Medarbejderrepræsentation i KE-bestyrelserne
Medarbejderrepræsentation i KE-bestyrelserne
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. oktober 2006
Sager til beslutning
4. Medarbejderrepræsentation i KE-bestyrelserne
TMU 635/2006 J.nr. 9.0008/05
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at vedtægterne for KE-aktieselskaberne på
efterfølgende, ekstraordinære generalforsamlinger i selskaberne tilrettes
således, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i KE A/S også bliver
repræsenteret i bestyrelserne for de fire overliggende selskaber
RESUME
Borgerrepræsentationen
besluttede ved selskabsudskillelsen af KE i december 2004, at der skulle
iværksættes valg af medarbejderrepræsentanter til KE A/S' bestyrelse. Da der
ikke er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i de to holdingselskaber og de
to komplementarselskaber, har KE ikke som forudsat identiske bestyrelser for de
fem selskaber, hvilket komplicerer ledelsen af koncernen. KE's bestyrelse har
derfor foreslået, at medarbejderrepræsentationen udbredes til at omfatte også
de fire overliggende selskaber.
SAGSBESKRIVELSE
KE's
bestyrelse har besluttet at forelægge selskabets ejer et forslag om, at de
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i KE A/S også bliver repræsenteret i bestyrelserne
for de fire overliggende selskaber; KE Forsyning Holding P/S, KE Forsyning
Komplementar A/S, KE Varmeforsyning Holding P/S og KE Varmeforsyning Komplementar
A/S.
Det har været forudsat i indstillingen om styring af KE-selskaberne (BR 604/04), at de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelserne for de fire overliggende holding- og komplementarselskaber og udførerselskabet KE A/S skulle være identiske, hvilket også er tilfældet i dag. Det har været tanken, at KE skulle have en énstrenget ledelsesstruktur med én generalforsamling, én bestyrelse og én direktion. Det skulle være i KE A/S, at det egentlige bestyrelsesarbejde skulle foregå, mens bestyrelsesarbejdet i de øvrige selskaber ville få rent formel karakter.
Imidlertid
traf Borgerrepræsentationen med BR 604/04 samtidig beslutning om at iværksætte
valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for KE A/S.
I
henhold til aktieselskabslovens § 49, stk. 2, har medarbejderne krav på
repræsentation i bestyrelsen for et aktieselskab, når selskabet i de sidste tre
år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere.
KE
A/S er det eneste selskab i koncernen med mere end 35 medarbejdere. Selv om
medarbejderne i henhold til aktieselskabsloven først ville have opnået ret til
medarbejderrepræsentation tre år efter selskabsudskillelsen, besluttede
Borgerrepræsentationen at iværksætte processen med valg af
medarbejderrepræsentanter til KE A/S' bestyrelse allerede fra det tidspunkt,
hvor KE's bestyrelse tiltrådte. I KE A/S' bestyrelse er der derfor i dag tre
medarbejdervalgte medlemmer.
Formelt
vil styringen af KE derfor i dag skulle tilrettelægge
s således, at visse
spørgsmål (vedr. KE A/S) forelægges KE's bestyrelse inklusive
medarbejderrepræsentanterne, mens andre spørgsmål (vedr. de fire overliggende
selskaber og disses øvrige datterselskaber - f.eks. forberedelse af en
generalforsamlingsbeslutning om netselskabernes takster) alene forelægges de
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer - nemlig de tre eksterne
bestyrelsesmedlemmer og de to medlemmer, der er udpeget i forbindelse med
konstitueringen af Borgerrepræsentationen.
Bestyrelsen
har vurderet, at det vil gøre styringen af de mange selskaber i KE mindre
kompliceret, hvis bestyrelserne for alle de fem nævnte selskaber bliver
identiske – f.eks. ved, at de tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i KE
A/S også bliver repræsenteret i de fire overliggende selskaber.
Dette
vil kunne gennemføres ved en ændring af vedtægterne for de fire overliggende
selskaber på ekstraordinære generalforsamlinger, der efter Borgerrepræsentationens
godkendelse af nærværende indstilling vil kunne afholdes som
papirgeneralforsamlinger i selskaberne.
Vedtægtsændringerne
– der alene omfatter § 4.2 i de to komplementarselskabers vedtægter og § 5.2 i
de to holdingselskabers vedtægter – vil i givet fald ske som beskrevet i bilag
1, der også beskriver de nærmere enkeltheder i vedtægtsændringen.
Det
skal bemærkes, at medarbejderne i KE A/S i henhold til aktieselskabslovens §
49, stk. 3, vil opnå ret til koncernmedarbejderrepræsentation også i KE A/S'
moderselskab, KE Forsyning Holding P/S, i løbet af 2008. En situation, hvor der
er medarbejderrepræsentation i udførerselskabet og ét af de fire overliggende
selskaber, men ikke i de tre øvrige, vil indebære en yderligere kompliceret
styring af KE-koncernen.
Borgerrepræsentationen
har i juni 2006 med BR 359/06 om vedtægtsændringer i KE-aktieselskaberne
tiltrådt, at Teknik- og Miljøudvalget har kompetence til, som generalforsamling,
at gennemføre vedtægtsændringer i de fire overliggende KE-aktieselskaber, når
vedtægtsændringerne ikke er af overordnet principiel og økonomisk betydning for
kommunen.
Da
det imidlertid ikke kan udelukkes, at det foreliggende forslag om at udbrede
medarbejderrepræsentationen i KE til de fire overliggende selskaber vil kunne
betragtes som en principiel ændring af styringen af KE, har Teknik- og
Miljøforvaltningen i samråd med "Team Selskaber" i Økonomiforvaltningens Center
for Byudvikling valgt at forelægge sagen for Borgerrepræsentationen til beslutning.
Økonomi
Medarbejderrepræsentationen
i de fire overliggende selskaber vil indebære en merudgift for KE på 120.000
kr. årligt i bestyrelseshonorarer til de tre medarbejderrepræsentanter. Indstillingen har ingen direkte
økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke
omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
Høring
Sagen har været
drøftet med Team Selskaber i Økonomiforvaltningens Center for Byudvikling.
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1: Brev af 19. september
2006 fra KE om medarbejderrepræsentation i Københavns Energi
Bilag 2: Oversigt over
koncernstrukturen i Københavns Energi 2006
Bilag 3: Udkast til protokollat
af den foreslåede papirgeneralforsamling i ét af de fire overliggende selskaber