Startredegørelse for lokalplan med kommuneplantillæg for Godsbaneterrænet, Vesterbro/Kgs. Enghave

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes forslag til lokalplan på baggrund af vedlagte startredegørelse. Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes forslag til tillæg til kommuneplan på baggrund af vedlagte startredegørelse. Planforslagene skal muliggøre en udvikling af området til et blandet byområde med boliger og serviceerhverv.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder forslag til lokalplan Godsbaneterrænet på baggrund af de intentioner og anbefalinger, der fremgår af vedlagte startredegørelse (bilag 2). 
   
   Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,
   
   
2. at Økonomiforvaltningen udarbejder forslag til kommuneplantillæg på baggrund af de intentioner og anbefalinger, der fremgår af vedlagte startredegørelse (bilag 2).

Problemstilling

Med denne startredegørelse ønskes særligt en pejling til planforholdene om skolen i Vognværkstedet, parkering og den grønne struktur.

Godsbaneterrænet blev med Kommuneplan 2019 fastlagt til byudvikling efter ønske fra grundejerne, idet de tilbageværende værksteder i området planlægges flyttet omkring 2025. Området nord for Otto Busses Vej, bortset fra Den Gule By, anvendes fortsat til baneaktiviteter og fastholdes indtil videre til tekniske anlæg. Grundejerne igangsatte i november 2020 en arkitektkonkurrence for en helhedsplan for udvikling af Godsbaneterrænet. Ønskerne i Kommuneplan 2019 til områdets udvikling fremgik af konkurrenceprogrammet. Vinderforslaget blev udpeget i april 2021 og danner i en bearbejdet form udgangspunkt for grundejernes ønsker til plangrundlag for Godsbaneterrænet.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog på møde den 28. februar 2022 at sende sagen tilbage til forvaltningen. Efterfølgende er der blevet vedlagt svar på spørgsmål fra udvalgsmedlemmer.  Sagen forelægges nu igen til politisk behandling. 

Løsning

Godsbaneterrænet ligger mellem Vesterbro og Københavns Havn. Området afgrænses af de to bue-slagsformede træk: baneterrænet mod nord og Vasbygade mod syd. Internt opdeles det i et nordligt og sydligt område adskilt af Metroens klargøringscenter (CMC). Centralt i det nordlige område danner de ældste værksteds- og remisebygninger deres egen bymidte. Der ligger fortsat jernbanespor, som har transporteret tog fra deres ankomst ved drejeskiven og ind i bygningerne. Disse spor og anlæg skaber sammen med bygningsfunktionerne og beplantningen  i området den overordnede fortælling om Godsbaneterrænets egenart. Dertil kommer boligområdet Den Gule By og ’trælageret’ (i dag kendt som ’Banegaarden’) som to særlige kvarterer.

Godsbaneterrænet omfatter et areal på ca. 555.000 m2,  hvoraf de arealer, der aktuelt kan udvikles syd for Otto Busses Vej,  udgør ca. 367.000 m2. Helhedsplanen har en bebyggelsesprocent på 100 nord for CMC, svarende til ca. 218.000 m2 inkl. eksisterende bygninger og på 175 syd og vest for CMC, svarende til ca. 260.000 m2. På baggrund af Kommuneplan 2019 er der indarbejdet en række kommunale funktioner, herunder en skole, daginstitutioner, et socialt botilbud, et plejehjem samt fodboldbaner og en offentlig park. Den maksimale bygningshøjde er generelt 10-28 m (3-8 etager), herudover er der 15-20 bygninger mellem 28 og 40 m. En bygningshøjde på 40 m svarer til ca. 12-13 etager. Etagearealet af de høje bygninger skønnes at udgøre ca. 15 % af det samlede etageareal. Der vil i lokalplanforslaget blive stillet krav om minimum 25 % almene boliger jf. kommuneplanen. Bygherre stiler mod, at byområdet certificeres som DGNB til guld-niveau.

Området indrettes som en delvist bilfri bydel, hvor parkering er placeret i periferien, og kørsel på de interne gader begrænses til primært at være servicekørsel. Derved muliggøres et grønt ”væv”, som er bydelens fredeliggjorte gader og forbindelser, hvor der plantes træer, og som fletter de grønne rum sammen. For at kunne håndtere støj fra Vasbygade, arbejdes der med en strategi kaldet Perlekæden, som bl.a. består af grønne espalierer/glasskærme, erhvervsbebyggelse og p-huse som værn mod støjen. I forhold til CMC og Banedanmarks aktiviteter mod vest og nord arbejdes der på en løsning af støjproblematikkerne, som skal være afklarede, inden lokalplanforslaget kan fremlægges. En anden strategi er Hverdagsbyen/kvartererne, hvor bydelen inddeles i forskellige kvarterer med hver deres identitet og mødesteder. Endelig er der strategien Værkstedsbyen, som omfatter bevaring og transformation af eksisterende bygninger samt nye værkstedsfunktioner og udadvendte funktioner i stueetager.

