Indtægtsbevilling til projektet C-mobile
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager tilskuddet fra EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020 på 2,087 mio. kr. og der på den baggrund gives en rådighedsbevilling som en indtægts- og udgiftsbevilling på 2,087 mio. kr. til anlægsprojektet ”C-Mobile”. Rådighedsbevillingen placeres på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. økonomiafsnittet.
- at der frigives en anlægsbevilling på 2,087 mio. kr. til anlægsprojektet ”C-Mobile”. De 2,087 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, jf. økonomiafsnittet.
Problemstilling
Københavns Kommune har den 9. januar 2017, sammen med syv europæiske byer/regioner (Barcelona, Bilbao, Eindhoven, Helmond (Holland), Newcastle, Vigo (Spanien) og Centralmakedonien) og 30 offentlige og private partnere fået tilsagn om et tilskud fra EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, på 2,087 mio. kr.
I september 2017 blev Københavns Kommunes ramme for opgaverne endelig lagt fast.
Projektet ledes af den spanske virksomhed IDIADA Automative Technology.
Modtagelse af tilskuddet til EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, skal godkendes politisk. Projektet har som sit formål at lette beslutningsprocessen for lokale vejmyndigheder i forhold til at investere i såkaldte kooperative ITS løsninger.
Løsning
Horizon 2020 er et EU-støtteprogram inden for blandt andet smart og grøn transport. Projektet hedder C-Mobile (Accelerating C-ITS MOBility Innovation and depLoyment in Europe), og med projektet implementerer de involverede byer en række forskellige tjenester, som specifikt er målrettet de udfordringer, som bilisterne oplever i byområder. C-Mobile har som overordnet formål at lette beslutningsprocessen for lokale vejmyndigheder i forhold til at investere i C-ITS-teknologien.
Med projektet ønsker byerne at implementere de forskellige løsninger med udgangspunkt i konkrete anvendelsessituationer, hvor det er vurderet, at C-ITS-teknologien kan have det største potentiale. Det vil f.eks. være i forhold til bløde trafikanter, sikkerhed i vejkryds, rutevejledning, levering af varer, parkering samt ECO-driving. I Københavns Kommune er der som en del af ITS programmet implementeret ECO-driving teknologi på halvdelen af Ring 2. ECO-driving er en teknologi, som er udviklet som en del af ITS programmet. Her er udviklet en mobilitets-applikation til iPhone, som giver den enkelte trafikant (lastbil, bil og cyklist) information om, hvilken hastighed, som skal holdes for at nå det næste grønne lys, og derved påvirke bilisternes adfærd til at køre mere grønt. Løsningen er implementeret på Ring 2 fra den vestlige del af Folehaven over Kongens Nytorv til den nordlige del af Kalkbrænderihavnsgade. Løsningen er ved at blive kalibreret og efterfølgende evalueret.
Finansieringen fra Horizon 2020 til C-Mobile skal anvendes til at opgradere de eksisterende teknologiske løsninger inden for C-ITS til de nyeste standarder inden for området, og løsninger kommer ligeledes på driftsovervågningen. Derudover implementeres en funktion i løsningen, som videregiver informationer om vejarbejder. Endelig udrulles en cloud-baseret løsning på 3G/4G. Således vil Københavns Kommune med projektet få en driftsovervågning og en mere fleksibel ecoDriving løsning, samt få erfaringer med og viden om, hvordan informationer om vejarbejder kan integreres i C-ITS løsninger.
Økonomi
Projektets samlede budget er på 93,524 mio. kr. Københavns andel er på 2,087 mio. kr., hvilket blev fastlagt i september 2017. Projektet er 100 % støttefinansieret og der er således ikke noget krav om egenfinansiering. De modtagne midler medfører ingen yderligere afledte driftsudgifter. De bevillingsmæssige konsekvenser forbundet med modtagelse af de 2,087 mio. kr. fremgår af tabellen nedenfor:
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2018 p/l) |
Varig?
|
||
År 2018 |
År 2019 |
År 2020 |
||||||
1. |
TMU |
3400 - Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
I |
-910 |
-824 |
-353 |
Nej |
1. |
TMU |
3400 - Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
U |
910 |
824 |
353 |
Nej |
I alt |
|
|
|
|
0 |
0 |
0 |
|
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
De i alt 2,087 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg jf. nedenstående tabel
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2018 p/l) |
||
År 2018 |
År 2019 |
År 2020 |
||||
TMU |
C-Mobile (Accelerating C-ITS MOBility Innovation and depLoyment in Europe) |
3400 – Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
910 |
824 |
353 |
I alt |
|
|
|
910 |
824 |
353 |
Videre proces
Projektet løber over tre år, og forventes afsluttet medio 2020.
Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret om projektet halvvejs gennem projektet og ved dets afslutning.
Pernille Andersen
/ Anne-Sofie Degn
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 5. februar 2018
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.