Mødedato: 03.12.2018, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Medlemsforslag om drøftelse af ændrede parkeringsregler i områder med tidsbegrænset parkering

Se alle bilag

Indstilling

Det foreslås,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen af 22. november 2018 om ”Konsekvenser af ændret parkeringsskivebekendtgørelse”, jf. bilag 1.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Motivering

Hidtil har bilister, der parkerer i områder med tidsbegrænset parkering, skulle stille parkeringsskiven til tidspunktet for den faktiske parkering, alternativt til starttidspunktet for den tidsbegrænsede parkeringszonen, fx hvis der er tidsubegrænset parkering i tidsrummet kl. 9-18, skal man stille sin parkeringsskive til kl. 9 eller til tidspunktet for den faktiske parkering.

Med den ændrede parkeringsskivebekendtgørelse kan man i en tidsubegrænset parkeringszone undlade at stille parkeringsskiven i tidsrummet for den tidsbegrænsede parkering. Det vil sige i en zone med tre timers tidsbegrænsning i tidsrummet kl. 9-18 kan parkeringsskiven med rette stilles til kl. 12 (efter udløbet af det tidsbegrænsede tidsrum efter restriktionens begyndelse kl. 9). 

Der ønskes en drøftelse af konsekvenserne af den ændrede parkeringsskivebekendtgørelse, jf. bilag 1.

Link til parkeringsskivebekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=185518

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 3. december 2018 

Medlemsforslaget blev drøftet.

Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Udvalget ønsker, at forvaltningen vender tilbage med en indstilling, der belyser, om der kan justeres enten på længden af selve tidsbegrænsningen, og/eller det tidsrum hvor tidsbegrænsningen gælder, samt at forvaltningen udarbejder et budgetnotat om dette.”

Til top