Første behandling af Fremtidens Gårdhave ved Straussvej, Sydhavnen

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om projektforslaget til etablering af en fælles gårdhave med LAR (lokal afledning af regnvand) ved Straussvej skal sendes i høring og til afstemning i karréen.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at byfornyelsesforslaget om etablering af en fælles gårdhave og demonstrations­projektet Fremtidens Gårdhave ved Straussvej i karréen Offenbachsvej 22-36, Borgmester Christiansens Gade 6-10, Straussvej 19-33 og Mozartsvej 18-24 sendes i høring og til afstemning i karréen i otte uger jf. bilag 2.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 13. januar 2014 delegeret beslutningskompetencen til vedtagelse af byfornyelsesforslag og -beslutninger om fælles gårdhaver til Teknik- og Miljøudvalget, jf. bilag 1.

Beboere i karréen har søgt Københavns Kommune om at få etableret en fælles gårdhave, og forvaltningen vurderer, at gården opfylder betingelserne i byfornyelsesloven. For at komme i betragtning til offentlig støtte til en omlægning af gårdarealerne, skal udearealerne være utidssvarende, og der må ikke være overvægt af bygninger opført efter 1960 eller overvægt af støttet byggeri.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om projektforslaget til Fremtidens Gårdhave ved Straussvej som skitseret i bilag 2-3, skal sendes i høring og til afstemning, hvor gennemførelse kræver, at mere end 2/3 af de afgivne stemmer skal stemme ja til den fælles gårdhave, og ja-ejendommene skal udgøre mere end 50 % af bruttoetagearealet (TMU 27. april 2015).

Løsning

Fremtidens Gårdhaver med LAR består af tre demonstrationsprojekter: Straussvej i Sydhavnen, Askøgade på Østerbro og et tredje, der udpeges i foråret 2018. Projekterne skal afdække og demonstrere, hvordan de københavnske gårdhaver kan bidrage til realiseringen af kommunens klimatilpasnings- og skybruds­planer. Straussvejprojektet er desuden med til at indfri Fællesskab Københavns mål om, at København skal være ”En ansvarlig by” blandt andet ved at gårdhaven primært anlægges med genanvendte byggematerialer fra den eksisterende gård, hvorved ressourceforbruget og CO₂-udledningen nedbringes og medvirker til at opfylde målsætningen om, at København skal være CO2 neutral i 2025.

Gårdhaven er således også et pilotprojekt, der bidrager til at afklare i hvor høj grad, det er muligt at genanvende byggematerialer i gårdhaver.

Regnvandshåndtering

I Sydhavnen står grundvandet højt, og det gør nedsivning af vand vanskelig. Straussvejprojektet skal derfor afprøve og demonstrere, hvordan regnvandet kan afkobles fra kloakken i gårdhaver, hvor nedsivning er vanskelig. Projektet skal også undersøge, om og hvordan regnvandet kan bruges som en ressource, der giver værdi til gården og ikke blot ledes væk.

Når regnvandet håndteres i gårdhaver aflastes kloaksystemet. Gårdhaverne bidrager på den måde til, at oversvømmelser og opstuvning af vand i kloak og kældre undgås ved skybrud.

Indretning af gårdhaven ved Straussvej, jf. bilag 2

I gårdhaven afkobles det regnvand, der falder på de gårdvendte tagflader og i selve gården, fra kloakken og håndteres i den nye gårdhave, som kan tilbageholde vand svarende til en 100 års hændelse.

Regnvandet håndteres med ”klimakanten”, der er en 40-60 cm høj kant, som omkranser gårdhaven og derved får gårdhavens indre græsareal til at fungere som et bassin. Oven på klimakanten etableres en vandrende, der kan transportere vand rundt i hele gårdhaven, så det kan bruges til leg, vanding, cykelvask osv. Derudover fungerer klimakanten som et gennemgående møbel, der snor sig rundt i gårdhaven. I rummet mellem klimakanten og husfacaderne plantes træer og der etableres affaldsskure, brandredning og cykelparkering. Der etableres trapper og ramper hen over klimakanten, så barnevogne og gangbesværede kan krydse klimakanten uden besvær.

I det grønne område på indersiden af klimakanten anlægges et mindre væksthus, dyrkningsarealer og legeplads. Der anlægges faskiner, så en del af regnvandet nedsives. Der anlægges desuden en lav sø med en dybde på 20-50 cm, der sammen med klimakanten udgør et kredsløb, der opmagasinerer, cirkulerer og renser regnvandet. Søens dybde er afstemt med beboerne, og gårdlauget kan regulere vanddybden, så beboerne føler sig trygge. Søen anlægges med vandplanter og mulighed for at udsætte fisk, padder el. lign., så gårdhaven får sin egen unikke bynatur. Det undersøges desuden om vandet i søen kan genanvendes til toiletskyld og/eller vaskeri.

Træer og cykel- og bilparkering
Når gårdhaven er færdiganlagt, vil der være i alt 87 træer i varierende art og størrelse, jf. bilag 3. De fleste af gårdens 18 selvsåede og buskadsagtige træer fældes for at gøre plads til gårdens klimakant og regnvandshåndtering. De mindre træer og buske, der er sunde, sættes i depot til genplantning i den færdige gårdhave, og indgår i de 87 træer.

Når gårdhaven er anlagt, vil der være 57 cykelparkeringspladser, fem pladser til ladcykel og to til handicapscootere, jf. bilag 3, modsvarende de eksisterende 48 cykelparkeringspladser. Der er ingen bilparkering i gården.

Beboerinddragelse

Projektforslaget er resultatet af et samarbejde mellem beboere, rådgivere, HOFOR, Københavns Innovationshus, Teknologisk Institut og Teknik- og Miljøforvaltningen. På tre workshops har beboernes ønsker om bl.a. aktiviteter, forlængelse af sæsonen og fællesskab været omdrejningspunktet for udviklingen af projektforslaget og regnvandsløsningerne. Dialogen om sø og regnvandsløsninger har været centrale emner, som har vundet udbredt tilslutning blandt deltagerne.

Den kommende høring og afstemning blandt beboere, ejere og erhvervsdrivende vil afdække opbakningen blandt de øvrige beboere. Afstemningen gennemføres digitalt via e-Boks i høringsperioden.

Økonomi

I budget 2013 (BR 4. oktober 2012) (A, B, F, I og Ø) blev der afsat 20 mio. kr. til forsøg med klimatilpasning i fælles gårdhaver. Derudover har Staten den 16. december 2013 og 4. marts 2016 bevilget i alt 21,7 mio. kr. til projektet. Bevillingerne omfatter tre demonstrationsprojekter, hvoraf den gårdhave , som denne indstilling omhandler, er det ene.

Det fremtidige gårdlaug, som består af de tre boligforeninger, er fremover ansvarlig for driften og afholder driftsudgifterne til gårdhaven.

Videre proces

Byfornyelsesforslaget sendes i otte ugers offentlig høring, og der udføres en opbaknings­undersøgelse via e-boks, jf. bilag 5. Hvis der er den fornødne opbakning fremlægges et forslag til endelig beslutning om gårdhaven for Teknik- og Miljøudvalget før sommerferien 2018.

Gårdhaven forventes anlagt efteråret 2019.

Pernille Andersen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 5. februar 2018 

Indstillingen blev godkendt med ti stemmer mod en. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, I, O, Ø og Å.
Imod stemte: C.

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Det bør være en privat opgave og udgift at renovere og vedligeholde private gårdhaver. Vi støtter en fælles gårdhave på privat initiativ og med privat finansiering.”