Byliv

Indretningen af området som et delvist bilfrit byområde indebærer, at mange af de interne gader kan anlægges som grønne lege- og opholdsområder. Der planlægges endvidere for en række byrum og grønne områder. Området ved centralværkstederne er et af de vigtigste centre for bydelens liv, som opnås ved bl.a. at placere udadvendte funktioner samt en skole med kultur- og læringscenter her. Der arbejdes på, at skolen placeres i Vognværkstedet. Der skal være en idrætshal til skolen, som forvaltningerne anbefaler indarbejdet i skolebygningen. Forvaltningerne har vurderet, at det er hensigtsmæssigt at anvende hele Vognværkstedsbygningen til indretning af skolen af hensyn til bygningens bevaringsværdi, mulighed for etablering af en lavere skole, integration af idrætshallen i bygningen, fleksibilitet i forhold til skolens indretning samt trafikale ankomstforhold. Grundejerne er ikke enige i dette og peger på, at kun halvdelen eller 2/3 af bygningen bør anvendes til skole, således at den resterende del kan anvendes til andre funktioner mhp. at understøtte en intention om byliv og indretning af flere etagemeter i bygningen. Forvaltningerne vurderer, at skolen skal etableres i en ny bygning et andet sted i nærheden, hvis den ikke kan etableres i hele Vognværkstedsbygningen. Forvaltningernes og grundejernes vurderinger vedrørende skole i Vognværkstedet uddybes i bilag 10.

Området er i dag trafikalt set dårligt forbundet med den omgivende by og de nærliggende stationer. I lokalplanlægningen indgår en forbedring af forbindelserne til området, herunder mulighed for en kommende stibro over baneterrænet til Ingerslevsgade, en udvidelse af den eksisterende stitunnel til Enghavevej, samt adgange til Vasbygade, Carsten Niebuhrs Gade og Enghavevej. Det skal afklares i den videre proces, om serviceniveauet for de bløde trafikanter kan sikres tilstrækkeligt via signalregulerede kryds, eller om der et eller flere steder skal sikres areal til etablering af broforbindelser.

Bynatur
Der er i dag ca. 274 træer i området, der lever op til kriterierne for bevaringsværdige træer. Grundejernes helhedsplan forudsætter, at ca. 105 af disse træer fældes. Det skal i den videre proces undersøges, om der er bilag IV-arter (særligt beskyttede dyrearter), herunder flagermus, der berøres heraf, og hvilke konsekvenser det i givet fald vil få for planen. Der forventes plantet i størrelsesordenen 450-600 nye træer i området, fordelt i parker, gårdrum, byrum samt i det grønne gadenet – ”Vævet”. Der skal i den videre planproces være særlig opmærksomhed på at sikre mange nye træer og meget grønt samtidig med, at der også skal være plads til brandredning, affaldshåndtering samt cykelparkering. 

I Kommuneplan 2019 er fastlagt, at der på Godsbaneterrænet skal etableres en grøn struktur med en offentlig park, begrønnede byrum og offentligt tilgængelige private friarealer i størrelsesordenen 9-12 hektar. Den offentlige park skal være på mindst 2 hektar. I grundejernes helhedsplan er den offentlige park placeret øst for Lokomotivværkstedet og er i forhold til konkurrenceforslaget gjort bredere. I forslaget indgår en grøn struktur på ca. 10 hektar. Det forudsættes, at de begrønnede byrum, der udgør ca. 1,5 ha af denne struktur, indeholder mindst 25 % grønt. Træer og anden beplantning i vævet samt i gårdrum er ikke medregnet i de 10 hektar. Der er indarbejdet en 11-mands og to 8-mands kunstgræsfodboldbaner, som er medregnet i den grønne struktur i overensstemmelse med Kommuneplan 2019. Den grønne struktur er uddybet i bilag 8.

Den høje bebyggelsestæthed, hvor gade- og byrum også i et vist omfang skal rumme brandredning, renovation og cykelparkering, gør det kompliceret at få meget grønt ind i gade- og byrum. Det skal undersøges i det videre forløb, hvordan de funktionelle behov i byen kan løses hensigtsmæssigt samtidig med, at man sikrer det grønne væv som et bærende element i planen, og om det er muligt at opnå visionen om en grøn bydel og tilgodese bevaringshensyn samtidig med en bebyggelsesprocent på 100 i det nordlige område og 175 i det sydlige område.

Parkering

Lokalplanområdet er i kommuneplanen udpeget som byudviklingsområde, hvor der er mulighed for at fastsætte parkeringsnormen efter et konkret skøn. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at kommuneplanens parkeringsnorm kan reduceres med 50 % i lokalplanen. Dette forslag til parkeringsnorm er fastsat på baggrund af kriterier fastsat i Administrationsgrundlag for helt eller delvist bilfrie byområder (BR 8. oktober 2020),  herunder stationsnærhed, beliggenhed i byen, nærhed til kollektiv transport og infrastruktur mv. Herved sikres et minimum af kørende adgang til området.

Herudover er der et antal eksisterende pladser til bl.a. Lokomotivværkstedet, som grundejer ønsker opretholdt i området. Det skal i den videre proces afgøres på baggrund af en konkret vurdering, hvor mange af de eksisterende pladser, der indstilles genetableret i de p-huse, der etableres i området.

