Mødedato: 05.03.2013, kl. 09:10
Mødested: Comwell Borupgård, Nørrevej 80, Snekkersten
Bevillingsmæssige ændringer - marts 2013
Se alle bilag
Til top
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende de bevillingsmæssige ændringer for marts 2013. De bevillingsmæssige ændringer har ingen nettovirkning på Teknik- og Miljøudvalgets budget.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at de bevillingsmæssige ændringer for marts 2013, jf. bilag 1, gennemføres
Problemstilling
Under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen at foretage en række bevillingsmæssige ændringer inden for bevillingerne Ordinær anlæg, Takstfinansieret drift og Ordinær drift.
I overensstemmelse med bevillingsreglerne for budget 2013 skal ændringer inden for en bevilling, for eksempel mellem funktioner, godkendes af kommunes fagudvalg. Også hvis ændringerne blot har teknisk karakter.
De bevillingsmæssige ændringer foretages for at sikre, at budgetterne er placeret korrekt i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for budgettering og kontering for kommuner.
I overensstemmelse med bevillingsreglerne for budget 2013 skal ændringer inden for en bevilling, for eksempel mellem funktioner, godkendes af kommunes fagudvalg. Også hvis ændringerne blot har teknisk karakter.
De bevillingsmæssige ændringer foretages for at sikre, at budgetterne er placeret korrekt i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for budgettering og kontering for kommuner.
Løsning
De tekniske ændringer omfatter nedenstående forhold:
- Omplacering af budgetmidler vedrørende to anlægsprojekter, så budgettet placeres korrekt i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriet regler for budgettering og kontering i kommuner. Helt konkret drejer det sig om en omplacering på 16 t. kr. vedr. anlægsprojektet ”Udendørs fitnesspladser” fra funktion 0.32.35.3 (Andre fritidsfaciliteter) til funktion 0.32.31.3 (Stadion og idrætsanlæg) og en omplacering på 500 t. kr. vedr. anlægsprojektet ”Grønt energiforbrug” fra funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til funktion 0.52.89.3 (Miljøbeskyttelse).
- Budgetmæssige omplaceringer i forbindelse med detailbudgetprocessen for budget 2013 (se også bilag 3), så budgettet er placeret korrekt i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for budgettering og kontering for kommuner. Detailbudgetprocessen er en arbejdsgang i Teknik- og Miljøforvaltningen, der løber fra maj til december. Her udarbejdes driftsbudgettet for det kommende år. Grundlaget for budgettet indlæses allerede i maj, og ligger dermed på et meget overordnet plan, da den konkrete udmøntning på formål og arter af budgettet først foregår fra oktober til december. Opdelt på hovedkonto drejer det sig om omplaceringer inden for områderne: forsyningsvirksomheder, byudviklings- og boligområdet, miljøforanstaltninger, transport- og infrastrukturområdet, kulturområdet og fællesudgifter og administration med videre.
- De forholdsvis mange ændringer på den administrative funktion 6.45.51.1 (Sekretariat og forvaltninger) skyldes ændringen i Økonomi- og Indenrigs-ministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner (jf. skrivelsen ”Orientering om 25. omgang rettelsessider vedr. ”Budget og regnskabssystem for kommuner” af 5. juli 2012), vedrørende kontering på det administrative område. Ændringen betyder, at budgettet til administration knyttet til et fagligt formål skal placeres på den funktion, der vedrører det faglige formål, og ikke som hidtil på den administrative funktion 6.45.51.1 (Sekretariat og forvaltning).
Beløbet på de enkelte omplaceringer på funktionsniveau kan ses i bilag 1. De enkelte omplaceringer kan også ses af bilag 2, som er et teknisk bilag, hvor oplysningerne i bilag 1 er udvidet med bevillingsnavn og funktionsnummer.
Økonomi
De bevillingsmæssige ændringer har ingen nettovirkning på Teknik- og Miljøudvalgets budget.
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen vil gennemføre Teknik- og Miljøudvalgets beslutning vedrørende de bevillingsmæssige ændringer.
Jens Elmelund
/Martin Nordrup Andersen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget besluttede i møde den 5. marts 2013
Indstillingen blev godkendt.
Indstillingen blev godkendt.