Mødedato: 04.12.2023, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Fremtidig finansieringspraksis for tilsyn og takstfastsættelse for udeservering på offentligt vejareal fra 2025

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om der skal indføres gebyr for midlertidig råden over offentligt vejareal til udeservering og i givet fald, hvad det skal indeholde, herunder hvilket antal årsværk til tilsyn med udeservering, der skal lægges til grund for beregningen. Efter Vejlovens § 80, stk. 2, kan forvaltningen opkræve betaling for brug af vejarealet, når udnyttelsen sker i et forretningsmæssigt øjemed. Betalingen skal dække direkte og indirekte omkostninger, herunder eventuelle følgeomkostninger i forbindelse med myndighedsbehandling af tilladelser. Et eventuelt gebyr må ikke være højere end forvaltningens reelle omkostninger. Gebyret vil blive indført og opkrævet fra 2025, hvis Borgerrepræsentationen godkender det interne lån.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der indføres en takst for midlertidig råden over offentligt vejareal til udeservering.
  2. at der fastsættes en basistakst i størrelsesordenen 0,60 kr. pr. kvadratmeter pr. dag.
  3. at øge tilsynsniveauet til samlet otte årsværk med en tilhørende differentieret tilsynstakst i størrelsesordenen på hhv. 14,39 kr. pr. tilladelse pr. dag (Zone A) og 3,88 kr. pr. tilladelse pr. dag (Zone B).
  4. at Teknik- og Miljøudvalget optager et internt lån på 1,8 mio. kr. i 2024på bevillingen ordinær drift, som afdrages over seks år, jf. økonomiafsnittet.
  5. at de frigivne midler på 4,4 mio. kr. i 2025 og 2,8 mio. kr. i 2026 og fremtilfalder kassen, jf. økonomiafsnittet.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 22. maj 2023, at der skal indføres et gebyr for udeservering, der dækker alle omkostninger til administration, tilsyn med overholdelse af tilladelser mv. Det blev samtidig besluttet, at der skal indføres opmærkning ved udeservering i hele byen, og at omkostningerne hertil dækkes af gebyret for udeservering, og at det undersøges, hvordan gebyret kan medfinansiere oprettelse og vedligeholdelse af et offentligt tilgængeligt digitalt kort, hvor offentligheden kan se, hvilke tilladelser der er givet samt tegninger af tilladelsens fysiske omfang.

Det nye administrationsgrundlag for udeservering har været i offentlig høring og behandles i særskilt sag på samme møde i Teknik- og Miljøudvalget.

Synliggørelsen ved fysisk opmærkning på belægningen må forventes at give et stigende antal borgerhenvendelser og vil stille krav til et mere fokuseret tilsyn med tilladelser til udeservering. Gebyret kan finansiere både det nuværende og et øget tilsynsniveau.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om der skal indføres en takst for midlertidig råden over offentligt vejareal til udeservering.

Løsning

Antallet af tilladelser til udeservering har været stabilt gennem de seneste år med ca. 1.200 aktive tilladelser årligt. Dette forventes at dog at stige til omkring 1.500, da forvaltningen er bekendt med opstillinger uden tilladelser, der kan lovliggøres ved, at restauratøren søger om tilladelse.

Offentliggørelse af tilladelser inkl. areal til udeservering i Københavnerkortet

Det er muligt at udvikle et offentligt tilgængeligt kort, hvor alle borgere kan se, hvilke tilladelser, der er givet samt tegninger af tilladelsens fysiske omfang. Kortet kan udvikles i forbindelse med administrationssystemet Erhvervsportalen, som er en ansøgningsportal for ansøgninger om tilladelse til udeservering. Dettevil øge sagsbehandlingstiden pr. sag det første år, og derefter på nye ansøgninger. Tjenesten indebærer, at sagsbehandleren ved behandling af en ansøgning, digitalt indtegner det tilladte areal. Denne løsning foretrækkes frem for en offentliggørelse af restauratørens målfaste kort, da disse indsendes i forskellig kvalitet og format. Udgifter til dette er indregnet i gebyret.

Zoneopdeling for differentieret gebyr til tilsyn

Det er forvaltningens faglige anbefaling at dele byen i to zoner, for så vidt angår gebyrfinansieringen af tilsynet med udeservering. Forvaltningen anslår at cirka 65 % af de nuværende tilsynsressourcer, inklusiv afledt sagsbehandling af håndhævelsessager, anvendes i områder i Indre By og Indre Nørrebro. Tilsynet iværksættes både på henvendelser modtaget fra borgere og ud fra en risikobetragtning. Forvaltningen foreslår derfor en zone A og B, hvor den geografiske grænse flugter med grænsen for differentierede åbningstid på hverdage (bilag 2).

It-udgifter indregnes i gebyret

Gennemførelse af administrationsgrundlaget forudsætter økonomi til it-udvikling til bl.a. håndtering af flerårige tilladelser og administration ved håndtering af gebyr. Administrationssystemet Erhvervsportalen skal derfor udvikles i løbet af 2024 for at kunne implementere administrationsgrundlaget fra 2025.

