltninger.

Den indeholder en lang række projekter, der skal bidrage til at løse kvarterets problemer og være katalysator for en positiv udvikling, der kan fortsætte, efter at Områdefornyelsesprojektet er afsluttet. Blandt forslagene er åbning af Sundby Kirkegard mod kvarteret, grønne forbindelser gennem kvarteret til de bløde trafikanter, afhjælpning af parkeringsproblemerne og forbedring af boligkvaliteten, herunder etablering af flere familieboliger, der kan afhjælpe den skæve boligsammensætning.

En "Trafik- og byrumsplan for Øresundsvejkvarteret" er under udarbejdelse. Den anviser forskellige principper til løsning af kvarterets trafikale udfordringer til inspiration for bl.a. områdets private vejejere.

Lokalplanen fastlægger

den bebyggede del af området til boligformål og de grønne områder til fritidsformål
bebygge lsen som bebyggelsesplan, herunder udpeget bevaringsværdig bebyggelse
retningslinjer for enkelte huludfyldninger, der kan tilføre kvarteret familieboliger,
ubebyggede arealer som opholdsarealer, og udpegede bevaringsværdige træer .

Det vurderes, at der ikke i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal udarbejdes miljørapport. Ved miljøvurdering efter Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste skønnes planens mulige tiltag ikke at have en væsentlig miljømæssig effekt.

Sekretariatet for Områdefornyelsen for Øresundsvejkvarteret er enig i oplægget til lokalplan.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Baggrunden for at udarbejde lokalplan for "Højdevej" er ønsket om at regulere omdannelsen af et nedslidt område med respekt for eksisterende bevaringsværdige træk. Aktiviteter, der initieres af Områdefornyelsen for Øresundsvejkvarteret, herunder konkrete byfornyelsesbeslutninger kombineret med kommuneplanens mål om at sikre bevaringsværdige boligbebyggelser fra 1900-tallet, er baggrunden for, at planen udarbejdes nu.

Staten og Københavns Kommune har besluttet, at Øresundsvej-kvarteret skal områdefornyes i perioden 2005-2009. Borgerrepræsentationen vedtog i den forbindelse den 2. juni 2005 "Kvarterplan 2005" for områdefornyelsen i Øresundsvej-kvarteret. Kvarteret har et særligt potentiale og ressourcer, der gør, at områdefornyelsen kan sætte en positiv udvikling i gang. En udvikling, der ventes at række ud over projektperioden.

Kvarteret rummer bevaringsværdige bebyggelser fra første halvdel af 1900-tallet, som i henhold til Kommuneplan 2005 skal sikres ved bevarende lokalplaner. Målet er at bevare og genskabe værdifulde bymæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske træk i byen, der kan betragtes som "truede" i forhold til uheldige ændringer.

Kvarterets udfordringer er de mange små lejligheder, der betyder stor fraflytning. De offentlige rum er nedslidte, og parkerne domineres flere steder af voksne brugere. Kvarteret savner desuden tidssvarende idrætsanlæg.

Manglende familieboliger, høj fraflytning og ejendomme uden bad og toilet er problemer, der kan afhjælpes med byfornyelsesmidler. Nedslidte offentlige rum skal oprettes i samarbejde med de private grundejere.

Områdefornyelsens budget er på 30 mio kr, heraf 20 mio kr fra Københavns Kommune og 10 mio kr fra staten. Socialministeriet har desuden bevilget 10 mio kr af sin pulje til særlig byfornyelsesindsats til at udvikle kvarteret til "musik- og kulturkvarter".

Københavns Kommune har udpeget to karreer i kvarteret til en særlig byfornyelsesindsats. Det er Augustagade-karreen og Keplersgade-karreen, hvor der både er dårlige friarealforhold og boliger med installationsmangler. Friarealforholdene vil kunne forbedres ved at sammenlægge gårde i karreerne. De utidssvarende boliger har toiletter på bagtrappen og mangler bad.

For at Borgerrepræsentationen kan træffe en byfornyelsesbeslutning kræver byfornyelsesloven, at der foreligger "det nødvendige plangrundlag". Det vil normalt sige en lokalplan.