Grundejerne er ikke enige i forvaltningens anbefaling, som de finder vil medføre for få parkeringspladser til områdets betjening. Grundejerne foreslår en reduktion af kommuneplanens parkeringsnorm på 20 %, idet de finder, at størstedelen af området ikke er så stationsnært, som forvaltningen vurderer. Der bør således tages udgangspunkt i den faktiske gangafstand og ikke et cirkelslag, som forvaltningens vurdering i henhold til administrationsgrundlaget er baseret på. Grundejerne har således opgjort, at hvis der vurderes efter gangafstande, vil ca. 30 % af området have en gangafstand på under 600 meter til en station, mens ca. halvdelen af området ligger inden for et cirkelslag på 600 m. Da området også skal indeholde en del erhverv, detailhandel, kultur m.v. ud over boliger, så er det ifølge grundejerne helt afgørende, at disse funktioner understøttes med p-pladser, hvis de skal lykkes. En uddybning af forvaltningens vurdering og grundejernes synspunkter fremgår af bilag 6.

Kommuneplanen stiller krav om fire cykelparkeringspladser pr. 100 m2 etageareal bolig og butikker, tre pladser pr. 100 m2 etageareal erhverv, 2,5 pladser pr. 100 m2 daginstitution og 1 plads pr. 2 elever og ansatte for grundskoler. Dette svarer til ca. 17.500 cykelparkeringspladser.

Kommuneplan

I Kommuneplan 2019 er området udlagt til hhv. tekniske anlæg og til boliger og serviceerhverv. For C-rammerne til boliger og serviceerhverv indgår særlig bemærkning om, at rammen fastlægges ved yderligere kommuneplanlægning. Samtidig med lokalplanforslaget skal der fremlægges et forslag til kommuneplantillæg. Heri vil der skulle tages stilling til bebyggelsesprocent, bygningshøjde, mulighed for detailhandel, samt evt. anvendelse af planlovens bestemmelser om transformationsområde ift. virksomhedsstøj. Som udgangspunkt foreslås en C1-ramme med en bebyggelsesprocent på maksimalt 100 for den nordlige del og en C3-ramme, der kan indeholde den bebyggelsesprocent på mellem 150-175 for den sydlige del af området der blev vedtaget i Kommuneplan 2019. Økonomiforvaltningen har i perioden den 2. august til den 30. august 2021 holdt forudgående offentlighed for kommuneplanlægningen for området, for at indkalde idéer og forslag til planlægningen. Høringen blev udsendt med henvisning til konkurrenceforslaget, hvori der indgik flere højhuse over 40 meter. Økonomiforvaltningen modtog 120 høringssvar (bilag 4), som er behandlet i en hvidbog (bilag 5). De emner, der blev taget op i flest af de 120 høringssvar, var:

• Bebyggelsesstruktur – 77 høringssvar, mange ønsker københavnerskala max 5-7 etager
• Højhuse - 55 høringssvar var imod og otte var for højhuse i området
• Grønne områder – 53 høringssvar om prioritering af grønne områder
• Arkitektur – 21 høringssvar ønsker fokus på emnet på forskellige vis
• Boliger – 19 høringssvar ønsker boliger, bl.a. billige boliger og boliger til forskellige målgrupper
• Bevaring og kulturmiljø – 18 høringssvar
• Idræt, fritid og kultur – 15 høringssvar
• Bevaring af Byens Steinerskole i området – 15 høringssvar inkl. 44 underskrifter
• Bæredygtighed – 14 høringssvar, bl.a. om bæredygtige materialer og klimatiltag

Indledende høring

Der er foretaget indledende høring af lokalplanforslaget, herunder af Vesterbro Lokaludvalg, der vil blive hørt igen, når forslaget sendes i offentlig høring. Følgende hovedsynspunkter har været fremført af lokaludvalget:

1. Værkstedsmiljøet omkring Lokomotivværkstedet, Lyntogsværkstedet og Vognværkstedet (Centralværkstederne) bør bevares.
2. Kommunale funktioner er vigtige, og der bør også være idrætsfaciliteter i den sydlige del af området.  
3. Der bør stilles krav om 25 % almene boliger, og der bør være mulighed for sociale botilbud, ungdomsboliger og evt. ældrekollektiver mhp. at opnå diversitet i beboersammensætningen.
4. Bebyggelsesprocenten i nord bør fastholdes på 100. I den sydlige del bør bebyggelsesprocenten ikke være højere end 150.
5. Det er vigtigt, at der etableres forskellige typer byrum fra private til semiprivate og offentlige.
6. Højhuse bør samles i klynger og ikke stå spredt.
7. Bekymring for, at området ikke bliver en grøn bydel trods krav om 9-12 hektar grønt. Ønsker gennemsigtighed i, hvad der tæller med som grønt. Boldbaner bør ikke medtages i opgørelsen af grønne arealer. Kantzoner og veje bør ikke medregnes. Den offentlige park er holdt på et minimum og udfordres af gennemgående stier og landing af stibro.  
8. Vigtigt, at indretning som delvist bilfri bydel giver plads til byrum, på trods af behov for servicekørsel. Afgørende, at der etableres en tværgående stiforbindelse fra Vesterbro over området til havneområdet.
9. Københavns Kommune bør igangsætte borgerdialog om forskellige temaer i lokalplanlægningen.  

