Offentlig høring af skybrudskonkretisering for Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende, at udkast til planen for skybrudssikringen af vandoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård sendes i otte ugers offentlig høring.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at konkretiseringen af Københavns Kommunes Skybrudsplan for vandoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård (bilag 1) sendes i otte ugers offentlig høring. 

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af Københavns Kommunes Skybrudsplan den 13. december 2012, blev forvaltningen anmodet om at konkretisere strategi og løsningsforslag for hvert af de syv vandoplande, som København er inddelt i. Vandoplandene adskiller sig fra den traditionelle bydelsopdeling, og opdelingen er lavet ud fra en analyse af byens topografi (højdeforskelle, bygninger mv.) og de veje, som vandet naturligt løber, når der er vand på overfladen.

Forvaltningen udarbejder syv selvstændige planer, som udvalget behandler hver for sig. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende, at planen for Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård sendes i offentlig høring.

Skybrudsplanens krav til løsningerne

Byen skal gøres mere robust over for de forventede stigende nedbørsmængder, og løsningerne skal alle leve op til det servicemål, som er fastsat i Skybrudsplan 2012. Servicemålet fastlægger, at der ikke må komme mere end 10 cm. vand i gadeniveau i forbindelse med et skybrud, hvilket svarer til at regnvandssystemet (kloak og overfladeløsninger) skal kunne håndtere en 100-årsregn.

Beregninger viser, at skybrudstiltagene bør kobles til den øvrige klimatilpasning, som bl.a. indebærer en fremtidssikring af kloakkerne. Dermed opnås en samfundsøkonomisk gevinst, idet man løser flere problemstillinger samtidig. I Klimatilpasningsplanen er målet, at 30 % af hverdagsregnen skal frakobles kloakkerne for at følge med de forventede generelt stigende regnmængder.

Derudover skal skybrudstiltagene ifølge både Klimatilpasningsplanen og Skybrudsplanen om muligt kobles med etablering af synlige overfladeløsninger, som kan gøres grønne og blå f.eks. i form af regnbede, beplantninger og lignende.

Planens struktur

For den plan, som udvalget foreslås at sende i høring, er baggrunden for de overordnede metodevalg i løsningsforslagene beskrevet i en teknisk baggrundsrapport, hvortil er knyttet en række kort, tegninger og visualiseringer. De visualiseringer af konkrete løsninger, som er medtaget i bilagsmaterialet, er udelukkende mulige løsninger, som der skal tages stilling til senere i processen om skybrudsplanerne, når de enkelte projekter forelægges til udvalgets godkendelse.

Bag det tekniske baggrundsmateriale ligger en lang række analyser herunder terrænforhold, bystruktur, trafik og vandveje som grundlag for at afsøge løsningsmuligheder. Med denne indstilling skal der ikke træffes beslutning om enkelte projekter, men alene tages stilling til at sende udkast til planen for skybrudssikringen af vandoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård i offentlig høring.

Forvaltningen har beskrevet metodevalget og løsningsforslagene i et kortfattet resumé, som er vedlagt som bilag 1.

Hvor der er fundet flere mulige løsninger, der lever op til servicemålet samt samfundsøkonomiske betragtninger, som viser, at de valgte løsninger kan betale sig i forhold til traditionelle kloakløsninger, er disse medtaget som alternativer. Ved hvert løsningsforslag er fordele og ulemper skitseret.

De konkrete visualiseringer i bilag 1 skal fungere som illustrationer af mulige måder at udforme de grønne og blå overfladeløsninger. I den endelige detailprojektering vil der blive taget højde for bl.a. parkeringsforhold, byrum, trafikal afvikling samt koordinering med andre fysiske projekter i byens rum som f.eks. genopretning af veje. Det er således det overordnede metodevalg, som er mest afgørende i høringen, selv om forvaltningen også er meget interesseret i kommentarer og synspunkter i forhold til de konkrete visualiseringer.

Mulig løsning for vandoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård

Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård vandopland modtager vand (regn-, spildevand, vandløbs- og søvand) fra to store vandsystemer; Utterslev Mose/Emdrup Sø bassinet og Lersøgrøften/Vilhelmsdalsløbet. Ca. halvdelen af oplandet til disse områder ligger i Gladsaxe og Gentofte Kommuner og udfordringen skal derfor løses på tværs af kommuner. Af samme grund har de to kommuner og deres forsyningsselskab Nordvand, deltaget i udarbejdelsen af forslag til løsninger for de fælles udfordringer.