I mødet den 8. marts 2006 tiltrådte Teknik- og Miljøudvalget en indstilling om en bygningsfornyelsesbeslutning for Augustagade-karreen, jf. bilag 2 og 4. Det fremgår af denne indstilling, at Grønne Gårdes projekt for et fælles gårdanlæg er under gennemførelse, mens bygningsfornyelsesbeslutningen indeholder et katalog over arbejder, de enkelte ejere kan søge støtte til. Til disse beslutninger har en lokalplan ikke været nødvendig, men en lokalplan vil understøtte mulighederne for en hensigtsmæssig styring af facadeudtrykkene i forbindelse med renoveringerne.

Forvaltningen er endvidere ved at forberede et forslag til byfornyelsesbeslutning for Keplersgade-karreen, afgrænset af Keplersgade, jf. bilag 2 og 4. Dette forslag vil indeholde nedrivninger af baghusbebyggelse, fælles gårdanlæg og et katalog over arbejder, der kan søges støtte til. Det nødvendige planmæssige grundlag for denne beslutning vil være en lokalplan.

Et lokalplanforslag for "Højdevej" vil bl.a. omfatte disse to karreer og tidsmæssigt følge byfornyelsesforslaget for Keplersgade-karreen.

Sekretariatet for Områdefornyelsen for Øresundsvejkvarteret er enig i nærværende oplæg til lokalplan.

Kvarterplan 2005 for områdefornyelsen i Øresundsvej-kvarteret

Kvarterplanen er det formelle grundlag for Borgerrepræsentationens beslutning om at iværksætte områdefornyelsen. Planen er blevet til i et bredt samarbejde mellem områdets beboere og brugere, den valgte Styregruppe med repræsentanter for lokale organisationer, områdefornyelsens sekretariat og kommunale forvaltninger.

Planen indeholder en lang række projekter inden for temaerne Musik, Kultur og idæt, Parker og grønne rum, Kvartermiljø, Trafik og Boligmiljø. De såkaldte kerneprojekterer projekter, som Styregruppen har prioriteret inden for den økonomiske ramme.

Adskillige projekter ligger geografisk inden for lokalplanforslag "Højdevejs" område, jf. bilag 3.

I Kvarterplanen foreslås det at åbne Sundby Kirkegård mod Kirkegårdsvej ved at reducere eller fjerne hegnet og beskære beplantningen, etablere en plads ud for indgangen på Kirkegårdsvej og forlænge "Det grønne strøg" fra Rødegårdsparken til kirkegården ved at etablere en ny indgang mod Bredegrund.

Det foreslås, at "Den Grønne Forbindelse" på Kirkegårdsvej og Grækenlandsvej, der benyttes som intern forbindelse for kvarterets "bløde trafikanter" og kan indgå i det overordnede cykelrutenet, gøres mere fredelig.

Parkering opleves som et stort problem i kvarteret. Hvis den eksisterende parkering organiseres bedre, kan kvarteret få et visuelt løft, samtidig med at oversigtsforholdene og trafiksikkerheden bliver bedre. Ved bedre anvendelse af de eksisterende vejarealer kan området tilføres flere parkeringspladser. Konkret skal parkeringsforholdene vurderes i Middelgrundsvej, Hveensvej, Augustagade, Tycho Brahes Allé, Højdevej, Lombardigade og Grækenlandsvej, jf. bilag 3.

Boligkvaliteten kan øges ved at forbedre karreernes friarealer og ved at etablere nye altaner mod kvarterets grønne områder, fx på de lukkede gavle i Lillegrund/Bredegrund, på Kirkegårdsvej, Tycho Brahes Allé og i Elbagade.

Kvarteret kan tilføres flere familieegnede boliger ved at udnytte tagetagen. Områdefornyelsen har, med støtte fra de boligpolitiske midler ("Kickstartpuljen"), afsat 750.000 kr til at fremme etableringen af tagboliger med respekt for kvarterets bevaringsværdige træk.

