Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til sensorteknologi i innovationsforslaget ”Rettidig indsats på vejvedligeholdelse vha. data fra smartere vejtilsyn”, som blev godkendt i Budget 2022.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at pilotforsøg i innovationsprojektet ”Rettidig indsats på vejvedligeholdelse vha. data fra smartere vejtilsyn” gennemføres med anvendelse af videobaseret sensorteknologi (teknologi 3 beskrevet i Løsning).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen afsatte med Budget 2022 (A, B, F, O, V, Ø, Å, Frie Grønne og Kaare Traberg Smidt) (BR 7.oktober 2021) 1,9 mio. kr. til gennemførsel af innovationsprojektet ”Rettidig indsats på vejvedligeholdelse vha. data fra smartere vejtilsyn”. Formålet med innovationsprojektet er at afprøve en mere datadrevet og omkostningseffektiv metode til vejtilsyn ved brug af sensordata og kunstig intelligens. Innovationsprojektet skal danne grundlag for en efterfølgende investeringscase med effektiviseringer på vejområdet. 

I forbindelse med behandlingen af innovationsforslaget forud for budgetforhandlingerne 2022 godkendte Teknik- og Miljøudvalget den 7. juni 2021, at udvalget på baggrund af en indledende analyse om svagheder og styrker ved forskellige teknologivalg, skulle træffe beslutning om valg af sensorteknologi i innovationsforslagets pilotforsøg.

Løsning

I dag udfører forvaltningen vejtilsyn og indsamling af data om vejenes tilstand ved manuel inspektion og registrering, hvor registreringen beror på den enkelte medarbejders individuelle vurderinger. Innovationsprojektet vil afprøve en digital indsamling, hvor man gennemkører vejene og med sensorteknologi registrerer og lagrer data om vejens tilstand. Herefter kan man ved hjælp af kunstig intelligens/algoritmer identificere skader, ujævnheder, bump og huller mm. En digital indsamling af data vil sikre præcise, objektive data om vejområdet, der langt bedre understøtter planlægning og prioritering af både vedligeholdelse og genopretning. Det er forvaltningens vurdering, at implementering af en digital indsamling af vejdata på sigt er en forudsætning for effektiviseringer og kvalitetsløft på vejområdet.

Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemført en analyse med bistand fra konsulenthuset EY (bilag 3 og 4). Analysen indeholder dels behov og gevinster i forholdtil forvaltningens opgaveløsning på vejområdet, dels en markedsafdækning af teknologier til dataindsamling på vejområdet. I forhold til gevinster viser analysen, at forvaltningens opgaver på vejområdet vil kunne løses mere omkostningseffektivt ved omlægning til smartere, datadrevet vejtilsyn.

EY’s analyse konkluderer, at brug af sensorteknologi vil resultere i præcise og objektive data om vejenes tilstand og give forvaltningen langt større indsigt i behov for vedligeholdelse og vejlevetidsamt reducere forvaltningens samlede omkostninger på vejområdet.

EY har i analysen desuden udarbejdet en markedsafdækning af mulige teknologivalg i forhold til sensorer.Teknologierne er afdækket i forhold til forvaltningens behov, teknologiske trends, omkostninger og compliance/databeskyttelse. EY har i analysen også sammenlignet brug af teknologi med den nuværende manuelle indsamling af data på vejområdet.Analysen afdækker følgende tre teknologier:

1. Lidar: Teknologien bruges typisk på særlige køretøjer eller droner, hvor der monteres specialbyggede sensorer, der med laserlys måler og optager afstand til vejoverfladen med stor præcision. 
2. Gyroskop: Teknologien bruges typisk på almindelige køretøjer, hvor der monteres specialbyggede sensorer med gyroskoper. Gyroskoper registrerer bevægelser med udgangspunkt i bump og rystelser, når der køres på vejen. Disse anvendes til at omsætte et køretøjs færden til mål for jævnhed af veje. 
3. Video: Teknologien bruges typisk på almindelige køretøjer og fungerer via en almindelig telefon (eller tablet). Via mobilens kamera optages video af vejens overflade. Efterfølgende bruges kunstig intelligens til at identificere skader og slette unødvendige data.