Gennem tiderne er der sket omfattende reguleringer af de naturlige vandveje. Regulering er primært sket ved rørlægning af åbne vandløb, og derfor findes vandløbene ikke længere som naturlige vandveje.

Udover reguleringen af vandløbene, så er der skabt barrierer for vandets naturlige vej i form af boliger, erhverv, togbaner, motorveje mv. I dag findes der derfor ingen naturlige ådale eller hovedvandveje til havet, hvilket resulterer i kraftige opstuvninger i rørsystemet mod Øresund fx på Lyngbymotorvejen. Hovedudfordringen i vandoplandet består derfor i at løse dette problem.

Løsningens hovedprincip består af et stort tværkommunalt tunnelsystem, hvortil regnen kan ledes fra de kritiske områder uden at opstuve. Tunnelløsningen foreslås, idet det ikke er muligt at etablere den centrale transportvej for skybrudsvand som en overfladeløsning. En sådan løsning ville kræve omfattende ekspropriationer. Der, hvor det er muligt, foreslås lokale overfladeløsninger, hvor vandet enten ledes til områdets søsystem eller tunnelen.

Ud over et rekreativt potentiale i disse lokale løsninger, giver tunnelsystemet også mulighed for en række vigtige synergieffekter. Tunnellerne kan afhjælpe spildevandsoverløb til vandsystemerne, så man på sigt kan opnå en bedre vandkvalitet til de Indre Søer, der er forbundet med Utterslev Mose, i Utterslev Mose og Emdrup.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Derimod vil implementeringen af skybrudstiltagene få økonomiske konsekvenser for både kommune og forsyningsselskab. Der er udarbejdet en nærmere beskrivelse af de samlede økonomiske konsekvenser som bilag 1.

Anlægs- og driftsudgifter til de fælles skybrudsløsninger for København, Gladsaxe og Gentofte Kommuner, skal fordeles mellem de tre kommuner og kommunernes forsyningsselskaber efter en fordelingsnøgle, der endnu ikke er fastlagt.  

Vandoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård

Efter endt høring vil forvaltningen udarbejde en indstilling til endelig vedtagelse af det overordnede metodevalg for vandoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård, som inddrager de ændringer høringen må have givet anledning til. Denne indstilling vil blive præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i første kvartal 2014.

Den overordnede proces

Tidligere har Teknik- og Miljøudvalget sendt konkretiseringer af Skybrudsplanen for Indre By, Østerbro, Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro, Nørrebro og Amager og Christianshavn i offentlig høring.

Herefter mangler kun skybrudskonkretiseringen for vandoplandet København Vest og Frederiksberg Vest at blive sendt i offentlig høring.

Når alle vandoplande er endelig behandlet vil forvaltningen bede Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at tage stilling til rækkefølgen for realiseringen og implementering af planerne. I denne indstilling vil også indgå en økonomisk fordelingsnøgle mellem de involverede kommuner. Herefter vil projekteringen af de enkelte delprojekter kunne igangsættes. Her vil der igen være en politisk behandling på baggrund af en borgerdialog og offentlig høring ligesom ved andre anlægsprojekter.

Det må også forventes, at der ved gennemførelsen af flere af de enkelte projekter kan være behov for udarbejdelse af både VVM-redegørelser og lokalplaner, ligesom skybrudsprojekterne skal indarbejdes i spildevandsplan og andre kommunale sektorplaner.

Forvaltningen forventer, at implementeringen af skybrudsplanerne for hele byen kan være tilendebragt i løbet af ca. 20 år.

Pernille Andersen

                                            /                     Jon Pape

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 4. november 2013

Der blev stemt om indstillingen:

For indstillingen stemte 7 udvalgsmedlemmer: A, B, F, Ø

Imod indstillingen stemte 3 udvalgsmedlemmer: V,O, C

Ingen udvalgsmedlemmer undlod at stemme.

Indstillingen blev godkendt.

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker ikke at eksproriere eller anvende 1,7 mia. kr. på 100årsregn, så længe kommunen ikke kan håndtere hverdagsregn og byens fortove og cykelstier står under vand”