Fortolkning og administration af Et Grønt København

Borgerrepræsentationen skal godkende, at beslutningen ”Et Grønt København” (bilag 1.), der blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009 bliver præciseret med henblik på at forenkle administrationen af beslutningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommunes grønne, rekreative arealer defineres som offentligt tilgængelige kommunale arealer med rekreativ funktion, nærmere betegnet parker, legepladser, naturområder, strande, kirkegårde, idrætsanlæg og mindre, grønne arealer.

2. at grønne, rekreative arealer i denne sammenhæng defineres som arealerne i deres helhed og ikke udelukkende de biologisk grønne dele.

3. at størrelsen af de grønne, rekreative arealer i 2008 fastsættes til 1.238,8 hektar, baseret på forvaltningens nye digitale kortgrundlag.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

4. at såfremt Teknik- og Miljøudvalget godkender Teknik- og Miljøforvaltningens indstilling i at-punkt 1-3, vil beslutningen blive sendt i høring hos Kultur- og Fritidsudvalget inden behandling i Økonomiudvalget.

Beslutningen ”Et Grønt København” (bilag 1) blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009. Beslutningen indebar, at kommunens grønne, rekreative arealer i fremtiden minimum skal være på samme størrelse som pr. 1. januar 2008. Formålet med beslutningen var at forhindre byggeri på grønne områder med udgangspunkt i planerne om boliger på Kløvermarken.

I forbindelse med administrationen af beslutningen har forvaltningen oplevet, at definitionen af, hvad et grønt, rekreativt område er, er uklar. Det har været diskuteret, hvorvidt der skal skelnes mellem biologisk grønt og øvrigt rekreativt areal, eksempelvis om der er forskel på en boldbane med kunstgræs og en boldbane med ’naturgræs’. Det har desuden været uklart, hvilke arealer, der indgik i arealopmålingen fra 2008.

Borgerrepræsentationen skal nu godkende en præcisering af beslutningen, i forhold til hvilke arealer, der indgår og i forhold til definitionen af et grønt rekreativt areal.

Arealer der medregnes

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at følgende kommunale arealer medtages i opgørelsen over grønne, rekreative arealer i København: parker, legepladser, naturområder, strande, kirkegårde, idrætsanlæg og mindre, grønne arealer med rekreativ funktion. Såfremt arealerne indeholder vandarealer på op til 5 hektar medregnes disse af hensyn til en forenklet administration.

Forvaltningen foreslår, at følgende arealer holdes uden for opgørelsen: kolonihaver, da de dels er reguleret af kolonihaveloven og dels har en grundlæggende anden anvendelse samt grønne gårdhaver, skolegårde og arealer i tilknytning til institutioner, da de ofte ikke er offentligt tilgængelige.

Det vil være administrativt tungt for forvaltningen at registrere og måle, hvilke skolegårde og gårdhaver, der er åbne for offentligheden, da disse oplysninger ikke umiddelbart foreligger. Græsrabatter langs veje holdes ydermere udenfor, da disse ikke kan benyttes rekreativt.

Derudover foreslår forvaltningen, at arealer, som Københavns Kommune ikke har indflydelse på såsom statslige og private arealer, ikke indgår i opgørelserne. 

Definition af grønt rekreativt areal

Sagen har været drøftet i Det Grønne Råd. Et flertal i Rådet mener, at definitionen bør handle om det biologisk grønne og ikke helheden, som forvaltningen foreslår. Flertallet mener, biologisk grønne arealer er vigtige af hensyn til bevaring af naturen i byen og udvikling af den biologiske mangfoldighed.

Forvaltningen foreslår dog, at grønne, rekreative arealer i denne sammenhæng defineres som arealerne i deres helhed og ikke udelukkende de biologisk grønne dele.

Det vil sige, at der ikke skelnes mellem fx arealer med græs og arealer med fast belægning som asfalt eller grus, da grønne, rekreative arealer som oftest indeholder begge dele. Formålet med at opgøre arealerne således er, at ændringer til gavn for den rekreative værdi for borgerne, fx en mere slidstærk overflade på sportsarealer, kan gennemføres uden, at der hersker tvivl om, hvorvidt det samlede grønne, rekreative areal er uændret.