Forvaltningernes bemærkninger
1. Forvaltningerne vil frem mod lokalplanforslaget arbejde videre med indretning af området ved Centralværkstederne, herunder bevaring samt til- og ombygningsmuligheder for eksisterende bygninger.
2. Der fastlægges kommunale funktioner, og i den videre detaljering af grønne arealer og byrum vil der blive set på muligheden for idrætsfaciliteter i den sydlige del af området.
3. Der stilles krav om 25 % almene boliger, og der arbejdes med en diversitet af boligtyper.
4. Forvaltningerne vil i den videre bearbejdning af bebyggelsesplanen tage stilling til de endelige bebyggelsesprocenter.
5. Der skal arbejdes videre med et tydeligt byrumshierarki.
6. Der indgår ikke længere højhuse (bygninger over 40 m) i helhedsplanen. Men der skal arbejdes med placering af højere bygninger, så skyggevirkninger reduceres og under hensyn til bevaringsværdige bygninger, byrum og sigtelinjer.
7. Det indgår i Kommuneplan 2019, at kunstgræsbaner kan medregnes i den grønne struktur. Vævet, kantzoner og gårdrum er ikke medregnet i opgørelsen (bilag 8).
8. Forvaltningerne er i dialog med grundejerne om indarbejdelse af stiforbindelser i helhedsplanen. En forbindelse over CMC vil indgå i projektet. Der kan ikke med lokalplanen stilles krav om, at grundejerne finansierer broforbindelser til og fra området. Hvis grundejer finder det hensigtsmæssigt, kan grundejer opfordre kommunen til at indgå en frivillig udbygningsaftale om etablering af infrastrukturanlæg i og uden for lokalplanområdet.  Der  kan sikres areal til evt. kommende broforbindelser til og fra området i lokalplanen.
9. Forvaltningerne har løbende dialog med Vesterbro Lokaludvalg. Grundejerne har nedsat en lokal følgegruppe.  

Akademiraadet har udtalt sig positivt om helhedsplanens hovedgreb, og Københavns Museum og Slots- og Kulturstyrelsen har afgivet høringssvar og fremsendt en udtalelse. Forvaltningerne og grundejerne har i processen afholdt et møde med Akademiraadet, Slots- og Kulturstyrelsen og Københavns Museum om helhedsplanens strategi for bevaring af kulturhistoriske spor. På mødet blev der lagt vægt på bevaring af jernbanespor og brug af disse som inspiration for det grønne væv som vigtig. Der blev udtrykt bekymring for en for høj bebyggelsestæthed – særligt i området omkring centralværkstederne. Mulighed for ændring af og påbygning på eksisterende bevaringsværdige bygninger kræver yderligere belysning.    

Anbefalinger til den videre planlægning

Der er en række forhold vedrørende adgange, udvidelsesønsker og støjdæmpende foranstaltninger i relation til Metroselskabets og Banedanmarks anlæg, der mangler afklaring. Det er en forudsætning for fremlæggelse af planforslagene, at grundejerne indgår aftaler herom med Metroselskabet og Banedanmark. Forvaltningerne vil i det videre samarbejde med grundejerne særligt fokusere på følgende forhold:

• Der skal for området som helhed ses på, om det er muligt at opnå visionen om en grøn bydel og tilgodese bevaringshensyn samtidig med en bebyggelsesprocent på 100 i det nordlige område og på 175 i det sydlige område.
• Særligt i og omkring centralværkstederne skal bebyggelsestætheden og bebyggelsesplanen fortsat vurderes. Hvor der tilføres nye bygninger, skal det ske med respekt for og tilpasses områdets eksisterende bygninger. Mulighederne for ændringer af eksisterende bygninger, herunder mulighederne for at tilføre nye etager, skal vurderes ud fra hensynet til såvel bevaringsværdier som hensynet til områdets fremadrettede funktion som center for byliv.
• Visionen om en grøn bydel skal opfyldes med krav om bevaring og nyplantning af et nærmere præciseret antal mellem 450 og 600 nye træer på gader, i byrum og i parker. Der udlægges 2 ha offentlig park, som vist i startredegørelsen. Stier og ramper til landing af broforbindelse kan medregnes i parkens areal. Evt. veje kan ikke medregnes i parkens areal. Der skal sikres så meget grønt som muligt i vævet og i byrum.
• Den kommunale skole placeres i hele Vognværkstedet bl.a. af hensyn til bygningens bevaringsværdi, mulighed for integration af idrætshallen i bygningen, fleksibilitet i forhold til skolens indretning samt trafikale ankomstforhold. Hvis skolen ikke kan placeres i Vognværkstedet, skal den etableres som en ny bygning et andet sted i nærheden.
• Placering af de højere bygninger skal vurderes i forhold til sigtelinjer og byrum.
• Det skal via yderligere trafikale analyser afklares, om der er stiforbindelser til naboområder, der skal planlægges som broforbindelser i stedet for krydsninger i terræn.
• Parkeringsnorm i kommuneplan reduceres med 50 %. Antal pladser, der anbefales genetableret til bl.a. Lokomotivværkstedet i parkeringshuse, skal afklares på baggrund af en konkret vurdering.
• Der skal arbejdes for at finde plads til et mindre antal skæve boliger i området.