Trafik- og byrumsplan for Øresundsvejkvarteret

Områdefornyelsen ønsker i lighed med de tidligere kvarterløft i København at udarbejde en trafik- og byrumsplan for kvarteret. Området er omfattet af Trafikplan for Amager, der fastlægger de overordnede retningslinjer. Målet er en trafikomlægning af den gennemkørende trafik, som ledes uden om den nordlige del af Amager, og en mere jævn fordeling af lokaltrafikken. Det vil blandt andet resultere i en halvering af trafikken på Amagerbrogade. Amagerbrogade omdannes til en trafikdæmpet bydelsgade med stor vægt på forbedringer for den lokale trafik og for butiks- og boligmiljøet i området.

Mere detaljerede retningslinjer og muligheder illustreres i Trafik- og byrumsplan for Øresundsvejkvarteret. Målet er at komme med forslag til løsning af kvarterets trafikale udfordringer inden for rammerne af Trafikplan Amager og med respekt for kvarterets grønne rum og forbindelser. Tilgængeligheden og sikkerheden for de bløde trafikanter skal forbedres, og der skal skabes ordnede parkeringsforhold. Åbningen af Amager Strandpark, flere boliger på Amager Strandvej og et generelt stigende bilejerskab har øget trafikken i området. Hertil kommer, at der i de kommende år etableres betalingszone nord for Øresundsvej. "Højdevejkvarteret" vil dermed blive randzone til betalingszonen med øget trafikalt pres til følge. Trafik- og byrumsplanen s skal anvise trafiktekniske løsninger, der kan bidrage til at afhjælpe disse udfordringer.

Planen udarbejdes af Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret i samarbejde med en ekstern rådgiver og Vej & Park. På borgermødet i starten af 2006 blev der nedsat en følgegruppe til trafikplanarbejdet. Et udkast til trafikplan sendes i høring i kvarteret i april, hvor der også afholdes borgermøde. Trafik- og byrumsplanen forventes godkendt af områdefornyelsens styregruppe i juni og af Teknik- og Miljøudvalget efter sommerferien.

Eksisterende forhold

Lokalplanområdet foreslås afgrænset af Amagerbrogade, Middelgrundsvej, Lillegrund, Bredegrund, Kastrupvej, Kretavej, Grækenlandsvej og Parmagade, jf. bilag 1 og 2.

Området udgør ca. 25 ha. Bebyggelsen består af overvejende lukkede boligkarreer. De lange, smalle karreer nærmest Amagerbrogade er opført i starten af 1900-tallet, overvejende i 5 etager. Området omkring Elbagade blev i 1920erne opkøbt af Københavns Kommune for at gennemføre en samlet planlægning som modvægt mod den mere uregulerede bebyggelse nord for Tycho Brahes Allé. Bebyggelserne fra 1930-49 blev udformet som store, åbne karreer med grønne gårde. Hovedparten af boligerne er forsynet med altaner, hvoraf en del er udskiftet med mindre heldige erstatninger. Vedligeholdelsesstandarden er overvejende god, men der findes ejendomme med enheder uden bad og toilet eller fjernvarme, især i de udpegede byfornyelseskarreer.

Lokalplanområdet rummer knap 4.450 boliger. To tredjedele af boligerne er opført mellem 1920 og 1939, knap en tredjedel tidligere og kun ganske få efter 1940. Godt 46 % af boligerne er på 60 m² eller mindre, mens kun 17 % er på 80 m² eller mere. Med områdets overvægt af små boliger sker der allerede i dag en del lejlighedssammenlægninger. I forbindelse med private renoveringer af ejendomme i området indrettes flere steder tagboliger. Tagboligerne rummer for manges vedkommende mulighed for sundkig.

Området rummer store by- og bebyggelsesmæssige kvaliteter. Karreernes udformning med store, grønne gårde eller tilbagetrukne facader med grønne "forhaver" giver åbne og lyse friarealer. Omkring halvdelen af ejendommene har bevaringsværdi 1-4.

Vejene i området er udformet med stor variation. De øst-vestgående veje forbinder Amagerbrogade og Kastrupvej. Højdevej har Filipskirken som vartegn. Med en bredde på 25 m og karakterfuld allébeplantning er Elbagade områdets mest monumentale gade. Flere gader har vejtræer, men skæmmes af uegale parkeringsarealer.

