Medlemsforslag om bevarelse af det kulturhistoriske miljø omkring Uplandsgade-Laplandsgade-Siljangade
Det foreslås
1. at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at optage dialog med grundejer af Laplandsgade 6 med henblik på at forhindre nedrivning af bygningen.
2. at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen på den baggrund at vende tilbage med handlemuligheder til udvalget i forhold til at sikre bevarelsen af det kulturhistoriske miljø omkring Uplandsgade-Laplandsgade-Siljangade.
(Socialistisk Folkeparti)
Motivation
Laplandsgade 6 er en central del af "arvesølvet fra Amagers Industrihistorie", som er på vej til at forsvinde mellem hænderne på os. Citatet er fra Teknik- og Miljøforvaltningens egen analyse af området. Der ligger en gammel nedrivningstilladelse, som grundejer nu gerne vil udnytte. Derfor er det eneste mulige redskab i skuffen, at forvaltningen tager en dialog med grundejer med henblik på at tilvejebringe alternative løsninger, herunder fx et forslag til et nyt plangrundlag som kan tilfredsstille alle parter.
Det foreslås,
- at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at optage dialog med grundejer af Laplandsgade 6 med henblik på at forhindre nedrivning af bygningen.
- at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen på den baggrund at vende tilbage med handlemuligheder til udvalget i forhold til at sikre bevarelsen af det kulturhistoriske miljø omkring Uplandsgade-Laplandsgade-Siljangade.
(Socialistisk Folkeparti)
Motivation
Laplandsgade 6 er en central del af "arvesølvet fra Amagers Industrihistorie", som er på vej til at forsvinde mellem hænderne på os. Citatet er fra Teknik- og Miljøforvaltningens egen analyse af området. Der ligger en gammel nedrivningstilladelse, som grundejer nu gerne vil udnytte. Derfor er det eneste mulige redskab i skuffen, at forvaltningen tager en dialog med grundejer med henblik på at tilvejebringe alternative løsninger, herunder fx et forslag til et nyt plangrundlag som kan tilfredsstille alle parter.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 3. oktober 2022
Medlemsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
"Laplandsgade 6 er en central del af "arvesølvet fra Amagers Industrihistorie", som er på vej til at forsvinde mellem hænderne på os. Citatet er fra Teknik- og Miljøforvaltningens egen analyse af hele industriområdet. Desværre er der ikke udarbejdet en helhedsplan eller bevarende lokalplan, som kan sikre en harmonisk proces for byudvikling, samtidig med at der stadig er plads til værksteder og kunstnere. Der er ikke mange steder tilbage i København, hvor de kan være
Der ligger en nedrivningstilladelse for Laplandsgade 6. Derfor er det eneste mulige redskab i skuffen, at forvaltningen tager en dialog med grundejer med henblik på at tilvejebringe et forslag til et nyt plangrundlag som kan tilfredsstille alle parter, og skabe en ny retning, der giver plads til udvikling - ikke afvikling."