Mødedato: 03.10.2007, kl. 15:00

Fjernvarmeforsyning af seks kolonihaveforeninger

Fjernvarmeforsyning af seks kolonihaveforeninger

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 3. oktober 2007

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Fjernvarmeforsyning af seks kolonihaveforeninger

TMU 506/2007  J.nr. 2007-83449

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende fjernvarmeforsyning til seks kolonihaveforeninger, som har fået tilkendt status som he lårsboliger gennem lokalplanen for området.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender

  1. at der etableres fjernvarmeledninger til varmeforsyning af de seks haveforeninger, der er nævnt under "Problemstilling".

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 3. oktober 2007

Godkendt

 

 

PROBLEMSTILLING

Teknik- og Miljøudvalget skal som myndighed godkende projekter i henhold til Varmeforsyningsloven og den tilhørende bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunen kan kun godkende projekter, såfremt projektet er samfundsøkonomisk fordelagtigt sammenlignet med alternativ forsyning.

 

Projektet drejer sig om fjernvarmeforsyning af seks kolonihaveforeninger, som har fået tilkendt status som helårsboliger. Desuden har der været henvendelser fra beboere i området, der ønsker fjernvarme. Det drejer sig om foreningerne:

1.      HF Elmebo

2.      HF Elmegården

3.      HF Engly

4.      HF Rosenvang

5.      HF Trekanten

6.      HF Våren

Boliger med helårsstatus er omfattet af tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarme, som blev vedtaget på Borgerrepræsentationens møde den 16. og 17. juni 1993 (B.F. 1993, s. 2961-67).

 

I lokalplanerne for de seks kolonihaveforeninger 1. HF Elmebo (nr. 369), 2. HF Elmegården (nr. 393), 3. HF Engly (nr. 392), 4. HF Rosenvang (nr. 399), 5. HF Trekanten (nr. 396) og 6. HF Våren (nr. 408), fremgår, at områderne har helårsstatus. Områderne er udlagt til fjernvarmeområde i den kommunale varmeplan. Ved nybyggeri eller ved ombygning af hovedvarmekilde i ejendomme med helårsstatus er der krav om, at husene skal tilsluttes fjernvarmenettet.

 

LØSNING

Tilslutningen til fjernvarmeforsyning opnås dels på baggrund af interesse fra husejere for installation af fjernvarme i de nævnte områder, dels fordi der sker nybyggeri eller ombygning af hovedvarmekilde.

 

Der er i økonomien forudsat, at der i gennemsnit opnås 90% tilslutning, men den samfundsøkonomiske fordel findes dog stadig ved en lavere tilslutningsgrad ned til 50 %.

 

Tidsplanen vil afhænge af tilslutningen i de enkelte områder, men Københavns Energi forventer en tidshorisont for hver enkelt kolonihaveforening på 5-6 år, inden den enkelte kolonihaveforening er tilsluttet fjernvarmenettet.

 

Der er en miljø- og energimæssig fordel ved fjernvarme i forhold til alternativ forsyninger, bl.a. pga. fordelen ved at producere fjernvarme sammen med el.

 

ØKONOMI

Københavns Energi ejer, finansierer, etablerer og vil varetage driften af fjernvarmeledningerne. Projektet har ingen konsekvenser for kommunens økonomi.

Samfunds- og husholdningsøkonomiske beregninger viser, at det er en fordel at overgå til fjernvarmeforsyning frem for alternativ opvarmning, jf. bilag 1.

 

VIDERE PROCES

Når der er opnået 50 % tilslutning, påbegyndes arbejdet i den enkelte kolonihave.

Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henhold til anden lovgivning. Der skal dog opnås tilladelse fra vejmyndigheden til gravearbejdet i offentligt vejareal.

Ledningerne nedlægges i offentligt og privat areal. Ledningerne i privat areal etableres ikke, før der er givet tilladelse hertil af ejendommens ejer/haveforening.

 

BILAG

  1. Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger for seks haveforeninger

 

  1. Kortbilag

 

1.      HF Elmebo

2.      HF Elmegården

3.      HF Engly

4.      HF Rosenvang

5.      HF Trekanten

6.      HF Våren

 

 

Hjalte Aaberg                                           Mikkel Aarø-Hansen


 

Til top