Arealopgørelse

Forvaltningens seneste digitale kortgrundlag viser, at de arealer, som forvaltningen foreslår medtaget er på 1.244,2 hektar i 2013. Benyttes forvaltningens nye digitale kortgrundlag på samme arealtype i 2008 er tallet 1.238,8 hektar. Arealet er dermed øget med 5,4 hektar i perioden fra 2008 til 2013. Til sammenligning er Ørstedsparken 6,5 hektar.

Erstatningsarealer

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af Et Grønt København blev det vedtaget, at såfremt anlægsarbejder medfører reduktion af grønne, rekreative arealer, skal Borgerrepræsentationen tage stilling til eventuelle erstatningsarealer (bilag 1).

Forøgelsen af Københavns Kommunes grønne, rekreative arealer betyder, at det ikke for tiden er relevant at tale om erstatningsarealer. Hvis det bliver relevant med erstatningsarealer, fordi det samlede areal kommer under de 1.238,8 ha, vil den relevante forvaltning skulle bede eget fagudvalg, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at tage stilling hertil.

Udvikling af rekreative arealer i forhold til befolkningstal og biologisk grønt areal

København oplever en kraftig befolkningstilvækst, og antallet af københavnere forventes at stige med 100.000 borgere frem til 2025. Derfor skal byens grønne, rekreative områder klare et større pres fra mængden af besøgende, hvilket giver et større slid på arealerne. Forvaltningen vil følge og dokumentere udviklingen af de grønne, rekreative arealer i forhold til befolkningstal både på bydelsniveau og i kommunen samlet set.

Udover befolkningstilvæksten vil forvaltningen følge og dokumentere andelen af biologisk grønt inden for de omtalte arealtyper.

Forvaltningen vil arbejde for, at der laves opgørelser over biologisk, grønt areal på henholdsvis kirkegårde, som forvaltes af Teknik- og Miljøforvaltningen og idrætsanlæg, som forvaltes af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Flere undersøgelser viser, at grønne områder medfører betydelige ejendomsværdistigninger. Generelt kan det påvises, at en bolig stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 m. gangafstand. Det dokumenteres i rapporten ’Værdisætning af bykvaliteter’, udarbejdet af Københavns Universitet i 2013.  En økonomisk værdisætning af den grønne park i midten af Sønder Boulevard, foretaget af en rådgivende ingeniørvirksomhed i 2013 viser, at parken skaber 12 mio. kr. i øgede skatteindtægter pr. år, som følge af en betydelig stigning i værdien af ejendommene i nærheden efter parkens anlæggelse.

På baggrund af beslutningen, vil forvaltningen, i forbindelse med det årlige Miljøregnskab offentliggøre de aktuelle tal for antallet af hektar grønne, rekreative arealer.

Herudover vil forvaltningen følge og opgøre arealet pr. indbygger og andelen af biologisk, grønt areal for parker og naturområder. Forvaltningen vil desuden arbejde for, at der laves opgørelser over biologisk, grønt areal for kirkegårde og idrætsanlæg.

Såfremt Borgerrepræsentationen ønsker at ændre indstillingens ambitionsniveau, fx ved at stille fremadrettede krav om flere grønne, rekreative arealer, eller ved at stille krav om andelen af biologisk grønne arealer, kan det ske i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision, der hører under Økonomiforvaltningens ressort. Dette skal ske i forbindelse med revision af kommuneplanen, da det er kommuneplanen, som fastlægger de overordnede rammer og mål for kommunens udvikling, sætter rammerne for fremtidige lokalplaner mv.

 

         Pernille Andersen

                                                                                       /Jon Pape

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 4. november 2013

Liberal Alliance fremsatte følgende ændringsforslag:

 

”At indstillingen bliver sendt tilbage til forvaltningen”.

 

Der blev stemt om ændringsforslaget.

 

For ændringsforslaget stemte 6 udvalgsmedlemmer: O, C, I, A,

Imod ændringsforslaget stemte 4 udvalgsmedlemmer: B, F, Ø

Ingen udvalgsmedlemmer undlod at stemme.

 

Ændringsforslaget blev vedtaget og indstillingen blev dermed tilbagesendt til fornyet behandling i forvaltningen.

 

SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre afgav følgende protokolbemækning:

 

”Det er vigtigt for SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre, at vi fastholder andelen af de biologisk grønne rekreative arealer i Københavns Kommune, og at grønne, rekreative arealer i denne sammenhæng defineres som arealer, der udelukkende består af biologisk grønne dele”.