Finansiering hertil findes ved et internt lån i 2024, hvor afdragene på lånet og det efterfølgende vedligehold af systemet indregnes i taksten.

Tilsyn (skalerbart)

I dag er der fire årsværk til tilsyn, som dækker hele byen. De er delvist finansieret af årsværk bevilget for 2022-2025 i TM098 Nattelivspakke med indsatserne i Restaurations- og Nattelivsplanen, hvor en pulje på 1,5 mio. kr. årligt blev bevilget til at styrke kontrollen med byens udeserveringer.

Det er muligt at skalere antallet af tilsynsmedarbejdere samt gebyrfinansiere de nuværende, som udløber i 2025. En tilsynsmedarbejder kan i gennemsnit foretage ca. 1.800 tilsyn årligt inkl. afledt sagsbehandling af håndhævelsessager. Herunder er beregnet takster for scenarier med 4, 6 eller 8 årsværk til tilsyn.

Der er indstillet et øget tilsyn på i alt otte årsværk til tilsyn. Forvaltningen anbefaler dette i minimum en 3-årig periode til implementering af nyt administrationsgrundlag, herunder tilsyn med opmærkning af arealer, ændrede åbningstider og en skærpet håndhævelse. Herefter vil det forventeligt kunne nedskaleres.

Tabel 1: Takst beregnet for forskellige scenarier for antal årsværk til tilsyn med udeservering

 

Zone A

Zone B

Basistakst – begge zoner

0,6

0,6

4 årsværk (nuværende)

7,20

1,94

6 årsværk

10,79

2,91

8 årsværk

14,39

3,88

Enheden for basistakst er kr. pr. m² pr. dag. Enheden for tilsynsniveau (årsværk) er kr. pr. tilladelse pr. dag.

Tabel 2: De forventede udgifter pr. takst

Samlede omkostninger pr. takst (mio. kr.)

Zone A

Zone B

Sum

Basistakst begge zoner

4,9

4,9

 

4 årsværk (nuværende)

1,3

0,7

6,9

6 årsværk

2,0

1,1

7,9

8 årsværk

2,6

1,4

8,9

Enheden for basis-takst er primært administrationsomkostninger og intern koordination samt videreudvikling af Erhvervsportalen og fysisk opmærkning. Enheden for tilsynsniveau (årsværk) er personaleomkostninger vedr. tilsyn.

Tabel 3: Eksempler på priser for udeservering pr. år. (inkl. basistakst)

 

4 årsværk

6 årsværk

8 årsværk

Lille udeservering

(10 m2)

Zone A 4.804

Zone A 6.114

Zone A 7.424

 

Zone B 2.890

Zone B 3.243

Zone B 3.595

Mellem udeservering (25 m2)

Zone A 8.082

Zone A 9.391

Zone A 10.701

 

Zone B 6.167

Zone B 6.520

Zone B 6.873

Stor udeservering

(50 m2)

Zone A 13.544

Zone A 14.853

Zone A 16.163

 

Zone B 11.629

Zone B 11.982

Zone B 12.335

I eksemplet er indregnet de ikke-variable omkostninger på 0.6 kr. pr. m2 pr. dag.

Til sammenligning var priserne i 2012 for en mellem udeservering på 25 m2 i zone A på 87.099 kr. pr. år.

Scenarier: Fastsættelse af årsværk og deraf tilsynsniveau ved udeserveringer.

Fysisk opmærkning af areal til udeservering

Den fysiske opmærkning af det tilladte areal til udeservering vil blive udført med grønne prikker i thermoplast. Disse indkøbes og monteres af driftsansatte i forvaltningen. Udgifter forbundet med etablering, drift og vedligehold er indregnet i gebyret, som en variabel udgift pr. kvadratmeter pr. dag. Det vil sige at en udeservering med stort areal betaler mere end en lille udeservering.

Opkrævning på månedsbasis

Forvaltningen opkræver gebyr på udeservering på månedsbasis på baggrund af vejledning fra Gældsstyrelsen. Administrationsgebyr er en fast udgift og afhænger ikke af størrelsen på udeserveringen.

Frigivne midler

En beslutning om at genindføre gebyr på udeserverings-området vil samtidig frigive midler svarende til det nuværende skattefinansierede serviceniveau. Hvis gebyret genindføres, forventes det, at der frigives 4,4 mio. kr. i 2025 og 2,8 mio. kr. i 2026 og frem svarende til det nuværende serviceniveau, som tilfalder kassen.

Høring (bilag 3 i indstillingen om Administrationsgrundlag for udeservering)

Administrationsgrundlag for udeservering har været i offentlig høring fra den 1. juni – 24. august 2023. Ud af 1.499 brugbare høringssvar har 126 forholdt sig til forslaget vedrørende genindførsel af gebyr for udeservering. Heraf støtter 91,3% forslaget og 8,7% er imod.

