Revideret samarbejdsaftale med ældrerådene
Revideret samarbejdsaftale med ældrerådene
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. oktober 2006
Sager til beslutning
3. Revideret samarbejdsaftale med ældrerådene
TMU 630/2006 J.nr. 01116.0017/05
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget godkender revideret
samarbejdsaftale mellem ældrerådene og Teknik- og Miljøudvalget
RESUME
I forhold til den gældende
aftale foreslås 2 indholdsmæssige ændringer: Dels at ikke kun forvaltningen,
men også borgmesteren deltager i det årlige faste møde med ældrerådene. I
forlængelse af fællesmøde mellem Økonomiudvalget og ældrerådene skrives
endvidere ind i aftalen, at borgmesteren vil foranledige, at udtalelser og
forslag fra ældrerådene sættes på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden til
drøftelse.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Det
daværende Bygge- og Teknikudvalg tiltrådte den 1. juni 2005 en samarbejdsaftale
med ældrerådene. Aftalen indeholder en bestemmelse om, at der årligt skal afholdes
et møde mellem ældrerådene og forvaltningen. Ældrerådene udtrykte
efterfølgende, at man gerne så, at der var politisk deltagelse i disse møder.
På
møde med ældrerådene den 25. august 2006 gav borgmester Klaus Bondam tilsagn
om, at han er indstillet på at deltage i de faste årlige møder. Ældrerådene
erklærede sig på mødet tilfredse med en sådan ordning.
På
fællesmøde mellem Ældrerådenes Forretningsudvalg og Økonomiudvalget den 28.
marts 2006 drøftede man et ønske fra ældrerådene om "indstillingsret" til
udvalgene. Konklusionen på denne drøftelse blev, at overborgmesteren og de
øvrige borgmestre tilkendegav, at man kunne tiltræde en "gentlemanaftale" om,
at overborgmesteren og borgmestrene vil forelægge ældrerådenes udtalelser og
forslag for udvalgene.
Uddybning
På baggrund af ovenstående
foreslås 2 indholdsmæssige ændringer i den gældende aftale:
Det skrives ind i aftalen,
at borgmesteren deltager i det årlige møde. Borgmesterens deltagelse i
eventuelle andre møder med ældrerådene vurderes ad hoc.
Det skrives ind i aftalen, at borgmesteren vil foranledige, at forslag
og
udtalelser fra ældrerådene sættes på udvalgets dagsorden til drøftelse.
Høringsudtalelser fra ældrerådene i forbindelse med en sags behandling i
udvalget indgår dog som bilag ved sagens behandling.
I forhold til den gældende aftale er der herudover kun foretaget en
mindre præcisering vedrørende forvaltningens pligt til at informere
ældrerådene, når der er relevante sager på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden.
Økonomi
-
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes
Høring
Udkastet til samarbejdsaftale og notat fra mødet med ældrerådene har været
sendt til Ældrerådenes Fællesudvalg, som har udtrykt tilfredshed med de nu
foreslåede ændringer.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Udkast "Samarbejdsaftale mellem Teknik- og
Miljøudvalget og Ældrerådene"
Bilag 2: Notat af 30. august 2006 vedrørende møde med
Ældrerådene den 25. august 2006
Bilag 3: Tilbagemelding af 20. september 2006 fra
Ældrerådenes Fællesudvalgs sekretariat