Mødedato: 05.03.2013, kl. 09:10
Mødested: Comwell Borupgård, Nørrevej 80, Snekkersten

Kommunal garanti for serviceareal, AKB København - Langgadehus

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om ændret kommunal garanti for lån til finansiering af opførelse af serviceareal (fx opbevaringsrum, vaskerum, lokaler til personale og beboere mv.), i den almene boligorganisation AKB, København´s afdeling i Langgadehus i Valby.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

 

  1. at kommunen stiller en 100 pct. garanti for et 30-årigt realkreditlån på 67.194.000 kr. i stedet for en garanti for et tilsvarende 20-årigt lån til finansiering af opførelse af serviceareal i Boligselskabet AKB, Københavns afdeling i Langgadehus.

 

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 11. december 2008 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af opførsel af Langgadehus med 59 familieboliger og 72 ældreboliger med tilknyttet serviceareal. På samme møde besluttede Borgerrepræsentationen at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at stille de konkrete garantier i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15.  Teknik- og Miljøudvalget har 16/8 2010 godkendt at stille 100 pct. garanti for et 20-årigt realkreditlån på 67.194.000 kr. for servicearealet.  Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der er lejer af servicearealet, har nu ønsket, at lånets løbetid ændres fra 20 år til 30 år. Dermed bliver de årlige ydelser reduceret, hvilket medfører en lavere leje.  Sundheds- og Omsorgsforvaltningens årlige udgifter bliver dermed mindre.

Løsning

Kommunen anmodes om at stille garanti for belåning af forbedrings- og genopretningsarbejder som angivet nedenfor:
Adresse Ejerlejlighed 2, Valby Langgade 95
Lån, kr. 67.194.000 kr.
Garanti pct. 100 pct.
Kommunens hæftelse i kr. 67.194.000 kr.
Låntager AKB, København, afd. 503 Langgadehus, serviceareal
Långiver BRFkredit
Beslutningsdato 11-12-2008
Antal boliger Serviceareal til 72 boliger
Sagstype Nybyggeri

Økonomi

Garantien er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager ikke er i stand til at betale lånet.Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til BRFkredit.           



                                Jens Elmelund                                                                  


                                                                                                        
/ Simon Kjær Hansen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i møde den 5. marts 2013

Indstillingen blev godkendt.
Til top