Mødedato: 04.11.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti til De Vanføres Boliselskab afd. 1 Kollektivhuset

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om to kommunale garantier for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune, afdeling 1 Kollektivhuset, beliggende Hans Knudsens Plads 1.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, 
 

  1. at kommunen i forbindelse med renoveringsarbejderne i Kollektivhuset stiller 100 pct. garanti for realkreditlån på 12.779.000 kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af et eventuelt tab på lånet.
  2. at kommunen i forbindelse med renoveringsarbejderne i Kollektivhuset stiller 100 pct. garanti for realkreditlån på 12.145.000 kr.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 22. august 2013 godkendt at stille yderligere 100 pct. garanti, i forbindelse med at lån til finansiering af renoveringsarbejderne i Kollektivhuset forhøjes med henholdsvis 12,8 mio. kr. og 12,2 mio. kr. I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning blev Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget til at stille de nødvendige garantier for lånene i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Garantierne stilles med hjemmel i almenboliglovens § 91 og § 98 og beregnes efter almenboliglovens § 127.Teknik- og Miljøudvalget er således bemyndiget til at stille de konkrete garantier i overensstemmelse med beslutningen, og borgmesteren er bemyndiget til efterfølgende at underskrive erklæringerne om kommunegaranti.

Løsning

Med denne indstilling gennemføres Borgerrepræsentationens beslutning om at stille kommunal garanti for forhøjelsen af de allerede godkendte lån. Kommunen anmodes om at stille garanti som angivet nedenfor.
Adresse Hans Knudsens Plads 1, 2100 København Ø
Lån 1, kr. 12.779.000 kr.
Garanti pct. 100 pct.
Kommunens hæftelse i kr. 12.779.000 kr., heraf regaranti fra LBF for 6.390.000 kr.
Lån 2, kr. 12.145.000 kr.
Garanti pct. 100 pct.
Kommunens hæftelse i kr. 12.145.000 kr.
Låntager De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune, afdeling 1
Långiver Nykredit
Beslutningsdato 22-08-2013
Antal boliger 168
Sagstype Renovering

Økonomi

Garantien er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager ikke er i stand til at betale lånene.Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling, men på grund af udlejningsproblemer i afdelingen vedrørende erhvervsarealer påtager kommunen sig en større risiko end sædvanligt, indtil renoveringsarbejderne og en ombygning af 10. og 11. salen til boliger er gennemført. Disse forhold og sagens forhistorie er nærmere beskrevet i den indstilling med bilag, der blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 22. august 2013.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til Nykredit.          


                    
Pernille Andersen                                                                  
                                                               
/ Morten Boje

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 4. november 2013

Indstillingen blev godkendt.
Til top