Mødedato: 04.06.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti vedr. renoveringsarbejder i Øresundskollegiet

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder i Den Selvejende Institution Øresundskollegiet, beliggende Dalslandsgade 8, Amager.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder i Den Selvejende Institution Øresundskollegiet. Kommunen skal garantere for 100 % af et lån på 53,000 mio. kr. til nødvendige renoveringsarbejder i kollegiet.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 17. september 2009 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejderne, der vedrører energibesparende foranstaltninger, facaderenovering og foranstaltninger med henblik på forbedret indeklima, modernisering af friarealer og parkeringsforhold samt etablering af skraldesug.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning blev Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget til at stille den nødvendige garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejderne i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Garantien stilles med hjemmel i almenboliglovens § 100 og beregnes efter almenboliglovens § 127.

Efter Borgerrepræsentationens godkendelse er Teknik- og Miljøudvalget således bemyndiget til at stille den konkrete garanti i overensstemmelse med beslutningen, og borgmesteren er bemyndiget til efterfølgende at underskrive garantidokumentet.

Løsning

Kommunen anmodes om at stille garanti for belåning af renoveringsarbejderne som angivet nedenfor:

Adresse

Dalslandsgade 8, Amager

Lån kr.

53.000.000 kr.

Garanti %

100 %

Kommunens hæftelse i kr.

53.000.000 kr.

Låntager

Den Selvejende Institution Øresundskollegiet

Långiver

BRFkredit

Beslutningsdato

17-09-2009

Antal boliger

1025

Sagstype

Renoveringsarbejder

Økonomi

Garantien er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager ikke er i stand til at betale lånet.

Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til BRFkredit.

 

 

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Simon Kjær Hansen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 4. juni 2012

Indstillingen blev godkendt.
Til top