Om medlemsforslag om udarbejdelse af lokalplan for Tivoli-karreen
Om medlemsforslag om udarbejdelse af lokalplan for Tivoli-karreen
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. oktober 2006
Sager til beslutning
9. Om medlemsforslag om udarbejdelse af lokalplan for Tivoli-karreen
TMU 639/2006 J.nr. 611:183.0001/05
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for
Teknik- og Miljøudvalget,
at det af Lotte Thiim Bertelsen (F) og Jette Gottlieb
(Ø) stillede forslag om at udarbejde en lokalplan for Tivoli-karreen ikke nyder
fremme, idet udvalget afventer fremkomsten af konkrete projekter fra Tivoli og
Dansk Industri, før behovet for tilvejebringelse af det nødvendige plangrundlag
drøftes i udvalget
RESUME
I Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 23. august 2006 blev det besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde
en indstilling om følgende medlemsforslag, stillet af Jette Gottlieb (Ø) og
Lotte Thiim Bertelsen (F): "Vi ønsker, at der udarbejdes en lokalplan for Tivolikarreen".
Med henvisning til den
allerede trufne beslutning i Borgerrepræsentationen om afklaring af byggeønsker
inden for Tivoli-karreen, anbefaler forvaltningen, at konkretisering af disse
byggeønsker afventes, forinden spørgsmålet om lokalplanudarbejdelse behandles i
Teknik- og Miljøudvalget. Der henvises i den forbindelse til Teknik- og Miljøforvaltningens
og Økonomiforvaltningens fælles notat af 9. juni 2006 om status for projekter/planer
i Tivoli-karreen. Notatet er forelagt Teknik- og Miljøudvalget til efterretning
i mødet den 21. juni 2006.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 23. august 2006 blev følgende medlemsforslag stillet af Jette Gottlieb
(Ø) og Lotte Thiim Bertelsen (F): "Vi ønsker, at der udarbejdes en lokalplan
for Tivolikarreen".
Udvalget besluttede i mødet
den 23. august 2006, at forvaltningen til mødet den 4. oktober 2006 skulle
udarbejde en indstilling vedrørende dette forslag.
Redegørelse
Teknik- og Miljøforvaltningen
er af Borgerrepræsentationen blevet pålagt at søge afklaret, hvilke ønsker
Tivoli og Dansk Industri (Industriens Hus) har for udvikling af deres
respektive dele af Tivoli-karreen (området mellem Vesterbrogade, H. C.
Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade). Dette fremgår af
Borgerrepræsentationens vedtagelse i mødet den 1. december 2005. Hensigten med
nævnte pålæg til forvaltningen er på baggrund af oplysninger om de to parters
konkrete byggeønsker at træffe beslutning om behovet for udarbejdelse af
henholdsvis kommuneplantillæg og lokalplan for Tivoli-karreen.
Som anført i fællesnotatet af
9. juni 2006 fra Teknik- og Miljøforvaltningen, forelagt Teknik- og Miljøudvalget
i mødet den 21. juni 2006, har Teknik- og Miljøforvaltningen siden
Borgerrepræsentationens ovennævnte vedtagelse haft flere møder med både Tivoli
og Dansk Industri - dog uden at endeligt omfang og udformningen af de to
parters byggeønsker er blevet konkretiseret. I notatet nævnes, at et af de
projekter, Tivoli arbejder med - hotel på "Slottets" plads over for Rådhuset -,
forventes forelagt Tivolis bestyrelse i august 2006. Tivoli har siden over for
forvaltningen tilkendegivet, at udarbejdelse af konceptforslag tager længere
ti
d end beregnet, hvorfor offentliggørelse tidligst kan ske i september 2006.
Tivolis hotelprojekt har i
løbet af foråret 2006 været omtalt i pressen, og Dansk Industri har som omtalt
i efterretningsnotatet af 9. juni 2006 ønsker om udvidelse af Industriens Hus
med 6 -
Økonomi
-
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af
Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.