Langs Amagerbrogade ligger områdets butikker. Desuden findes enkelte supermarkeder samt cafeer i området.

Sundbyøster Skole ligger sammen med Sundbyøsterhallen umiddelbart syd for lokalplanområdet. Lokalplanområdets grønne områder er Sundby Kirkegård, Filipsparken og parken på hjørnet af Højdevej og Kirkegårdsvej.

Amagerbrogade og Kastrupvej er belastet af gennemfartstrafik, henholdsvis 17.000 og 4.-7.000 køretøjer i døgnet. Med et stigende bilejerskab genererer området også selv belastende trafik. Mange veje – overvejende private fællesveje - er præget af mangelfuld vedligeholdelse, ringe belysning og dårlig udnyttelse af vejarealerne.

På Amagerbrogade kører flere buslinier. De nærmeste Metrostationer er – indtil videre – Amagerbro ved Amagercentret og Lergravsparken. Når Metroens fjerde etape til Kastrup åbner i 2007, vil endnu et par stationer ligge inden for gangafstand.

Planforhold

Kommuneplan 2005

I Kommuneplan 2005 er den bebyggede del af lokalplanområdet fastlagt til boligformål med en bebyggelsesprocent på 110 og maksimalt 5 etager (B3-område). Bestemmelsen giver mulighed for anvendelse til kollektive anlæg og institutioner samt serviceerhverv såsom butikker, liberale erhverv, håndværk mv.

Sundby Kirkegård og Filipsparken er fastlagt som fritidsområder (O1-områder), der kan anvendes til parker, legepladser, kirkegårde og andre grønne anlæg samt tilhørende miljømæssige og publikumsorienterede servicefunktioner.

Karreerne mellem Amagerbrogade, Lombardigade, Keplersgade, Højdevej, Kastrupvej, Kretavej, Grækenlandsvej og Parmagade er i kommuneplanen udpeget som område med bevaringsværdige bebyggelser, som skal sikres gennem bevarende lokalplaner. Målet er at bevare og genskabe værdifulde bymæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske træk i byen, herunder større bebyggelser og markante enkeltbygninger fra begyndelsen af 1900-tallet til begyndelsen af 1960erne.

Lokalplaner i området

Det aktuelle lokalplanområde er omgivet af gældende lokalplaner, nemlig "Amager Bio" og "Kirkegårdsvej" mod nord, Sundbyøsterhalen" mod syd og "Amagerbrogade" mod øst, jf. bilag 5. En lokalplan for "Højdevej" med den foreslåede afgrænsning vil komplettere Øresundsvejkvarterets dækning med lokalplaner syd for Øresundsvej.

Lokalplanindhold

Formålet er at regulere omdannelsen af et nedslidt område med respekt for eksisterende bevaringsværdige træk. Det gælder områdets helstøbte boligbebyggelser med høje bevaringsværdier og de brede vejprofiler med potentiale for omdannelse til smukke byrum. Desuden skal planen fastlægge begrænsede byggemuligheder.

Anvendelse: Størstedelen af området fastlægges til boligformål – med butikker i stueetagen langs Amagerbrogade. Familieegnede boliger på minimum 75 m² og gennemsnitlig størrelse på 95 m². Sundby Kirkegård og Filipsparken fastlægges til fritidsformål mm (kirkegård og park).

Vejforhold: Eksisterende vejlinier opretholdes.

Der fastlægges ikke bestemmelser for vejarealernes udformning, men i såvel lokalplanredegørelsen som kommentarer i lokalplanen beskrives og henvises til retningslinierne i den kommende trafik- og byrumsplan.

Bebyggelsens omfang og placering: Eksisterende bebyggelse fastlægges som bebyggelsesplan. Bevaringsværdig bebyggelse fastlægges. Bebyggelsesprocenten må ikke væsentligt overskride den nuværende karré for karré. Hvor det er teknisk muligt og foreneligt med bevaringshensyn tillades etablering af tagboliger.