EY anbefaler i deres analyse, at Teknik- og Miljøforvaltningen bruger videoteknologi til pilotforsøg i innovationsprojektet. Teknologien må forventes at kunne imødegå vejområdets behov for data. Videobaseret sensorteknologi er gennem de senere år udviklet markant, og er en ”moden” teknologi, der har været i drift i ca. 10 år, og hvor der er erfaringer med anvendelsen både nationalt og internationalt. En række danske kommuner anvender allerede videoteknologi til dataindsamling på vejområdet. Endelig er omkostningerne lave, da dataindsamling foregår via mobiltelefoner, såder ikke skal anvendes specifikke, dyre sensorer.

Der vil være forskel på leverandørernes brug af videobaseret sensorteknologi. Typisk vil dataindsamling foretages med mobiltelefon/tablet. Placering i højde med forrude/sidespejl sikrer en vinkel til vejoverfladen, som gør det muligt at identificere vejskadernes længde, dybde og dermed omfang. Efter optagelse fjernes personhenførbare data – fx billeder af personer og registreringsnumre – ved hjælp/brug af kunstig intelligens. Dvs. algoritmer, som er i stand til at genkende objekter og kan slette/sløre dem i det endelige datagrundlag.

Leverandørerne på markedet vil have forskellige tekniske setup og håndtering af dataprocesser. Det betyder, at sletning af personhenførbare data kan ske forskellige steder i processen – fx på selve mobiltelefon/tablet, i en proces på servere eller i en kombination af begge. Forvaltningen vil udelukkende modtage endelige datasæt, som ikke indeholder persondata – dvs. privacy by design, sombetyder, at den samlede løsning fra starten er designet med tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der kan slette personoplysninger, idet de ikke er relevante for gennemførsel af et vejtilsyn, se yderligere bilag 2.

Analysen har afdækket, at der er leverandører på markedet, som har velafprøvede algoritmer og færdige løsninger til håndtering af såvel GDPR som tekniske identifikation og kategorisering af vejskader. Københavns Kommune skal dermed ikke udvikle egne algoritmer mv., som oprindelig forventet i innovationsforslaget. Pilotprojektet vil fortsat gennemføres på forvaltningens egne køretøjer. Pilotforsøgene vil foregå i en afgrænset periode på udvalgte strækninger.

Godkender udvalget indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen i valg af leverandør lægge vægt på leverandørens håndtering af sikkerhed og privacy ud fra en samlet risikovurdering af dataprocesser, datahåndtering og teknisk setup i løsningen. Forvaltningen vil prioritere højt, at den samlede løsning understøtter privacy by design.

Det er, på baggrund af analysen fra EY, forvaltningens vurdering, at der ikke er et teknologisk alternativ til en videobaseret teknologi. De to øvrige teknologier er for omkostningsfulde og for usikre i forhold til behovene på vejområdet.

Forvaltningen har udarbejdet notat (bilag 2) om brug af sensorteknologi i forhold til Københavns Kommunes Kodeks for kunstig intelligens og databeskyttelsen. Pilotprojektet lever op til kodeksets mål og principper. Gennemførsel af pilotprojektet vil ske i henhold til de retningslinjer, som er vedtaget i kommunen på databeskyttelsesområdet.

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer ikke, at der kan træffes beslutning om at anvende hverken Lidar- eller Gyrobaserede sensorer, da førstnævnte ikke understøtter forvaltningens behov og sidstnævnte er for omkostningstung (bilag 4, s. 4).

Teknik- og Miljøudvalget kan vælge ikke at godkende videobaseret sensorteknologi. Så vil Teknik- og Miljøforvaltningen stoppe innovationsprojektet. Forvaltningen vil i givet fald tilbagebetale den resterende bevilling.

Økonomi

Indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, udover de allerede bevilgede midler på 1.9 mio. kr. til pilotprojektet.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen igangsætte pilotforsøg med videobaseret sensorteknologi i innovationsprojektet.

 

Søren Wille

       /   Thomas Højlt 

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 3. oktober 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

 

"Det er vores forventning, at udstyr købes fra leverandører, der leverer den højeste sikkerhed, og ikke kan kompromitteres af fjendtlige magters efterretningstjenester"

 

Socialistisk Folkeparti og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Såfremt, at investeringscasen senere sendes i udbud, ønsker partierne, at forvaltningen arbejder med energieffektiv kodning som en del af udbudskriterierne (jf. IT-branchens anbefalinger til grøn IT). ”