Indsatsområder og delmål i Klimastrategi 2035

Det skal besluttes, inden for hvilke indsatsområder Klimastrategi 2035 skal have initiativer, samt hvilke delmål, der skal tilknyttes indsatsområderne.

Indsatsområder er områder, hvorfra de største geografiske og forbrugsbaserede udledninger stammer, og hvor kommunen samtidig har et handlerum for at reducere udledningerne. I forlængelse heraf sætter delmål retningen for, hvordan klimastrategiens overordnede målsætninger indfries, dvs. hvordan kommunen inden for indsatsområderne og i samarbejde med københavnerne, erhvervslivet, civilsamfund og andre relevante aktører realiserer målsætningerne om klimapositivitet og en halvering af de forbrugsbaserede udledninger i 2035 samt halverer udledningerne fra kommunens eget indkøb. Delmålene angiver en retning for, hvordan de nødvendige reduktioner kan realiseres og vil fungere som et styringsredskab, der kan vise, om udviklingen i løbet af strategiperioden går i den rigtige retning.

Afklaring af indsatsområder og tilhørende delmål er et led i udarbejdelsen af en samlet Klimastrategi 2035, og udspringer af det ambitionsniveau som udvalgene fastlagde i december 2023. Indsatsområderne er: ”Energisystem”, ”Energiforbrug”, ”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser” og ”Forbrugsprodukter”.

Herudover er der to indsatsområder for kommunens indkøb: ”byggeri og ejendomme” og ”øvrige indkøb”. Udledningerne forbundet med kommunens indkøb udgør en delmængde af de samlede forbrugsbaserede udledninger som en del af det offentlige forbrug. Endelig indgår indsatsområdet ”Håndaftryk”, der omfatter kommunens indsatser med en klimaeffekt, der falder uden for de geografiske og forbrugsbaserede udledninger. I indsatsområdet er afspejlet, at Københavns Kommunes klimaindsats også rækker udover kommunens eget klimaaftryk.

Delmålene i tabel 1 og 2 angiver retning for, hvordan kommunen i samarbejde med københavnerne og relevante aktører kan omstille energisektoren, sikre klimapositivitet og halvere de forbrugsbaserede udledninger. Delmålene er gældende i hele perioden, men opgøres som reduktion af den årlige udledning i 2035 i forhold til 2019. Delmålene er udarbejdet, med fokus på også at kunne bidrage til andre positive sideeffekter til fordel for københavnerne (jf. bilag 2 og bilag 3).

Ambitionsniveauet i Klimastrategien 2035 er højt, og København er blandt de første byer i verden til at arbejde bredt med de forbrugsbaserede udledninger, hvorfor der allerede nu er stor international interesse for Københavns arbejde med den kommende klimastrategi. Klimastrategi 2035 dækker en tiårig periode, hvor datagrundlag udvikles og forbedres løbende, og hvor den generelle udvikling i Danmark og resten af verden vil have stor indflydelse på indfrielsen af ambitionsniveauet. Klimastrategi 2035 forventes derfor at indeholde tre på hinanden følgende handleplaner med konkrete initiativer. Ved vedtagelse af hver ny handleplan vil indsatsområdernes reduktionspotentiale blive revurderet på baggrund af ny viden og data, den grønne omstilling i resten af verden, den teknologiske udvikling mv. og det vurderes, hvorvidt det bør lede til justeringer i delmålene. Revurderingen vil være udgangspunktet for udarbejdelsen af de næste handleplaner, som vil indeholde nye eller reviderede initiativer. Med vedtagelse af Klimastrategi 2035, vedtages også første 3-årige handleplan.

Indsatsområderne og delmålene relaterer sig på forskellig vis til de overordnede målsætninger om klimapositivitet og en halvering af de forbrugsbaserede udledninger, herunder også en halvering af de forbrugsbaserede udledninger fra kommunens eget indkøb.

1)  Klimapositivitet – reduktion af udledninger inden for kommunens geografi
Indsatsområderne: ”Energisystem”, ”Energiforbrug”’ og ”Mobilitet”, er afgørende for realiseringen af målet om klimapositivitet, da de omfatter de geografiske udledninger. (jf. bilag 2 og jf. bilag 3). Indsatsområderne indgår i kommende Energistrategi for København, som er godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 30. september og behandles af Økonomiudvalget den 29. oktober 2024. Energistrategien er udviklet sammen med energi- og forsyningsaktørerne i København, som i Energistrategisk Forum vil sikre koordination af udviklingen på energiområdet. Det er en ny måde at arbejde på, som nødvendiggøres af fremtidens langt mere komplekse energisektor, og hvor Københavns Kommune får en central rolle som facilitator.