Kommentar: Den nuværende bebyggelsesprocent udgør for de bebyggede karreer mellem 109 pct og 355 pct, jf bilag 6.

Huludfyldninger opføres i vejlinien med højde og etageantal svarende til den tilstødende randbebyggelse. (Der er enkelte huller, bl.a. på hjørnet af Middelgrundsvej og Kirkegårdsvej, som ville være ønskeligt at markere, samt på Tycho Brahes Allé.)

Bebyggelsens ydre fremtræden: Der fastlægges bestemmelser for henholdsvis bevaringsværdig bebyggelse og ny bebyggelse.

Retningslinier for vinduer og opholdsaltaner - gerne mod gadesiden, men med begrænset dybde og med retningslinier for udformning.
Retningslinier for bygningsændringer ved udnyttelse af tagetager: taghældninger, vinduer skal være kviste el. lign.

For ny bebyggelse: harmoni med eksisterende, begrænsede facadelængder, harmonisk facadeskema, sadeltage, opholdsaltaner osv.

Ubebyggede arealer: Ubebyggede arealer anlægges som opholdsarealer, parkering af størrelsesordenen 1 plads pr 100 m² etageareal, bevaring af eksisterende træer og forhaver.

I overensstemmelse med kommunens tilgængelighedspolitik fastlægges retningslinjer for udformning af offentligt tilgængelige opholdsarealer.

Kommentar: Vejprofiler, herunder disponering af parkeringsareal samt beplantning, udformes i overensstemmelse med Trafik- og byrumsplanens anbefalinger.

Bevaringsværdige træer og bevaringsværdig, karaktergivende beplantning fastlægges.

Kommentar: Borgerrepræsentationen har besluttet, at der ved igangsætning af en lokalplan skal tages stilling til, hvorvidt der skal foretages en registrering af områdets bevaringsværdige træer og anden karaktergivende beplantning.

Dele af Sundby Kirkegård kan fra 2019 overgå til rekreative formål, hvis behovet for begravelsespladser er opfyldt. Det forudsættes, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en pleje- og udviklingsplan for kirkegården.

Kommentar: Dersom dele af Sundby Kirkegård overgår til rekreative formål, vil der kunne udarbejdes en dispositionsplan i lighed med den, der gælder for Assistens Kirkegård

Øvrige myndigheder mv., der høres for at indhente særlige ønsker: Forvaltninger i Københavns Kommune, Sundby Lokalråd, Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret, Socialministeriet, Københavns Energi, Københavns Kirkegårde, Dansk Byplanlaboratorium, Skat, HUR, Københavns Stiftsøvrighed, Fredningsnævnet for København, Kulturarvsstyrelsen, Kulturmiljørådet, m.fl.

Økonomi

-

Miljøvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Forvaltningen har vurderet, at der ikke i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal udarbejdes en miljørapport i tilknytning til lokalplanforslaget.

Det skyldes, at formålet med lokalplanen er at regulere omdannelsen af et nedslidt område med bevaringsværdige boligbebyggelser, lejlighedssammenlægninger, huludfyldninger, tagboliger, altaner og mere attraktive byrum.

Ingen af disse aktiviteter er af et omfang eller medfører en så væsentlig påvirkning af miljøet, at en miljøvurdering er påkrævet. Lokalplanområdet bevarer i al væsentlighed den karakter, det har i dag. De ændringer der muliggøres vil dog overvejende have en positiv miljøeffekt i form af bedre boliger og byrum.

Beslutningen vil blive offentliggjort efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling af denne redegørelse.

Sagstypen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over indstillinger, der skal miljøvurderes. De tiltag der muliggøres gennem lokalplanen vil overvejende have en positiv miljøeffekt i form af bedre og mere tidssvarende boliger, herunder muligheden for lavenergi tagboliger, et grønnere præg i gaderummet (jf. Parkpolitik 2003 – Det grønne København) og en mere hensigtsmæssig trafikafvikling. De tiltag, der er mulige, er dog ikke af et omfang, der vurderes at have en væsentlig miljømæssig effekt.