Mødedato: 04.06.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Navneændring af Lossepladsvej til Artillerivej

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende, at Lossepladsvej ændrer navn til Artillerivej som indstillet af Vejnavnenævnet.

Indstilling og beslutning

Vejnavnenævnet indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1.    at Lossepladsvej ændrer navn til Artillerivej pr. 15. juli 2012

Problemstilling

Med omlægningen af Artillerivej og den indstillede navneændring af Lossepladsvej vil Artillerivej komme til at udgøre ét langt og sammenhængende vejstykke mellem Njalsgade og Vejlands Allé (se kortbilaget). Teknik- og Miljøudvalget skal godkende navneændringen af Lossepladsvej.

Løsning

Vejnavnenævnet besluttede på et møde den 30. september 2010 at indstille, at den nuværende Lossepladsvej udgår, og at hele vejen mellem Njalsgade og Vejlands Allé navngives Artillerivej. Navneændringen har afventet omlægningen af Artillerivej.

 

Ændringen har betydning for 3 ejendomme, der i dag har adresse til Lossepladsvej, og som skifter adresse til Artillerivej. De berørte ejere har været hørt og har ikke kommet med indsigelser.

 

Amager Vest Lokaludvalg har ligeledes været hørt, og udvalget har udtalt, at da der er tale om en sammenlægning af to veje, vil det være logisk, at vejen kun har ét navn. Amager Vest Lokaludvalg tilslutter sig derfor navneændringen til Artillerivej for det samlede forløb fra Njalsgade til Vejlands Allé.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen. Udgifter til opsætning af vejnavne- og husnummerskilte afholdes over anlægsprojektet.

Videre proces

Når ændringen er godkendt i Teknik- og Miljøudvalget, vil den blive offentliggjort. Ikrafttræden vil i overensstemmelse med beslutningen ske pr. 15. juli 2012. 
 

Ayfer Baykal

Formand for Vejnavnenævnet                 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 4. juni 2012

Indstillingen blev godkendt.
Til top