Politisk handlerum

En startredegørelse har til formål at sætte en retning for lokalplanforslaget og dermed for forvaltningernes videre dialog med grundejerne. Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget kan beslutte at godkende, ændre eller afvise startredegørelsen og forvaltningernes anbefalinger til den videre planproces. Udvalgene kan beslutte, om der er særlige punkter, forvaltningerne skal være opmærksomme på i det videre arbejde ved at ændre anbefalingerne og/eller tilføje nye opmærksomhedspunkter, som skal medtages i grundejernes videre bearbejdning. Forvaltningerne gør opmærksom på, at der er et politisk handlerum ift. at fastsætte parkeringsnormen for området, som spænder fra et absolut minimum af parkering til kommuneplanens normer. Herimellem ligger både forvaltningens anbefaling og grundejernes ønske. Parkeringsnormen fastlægges først endeligt med lokalplanen, men det vil være hensigtsmæssigt, at Teknik- og Miljøudvalget med startredegørelsen sætter en retning, så grundejerne kan afsætte det rette areal til parkeringspladser. Grundejerne har oplyst, at en reduktion af parkeringsnormen til et absolut minimum vil medføre, at helhedsplanen skal ændres markant.  

I lokalplanen vil blive udlagt bebyggelse til skoleformål. Udvalgene kan med startredegørelsen pege på, om forvaltningerne skal arbejde for en anvendelse af hele Vognværkstedet til skole mod grundejernes ønske, eller om grundejernes ønske skal imødekommes. Udvalgene kan med startredegørelsen desuden pege på, om den foreslåede grønne struktur og træbeplantning lever op til visionen om en grøn bydel.   

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. 

Bygherre vil frem mod lokalplanforslaget tage stilling til mulighed for en frivillig udbygningsaftale. Udkast til udbygningsaftale vil i givet fald blive fremlagt sammen med planforslagene.  

Videre proces

Når udvalgene har vedtaget startredegørelsen, udarbejder forvaltningerne et forslag til lokalplan med tilhørende tillæg til kommuneplanen. Forvaltningerne forventer at forelægge forslaget for Borgerrepræsentationen omkring årsskiftet 2022/2023, hvorefter det sendes i offentlig høring i otte uger. Lokalplanen ventes endeligt vedtaget i 3. kvartal 2023.

                         Søren Hartmann Hede                           Søren Wille

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 4. april 2022

Parkeringsnorm:

Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF1):

”at parkeringsnormen reduceres med 90%”

Ændringsforslaget blev forkastet med 3 stemmer mod 7. Ingen undlod at stemme.

For stemte: Ø og Å.

Imod stemte: A, B, C, F, og V.

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF2):

“ dog såedes, at parkeringsnormen for familieboliger fastsættes til en parkeringsplads pr 100 m2 familiebolig, så parkeringsbehovet så vidt muligt holdes på egen grund og ikke belaster fællesarealerne, såfremt der tilvejebringes et kommuneplantillæg.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 2 stemmer mod 8. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C.

Imod stemte: A, B, F, V, Ø og Å.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF3):

“dog således, at der fastsættes en differentieret p-norm for forskellige typer erhverv, så der fastsættes højere p-norm for fx Lokomotivværkstedet og håndværk/småproduktion og lavere p-norm for kontorarbejdspladser, såfremt der tilvejebringes et kommuneplantillæg.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 3 stemmer mod 6. 1 undlod at stemme.

For stemte: Ø og Å.

Imod stemte: A, B, C og V.

Undlod at stemme: F.

Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at (ÆF 4):

“dog således, at forvaltningen arbejder videre med en differentiering af p-normerne, hvor man følger grundejers ønsker om en maks. 20 % reduktion fra KP19 med hensyn til erhverv, og at forvaltningen i forbindelse med lokalplansudkastet sammen med grundejer drøfter en reduktion af p-normen for boliger på min. 20 %.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 6 stemmer mod 4. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C og V.

Imod stemte: F, Ø og Å.

Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF5):

”dog såedes, at forvaltningen arbejder med, at færrest mulige af parkeringspladserne tilknyttet det eksisterende byggeri genetableres.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 5 stemmer mod 5. Ingen undlod at stemme.

For stemte: B, F, Ø og Å.

Imod stemte: A, C og V.

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF6):

“dog såedes, at området ikke gøres bilfrit, men at parkering til området også holdes på området, så det ikke belaster naboområderne.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 2 stemmer mod 7. 1 undlod at stemme.

For stemte: C.

Imod stemte: A, B, F, Ø og Å.