Delmålene for ”Energisystem” og ”Energiforbrug” understøtter og fremmer en omstilling af energisystemet og afspejler, at energisystemet står over for store teknologiske forandringer og øget elektrificering. Omstillingen skal sikre bæredygtighed både økonomisk og klimamæssigt og samtidig opretholde høj forsyningssikkerhed, som beskrevet i Energistrategien. Realisering af delmålene kræver store investeringer, og mange investeringer skal foretages samtidig – flere af samme aktører og mange med gensidige afhængigheder og risici. Det kan give øget porteføljerisiko og risiko for garantistilleren. Delmålene, der knytter sig til de geografiske udledninger (jf. tabel 1), behandler samtidig muligheden for at reducere brugen af biomasse i energisystemet. Delmålet for ”Mobilitet” om, at vejtrafikken i Københavns Kommune er fossilfri (delmål 10) baserer sig på beslutningen i Borgerrepræsentationen den 4. maj 2023 om at Københavns Kommune skal arbejde for, at der kan implementeres et forbud mod fossil vejtrafik i 2030, samt på Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 26. august 2024, hvor det, på baggrund af en analyse af mulighederne for fossilfri vejtrafik i 2030 blev vedtaget, at Københavns Kommune går i dialog med Frederiksberg Kommune mhp. at arbejde for, at der kan implementeres et forbud mod fossil vejtrafik i 2030. Det kan bemærkes, at analysen viste, at der er betydelige juridiske barrierer for at gøre vejtrafikken fossilfri i 2030.

2) Halvering af københavnernes forbrugsbaserede udledninger
Reduktion i de forbrugsbaserede udledninger er i høj grad afhængig af udviklingen i resten af verden, da de fleste varer og tjenester produceres uden for København. Det forventes, at de forbrugsbaserede udledninger frem mod 2035 vil blive reduceret som følge af grøn omstilling i resten af verden - dog ikke tilstrækkeligt til en halvering. Udledningerne inden for indsatsområderne ”Energiforbrug”, ”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser” og ”Forbrugsprodukter” dækker de fleste forbrugsbaserede udledninger (jf. bilag 3). Det vurderes nødvendigt at udarbejde initiativer inden for alle indsatsområderne for at halvere københavnernes forbrugsbaserede udledninger. For hvert indsatsområde er der lavet et fagligt skøn for CO₂-reduktionspotentialet, der indikerer, hvad der forventeligt skal reduceres for at sandsynliggøre, at det overordnede ambitionsniveau kan indfries. Reduktionspotentialerne er udtryk for et skøn, da det tilgængelige datagrundlag ikke muliggør mere faktiske beregninger af områdernes reduktionspotentialer.

Delmålene for de forbrugsbaserede udledninger danner en styringsmæssig ramme for den løbende monitorering af, om udviklingen går i retningen af at indfri det brede overordnede mål om halveringen af udledningerne fra københavnernes forbrug. Delmålene giver samtidig mulighed for, at lokale aktører, herunder erhvervsliv og civilsamfund kan se, hvordan de kan engagere sig i klimaindsatsen. Inden for hvert indsatsområde er det afgørende med en fælles indsats, der skubber på og accelererer allerede igangværende udviklinger for at realisere en tilstrækkelig klimaeffekt, samtidig med at mulige positive sideeffekter som fx øget sundhed blandt københavnerne kan indfries.

Tabel 1: Oversigt over delmål for klimastrategiens indsatsområder for de geografiske og forbrugsbaserede udledninger.

*’Energisystem’ og ’Energiforbrug’ er en del af Energistrategien.

CO₂-potentialet er et fagligt skøn baseret på, hvad der på nuværende tidspunkt vurderes at være tilstrækkelige reduktioner fra de største udledningskilder inden for hvert indsatsområde for at sandsynliggøre den overordnede målsætning. Reduktionspotentialer revurderes og kvalificeres yderligere i løbet af strategiperioden i takt med, at datagrundlaget tillader det. Det faglige skøn er angivet med et spænd og baseret på kommunens nuværende viden og det tilgængelige mest opdaterede datagrundlag, men data er i de fleste tilfælde begrænset. Potentialet er behæftet med betydelig usikkerhed, der blandt andet dækker over usikkerhed i datagrundlag, usikkerheder i forhold til udviklingen i resten af verden og potentielle rebound-effekter (jf. bilag 3).

Halvering af de forbrugsbaserede udledninger fra kommunens indkøb
Den ambitiøse delmålsætning om 50 % reduktion af CO₂-udledninger pr. københavner forbundet med Københavns Kommunes indkøb i 2035 ift. reference-år 2019 fastholdes, og 2030-målsætningen for nedbringelse af CO₂-udledningen fra kommunens indkøb i 2030 fastsættes til 25 % ift. reference-år 2019. Dette svarer til en lineær udvikling frem mod 2035.