De væsentligste pointer fra dem, som har tilkendegivet, at de er enige med forslaget, er bl.a., at det er rimeligt, at virksomheder skal betale et gebyr for det kommunale areal de anvender i forbindelse med udeservering. Gebyret kan med fordel dække de administrationsomkostninger, der vil forekomme i forbindelse med bl.a. opsyn og kontrol med tilladelser.

De væsentligste pointer fra dem, som har tilkendegivet, at de er uenige med forslaget, er bl.a. bekymring for ekstraomkostninger for virksomheder, risiko for at gebyret vil ramme små og spirende virksomheder hårdere end de etablerede. Det foreslås, at et evt. gebyr bør fastsættes med afsæt i virksomhedens størrelse, beliggenhed og kundegrundlag. Det anføres desuden, at et gebyr muligvis vil mindske etableringen af udeservering i mindre besøgte områder.

Politisk handlerum ift. it-udgifter indregnes i gebyret

Teknik- og Miljøudvalget kan vælge at,

  • henvise finansieringen af it-udgifter til overførselssagen 23/24. Dette indebærer risiko for forsinkelse af implementering, hvis it-udviklingen ikke er færdig inden 2025.
  • henvise finansieringen af it-udgifter til budget 2025. Dette vil have den konsekvens, at gebyret først vil kunne opkræves fra 2026.

Politisk handlerum ift. opmærkning

  • I behandlingen af det samlede administrationsgrundlag for udeservering, kan udvalget beslutte at afgrænse områder med opmærkning til visse områder af byen. Hvis dette besluttes, vil den del af gebyret, som dækker opmærkning, kun opkræves restaurationer, der ligger indenfor områder med opmærkning.

Politisk handlerum i forhold til tilsyn

Teknik- og Miljøudvalget kan vælge at;

  • fastsætte taksten på baggrund af skalering jf. scenarier beskrevet under tilsyn på fire eller seks årsværk.
  • forvaltningen skal beregne og fastsætte taksten på et højere tilsynsniveau end otte årsværk.
  • øge tilsynsniveauet ved at tilføre området flere driftsmidler. Dermed indføres ikke gebyrfinansiering. Hvis dette ønskes, skal der bestilles et budgetnotat til de kommende budgetforhandlinger.

Økonomi

En indførsel af en basistakst i størrelsesordenen 0,60 kr. pr. kvadratmeter pr. dag og derudover en tilhørende differentieret tilsynstakst i størrelsesordenen hhv. 14,39 kr. pr. tilladelse (Zone A) og 3,88 kr. pr. tilladelse (Zone B), forventes at kunne tilvejebringe indtægter for 8,9 mio. kr. pr. år. De angivne takster og omkostninger er forudsat det indstillede tilsynsniveau svarende til otte årsværk til tilsyn. En indførsel af et gebyr kan finansiere både det nuværende og et øget tilsynsniveau.

Taksten fastsættes fremadrettet forud for det kommende regnskabsår. Taksten vil blive genberegnet på grundlag af de seneste godkendte regnskabstal og aktiviteten i regnskabsåret opgjort i antal tilladelser samt det samlede antal kvadratmeter til midlertidig råden over offentligt vejareal.

Hvis taksten genindføres, forventes det, at der frigives 4,4 mio. kr. i 2025 og 2,8 mio. kr. i 2026 og frem svarende til det nuværende serviceniveau.

Det bemærkes at forvaltningen har behov for videreudvikling af de anvendte it-platforme fra 2024, i forbindelse med implementeringen af det kommende administrationsgrundlag. Finansiering hertil håndteres ved et internt lån i 2024, hvor afdragene på lånet og det efterfølgende vedligehold af systemet indregnes i taksten.

Tabel 4. Bevillingsmæssige konsekvenser

Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indførslen af gebyr ved udeservering og den endelige takstfastsættelse, vil dette blive indført fra og med tilladelser til udeservering i 2025.

 

Søren Wille

/ Lena Kongsbach

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 4. december 2023

 

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som erstatning af 3. at-punkt:

”at antallet af medarbejdere i tilsynet med udeservering forøges til 16 årsværk, med en tilhørende differentieret tilsynstakst i størrelsesordenen på hhv. 32,42 kr. pr. tilladelse pr. dag (Zone A) og 8,73 kr. pr. tilladelse pr. dag. (Zone B).”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev vedtaget med 8 stemmer mod 2. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, V og Ø

Imod stemte: C

 

Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som nyt 6. at-punkt:

”at tilsynet evalueres efter 3 år med henblik på evt. justeringer.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev vedtaget uden afstemning.

 

Den således ændrede indstilling blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”For det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at reglerne håndhæves, derfor ser vi gerne på yderligere tiltag, såfremt der skulle være behov for dette, i forbindelse med Budget 2026.”

Til top