Mødedato: 03.10.2022, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Ændring af Teknik- og Miljøudvalgets forretningsorden

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling till en ændring af betegnelsen ”formand” til benævnelsen ”forperson” i Teknik- og Miljøudvalgets forretningsorden.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at ordet formand og næstformand i udvalgets forretningsorden ændres til forperson og næstforperson.

Problemstilling

Den 24. juni 2022 vedtog Borgerrepræsentationen, at ”betegnelsen ”formand” ændres til benævnelsen ”forperson” i kommunens styrelsesvedtægt, forretningsordner samt bestyrelsesvedtægter”.

Løsning

Teknik- og Miljøudvalget fastsætter selv sin forretningsorden samt ændringer eller supplerende bestemmelser til denne, jf. forretningsordenens § 18.

Ændringerne er udelukkende en konsekvens af beslutningen i Borgerrepræsentationen. Ændringerne vil få konsekvens for forretningsordenens §2, §8 og §9, hvor ”formand” erstattes af ”forperson” og ”næstformand” erstattes af ”næstforperson”. Jf. bilag 2

 

Politisk handlerum
Der er intet politisk handlerum, idet beslutningen er taget af den samlede Borgerrepræsentation.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Ifølge Teknik- og Miljøudvalgets forretningsorden § 18 skal ændringer hertil behandles på to møder i udvalget. Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil den derfor igen forelægges for Teknik- og Miljøudvalget ultimo oktober 2022.

 

 

                             Søren Wille    /

                                                                                       Morten Rixen

 

 

 


 


 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 3. oktober 2022

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. 
Til top