Undlod at stemme: V.

Øvrig om parkering:

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF7):

“dog således, at der stilles krav om cykelparkering i konstruktion, såfremt der tilvejebringes et kommuneplantillæg.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 3 stemmer mod 6. 1 undlod at stemme.

For stemte: B og Ø.

Imod stemte: A, C, F og V.

Undlod at stemme: Å.

Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF8):

”dog således, at såfremt planloven giver muligheder for det, skal forvaltningen arbejde for flest mulige delebilspladser”

Ændringsforslaget blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 1 undlod at stemme.

For stemte: F, Ø og Å.

Imod stemte: A, C og V.

Undlod at stemme: B.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF9):

“dog således, at der undersøges muligheden for, at der i et eller flere af P-husene mod Vasbygade dels bliver lynladestandere og dels en ”fragtmandscentral”, så varer kan omlastes fra store lastbiler til mindre el-varevogne og ladcykler.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 5 stemmer mod 0. 5 undlod at stemme.

For stemte: B, F, Ø og Å.

Imod stemte:

Undlod at stemme: A, C og V.

Størrelse på grønne struktur:

Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF10):

”dog således, at den grønne struktur skal udgøre minimum 12 ha, herunder særligt med udvidelse af de private og offentlige parker”

Ændringsforslaget blev forkastet med 3 stemmer mod 4. 3 undlod at stemme.

For stemte: Ø og Å.

Imod stemte: A og C.

Undlod at stemme: B, F og V.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF11):

“ dog således, at parken skal være minimum 2 ha uden medregning af stier, cykelrampe mv., dette kan fx sikres ved at parkens areal øges med 10 %, svarende til de ca. 5 % som rampen vil udgøre. Og de ca. 5 % som den overordnede sti langs CMC vurderes at udgøre. “

Ændringsforslaget blev vedtaget med 5 stemmer mod 4. 1 undlod at stemme.

For stemte: B, V, Ø og Å.

Imod stemte: A og C.

Undlod at stemme: F.

Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til f 1. at-punkt (ÆF12):

”dog således, at der udlægges 1 hektar grønt område til ”Vasby-haven” i syd”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 6 stemmer mod 0. 4 undlod at stemme.

For stemte: B, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Undlod at stemme: A og C.

Bynatur og miljø:

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF13):

“ dog således, at der stilles krav om minimum 20 % begrønning af gaderne.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 2 stemmer mod 7. 1 undlod at stemme.

For stemte: Ø.

Imod stemte: A, B, C, F og V.

Undlod at stemme: Å.

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at (ÆF 14):

“dog således at minimum 20 % af gaderne samlet set begrønnes.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 5 stemmer mod 0. 5 undlod at stemme.

For stemte: B, F, Ø og Å.

Imod stemte:

Undlod at stemme: A, C og V.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF15):

“dog således, at Københavns Kommunes biodiversitetsstrategi, der forventes vedtaget i BR inden udgangen af 2022, indtænkes i lokalplanen“

Ændringsforslaget blev forkastet med 3 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.

For stemte:  Ø og Å.

Imod stemte: A, B, F og V.

Undlod at stemme: C.

Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF16):

“dog således, at forvaltningen undersøger muligheden for at etablere borgerenergifællesskab med kommende aktører på Godsbaneterrænnet”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 6 stemmer mod 2. 2 undlod at stemme.

For stemte: B, F, V, Ø og Å.

Imod stemte: A.

Undlod at stemme:  C.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF17):

”dog således, at de områder, der efterfølgende skal overdrages til kommunen udvikles med inddragelse af de medarbejder i Teknik- og miljøforvaltningen, der efterfølgende skal drifte områderne.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 4 stemmer mod 0. 6 undlod at stemme.

For stemte: F, Ø og Å.

Imod stemte:

Undlod at stemme: A, B, C og V.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF18):

“dog således, at mulighederne for at opsætte solceller på bygningerne, såvel kommunale som ikke-kommunale undersøges”.

Ændringsforslaget blev vedtaget med 6 stemmer mod 0. 4 undlod at stemme.

For stemte: B, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Undlod at stemme: A og C.

Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF19):

”dog således, at forvaltningen går i dialog med grundejerne om, hvordan byudviklingen på Godsbaneterrænet kan gennemføres med et reduceret CO2 aftryk såvel fra forsyningssystemet, bygningsmassen og transporten. Endvidere undersøges, hvilke tiltag som kan gennemføres med henblik på at reducere varmeø-effekten, som belaster området.

Ændringsforslaget blev vedtaget med 4 stemmer mod 1. 5 undlod at stemme.

For stemte: B, Ø og Å.

Imod stemte: F.

Undlod at stemme: A, C og V.

Forbindelser:

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF20):

“dog såedes, at der arbejdes på forbindelse for cyklister og gående til og fra Vesterbro og de nye kvarterer langs havnen, så området også bliver tilgængeligt for resten af byen og kan bruges af cyklister og gående som en attraktiv smutvej.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 3 stemmer mod 1. 6 undlod at stemme.

For stemte: B og C.

Imod stemte: F.