Fremskrivning af Københavns Kommunes CO₂-udledninger fra indkøb i 2035 samt potentialeberegninger af kendte tiltag (bilag 4) viser, at der på nuværende tidspunkt ikke kan sandsynliggøres en fuld reduktionssti, der sikrer en halvering i 2035. Usikkerhederne om mulighederne for at realisere målet om halvering i 2035 skyldes bl.a. eksterne afhængigheder, samt at det fulde handlerum for mulige og omkostningseffektive omstillingsgreb endnu er ukendt. Samtidigt vil markedsudviklingen herunder teknologispring både nationalt og globalt, alt andet lige have stor betydning for, om Københavns Kommune kan indfri målet. Den udestående reduktionsmanko skal håndteres løbende i strategiperioden bl.a. ifm. udarbejdelse af handleplaner. Kommunen har dog større mulighed for styring ift. reduktioner forbundet med kommunens eget indkøb, end det er tilfældet for reduktioner af københavnernes samlede forbrugsbaserede udledninger, der er afhængige af andre aktørers handlinger og graden af adfærdsændringer.

Klimastrategien vil indeholde følgende to indsatsområder for kommunens indkøb: 1) byggeri og ejendomme, 2) øvrigt indkøb, som er udvalgt med udgangspunkt i udledningerne fra kommunens indkøb i 2019 (stabel 2). Sammensætningen samt niveauet for CO₂-udledningerne fra Københavns Kommunes indkøb er justeret siden den politiske behandling af ambitionsniveau for Klimastrategi 2035, da emissionsgrundlaget er blevet omlagt. Det nye datagrundlag er mere retvisende og opdateret (bilag 4).

Tabel 2: Oversigt over delmålsætninger for Københavns Kommunes indkøb

* Kendte omstillingsgreb, som det har været muligt at beregne CO₂-potentialer for.

Der vil løbende i strategiperioden være behov for at udvikle reduktionstiltag for at indfri reduktionsmankoen. Et centralt tiltag vil være en styringsmodel med CO₂ som styringsdimension, der giver både tværgående og forvaltningsspecifikke incitamenter til at finde omkostningseffektive reduktioner i kommunens indkøb. Udviklingen af en sådan styringsmodel er finansieret i budget 2025 og forventes implementeret som pilotprojekt primo 2026.

3) Reduktioner uden for afgrænsning – Københavns Kommunens ’håndaftryk’
Udover de nævnte indsatsområder foreslås også indsatsområdet ’håndaftryk’, der omfatter initiativer i klimastrategien, som ikke bidrager direkte til de overordnede målsætninger, men medvirker til at reducere klimaaftrykket uden for afgrænsningen af Klimastrategi 2035 (jf. bilag 5 og tabel nedenfor).

Tabel 3: Håndaftryk

*Vedvarende energiproduktion er en del af Energistrategien

Politisk handlerum
Det er muligt at ændre eller fjerne nogle af delmålene, hvilket dog forventeligt vil kræve en justering af eksisterende eller tilføjelse af nye delmål, som kan træde i stedet for, for at fastholde at delmålene kan vise vejen til indfrielse af det overordnede klimamål om opnåelse af klimapositivitet og halvering af de forbrugsbaserede udledninger, inklusiv fra Københavns Kommunes indkøb.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Dog vil der skulle tages stilling til finansieringen af de konkrete initiativer som vil fremgå af handleplanerne til Klimastrategi 2035 ved de ordinære årlige budgetforhandlinger.

Delmål og indsatsområder indarbejdes i Klimastrategi 2035, og der udarbejdes en handleplan for de første tre år af strategiperioden med initiativer, der bidrager til at realisere delmål indenfor indsatsområderne.

Udkast til Klimastrategi 2035 vil udover indsatsområderne i denne sag, indeholde tværgående omstillingsgreb, fx fysisk planlægning, erhvervsudvikling, grønne kompetencer og uddannelse og oplysning, der kan understøtte en hurtigere omstilling. Som en del af den samlede klimastrategi vil positive og negative konsekvenser, inklusive økonomi og reduktionspotentialer, af de respektive delmål og konkrete indsatser blive belyst. Heri indgår også, så vidt muligt, skøn over de økonomiske konsekvenser af klimastrategien.

Klimastrategi 2035 forventes forelagt for Teknik- og Miljøudvalget i december 2024 og for Økonomiudvalget og BR i starten af 2025 forud for en offentlig høring i foråret 2025 og endelig vedtagelse i medio 2025.

                  Søren Hartmann Hede                            Søren Wille