Undlod at stemme: A, V, Ø og Å.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF21):

“ dog således, at det undersøges om der er mulighed for en cykelsti fra KAB huset.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 9 stemmer mod 0. 1 undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Undlod at stemme: F.

Skole og vognværkstedets anvendelse:

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF22):

“ dog således, at Teknik- og Miljøforvaltningen går i dialog med Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen om at indrette skolen, så mange af de kulturelle tilbud der skal være i den nye bydel indtænkes i skolebyggeriet og skolen dermed bliver det lokale kulturcenter for området med levende liv hele dagen og aftenen. Således at f.eks. faciliteterne til det pædagogiske læringscenter på skolen kan samtænkes med etablering af et folkebibliotek for borgerne i bygningen samt at der kan indrettes cafe, som i nogle andre biblioteker i byen”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemmer mod 0. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF23):

”at der undersøges, om der på skolens areal kan udlægges op til 1000 m2 i stueetagen til udadvendt serviceerhverv, som kan servicere gæsterne i Skydebaneparken.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 5 stemmer mod 1. 4 undlod at stemme.

For stemte: B, C, F og V.

Imod stemte: Å.

Undlod at stemme: A og Ø.

Kultur- og Fritidsaktiviteter:

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF24):

”dog således, at Teknik- og Miljøforvaltningen går i dialog med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen om idrætshallen kan indrettes, så den kan indeholde idrætskvadratmeter i flere etager. Fx med en atletikhal i stueetagen og med en øvre halfacilitet med loftniveau, der giver mulighed for diverse boldspil.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemmer mod 0. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å

Imod stemte:

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF25):

”dog således, at Teknik- og Miljøforvaltningen går i dialog med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen om at sikre, at der kan placeres en eller to mindre sale til idrætsbrug og at idrætshalfaciliteten placeres i forbindelse med områdets øvrige plan om fodboldbaner, for at skabe et sammenhængende idrætsmiljø med let tilgang til omklædningsfaciliteter”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 9 stemmer mod 0. 1 undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, V og Ø.

Imod stemte:

Undlod at stemme: Å.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF26):

”dog således, at Teknik- og Miljøforvaltningen går i dialog med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen om plads til ungemiljø, fx ungdomsklubfaciliteter, herunder om muligheden for at indtænke det i skolebygningen.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 7 stemmer mod 0. 3 undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, V og Ø.

Imod stemte:

Undlod at stemme: C og Å.

Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at (ÆF 27):

“dog således, at det undersøges frem mod fremlæggelse af lokalplanen, hvorvidt det er muligt at dreje den ene 8-mandsbane, hvorved de to baner vender samme vej, og at om man kan lave en 11-mandsbane i stedet for.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 9 stemmer mod 0. 1 undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, V og Ø.

Imod stemte:

Undlod at stemme: Å.

Øvrig anvendelse:

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF28):

“dog således, at mulighederne for at etablere bygge- og bofællesskaber, både seniorbofællesskaber og aldersintegrerede, skal undersøges.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 8 stemmer mod 0. 2 undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Undlod at stemme: C.

Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF29):

”dog således, at der skal arbejdes for at finde plads til skæve boliger i området.”.

Ændringsforslaget blev vedtaget med 6 stemmer mod 0. 4 undlod at stemme.

For stemte: B, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Undlod at stemme: A og C.

Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF30):

”dog således, at i den videre planlægning undersøges, om der er behov for yderligere kommunale funktioner for at skabe rammerne for fritidslivet, hverdagslivet og lokale fællesskaber. Samt hvor det i Kommuneplan 19 angivne udbygningsbehov med 1 yderligere idrætshal kan realiseres, enten i sammenhæng med idrætshallen ved skolen eller som en del af den planlagte bebyggelse til erhverv og kommunale funktioner i det sydlige område. Således at der bygges 2 sportshaller i alt på Godsbanearealet.

Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemme mod 0. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF31):

”dog således, at Teknik- og Miljøforvaltningen går i dialog med Kultur- og Fritidsforvaltningen om at sikre kultur- og fritidsoplevelser i den sydlige del. Med 1%puljen kan der planlægges på flere adresser. Her skal der sikres ”Foreningernes Hus” med fokus på brugerdrevne kulturtilbud som kendt fra Ørestaden både i den sydlige og den nordlige del.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemmer mod 0. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF32):

”dog således, at forvaltningen går i dialog med grundejer om muligheden for at sikre en bred vifte af ejerformer: udlejning, ejerlejligheder, andelsboliger og byggefælleskaber. Herunder ungdomsboliger, boliger for ældre og botilbud til voksne. ”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 7 stemmer mod 2. 1 undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, Ø og Å.

Imod stemte: C.

Undlod at stemme: V.

Bebyggelsesstruktur og arkitektur:

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF33):

“dog således, at bebyggelsesprocent på syddelen fastsættes til max 150.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 3 stemmer mod 7. Ingen undlod at stemme.

For stemte: Ø og Å.

Imod stemte: A, B, C, F og V

Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF34):

”dog således, at de almene boliger skal fordeles ligeligt i hver af helhedsplanens 5 bykvarterer så vidt muligt.

Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemmer mod 0. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF35):

“dog således, at for at skabe en blandet bydel skal der også arbejdes med at skabe nogle store, lukkede kareer, i stedet for udelukkende at have helt offentlige gårde.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 2 stemmer mod 6. 2 undlod at stemme.

For stemte: F og Å.

Imod stemte: A, B, C og V.

Undlod at stemme: Ø.

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF36):

“ dog således, at gaderne gennem området skal have forskellig karakter, så nogle er egnede for cykelgennemkørsel og andre er mere egnede for ophold.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemmer mod 0. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF37):

”Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed med henblik på at skabe en levende og imødekommende arkitektur”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 3 stemmer mod 2. 5 undlod at stemme.

For stemte: Ø og Å.

Imod stemte: C.

Undlod at stemme: A, B, F og V.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF38)

“ dog således, at mulighederne for åbent vand, bl.a. springvand, undersøges.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemmer mod 0. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å.

Imod stemte:

Den således ændrede indstillings 1. at-punkt blev godkendt uden

 afstemning.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning til ÆF 17:

“Enhedslisten stiller forslaget, fordi vi gerne vil sikre, at de medarbejdere, der senere skal drifte områderne, reelt inddrages i den konkrete udvikling af områderne.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning til ÆF 25:

“Konservative stemmer blankt, da Børne- og Ungdomsforvaltningen tidligere har udtalt, at de faktisk mener det giver bedst mening om at opføre det separat.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning til ÆF 26:

“Vi stemmer blankt, da man i dag allerede undersøge dette”.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning til ÆF 28 og 29:

“Konservative stemmer blankt, da begge forslag peger på handlinger, der i forvejen er en del af lokalplanen. “

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

“Til de punkter vi har stemt blankt, er det fordi dette allerede er normal praksis. Vi anser derfor afstemningen som irrelevant.”

Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

“Partierne ser et behov for yderligere trafikale analyser, der kan afklare hvordan der tidligt i etablering af området kan skabes de nødvendige stiforbindelser til naboområder, herunder broforbindelsen fra Vesterbro, en udvidet tunnel fra Enghavevej og krydsning i terræn eller stibroer til området ved Havneholmens metrostration og ved Belvedere-kanalen.”

Det samlede udvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Udviklingen af Godsbaneterænnet er en sjælden stor mulighed for at udvikle et sammenhængende område på én gang for København og for københavnerne. Partierne ønsker derfor at Lokalplanen sendes i en udvidet høringsproces med tematiserede borgerhøringer i nye og klassiske formater. Høringsprocessen inddrages som en del af afviklingen af Arkitekturåret 2023 og initiativet søges finansieret i budget 2023.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

“Konservative understreger vigtigheden af, at der reserveres plads til udvidelse af Metroens Klargøringscenter, idet en udvidelse er en forudsætning for, at Metroen til Ny Ellebjerg kan forlænges yderligere.”

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og   Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi finder det svært at afgøre, hvor stor en del af Vognværkstedet skolen skal optage, når det ikke er afklaret, hvorvidt værkstedsbygning er egnet til skole. Vi noterer os forvaltningernes bemærkninger med hensyn til skolen og ønsker samtidig, at skolen kommer til at danne ramme for forskellige, offentlige aktiviteter udenfor almindelig skoletid.”

Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

“SF har stemt imod en række ændringsforslag, fordi de enten allerede er praksis (fx om CO2-aftryk, som vi allerede arbejder ind via bæredygtighedsværktøjet), allerede er en del af startredegørelsen (som adgangsveje til Vesterbro), hører til i lokalplanen (fx om arkitekturen, eller henviser til endnu ikke vedtaget politik (fx. om biodiversitet).”

Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

“SF ønsker en p-norm på 50% reduktion ift kommuneplan 2019, men ser i alle tilfælde gerne, at parkeringshusene kan understøtte fremtidens grønne mobilitetsbehov. Herunder at P-husene på sigt skal kunne ændre anvendelse. Konkret opfordres grundejer til at 50% af p-pladserne bliver med el-lader standere og de resterende 50% af pladserne bliver forberedt hertil samt at 20% af det samlede antal p-pladser reserveres til delebiler. Herudover indtænkes mikromobilitet og anden infrastruktur som kan holde biltrafikken ude af byen som fx pakkecentral. Desuden at facaderne på p-huset og taget bliver aktive.”

Alternativet og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Godsbaneterrænnet er et af de sidste tilbageværende, relativt ubebyggede byudviklingsområder i København. Det er en unik mulighed for at virkeliggøre ambitioner for en blandet, bæredygtig og imødekommende bydel, som Københavns beboere skal være med til at udvikle. Partierne har derfor stillet flere forslag herunder forslag om, at Godsbaneterrænnet skal være en biluafhængig bydel med fokus på delebilisme fremfor privatbilisme, 12 ha grøn struktur og levende byrum.  Partierne arbejder videre for, at Godsbaneterrænnet bliver en visionær bydel, hvor vi tør udfordre status-quo.”