Mødedato: 03.10.2007, kl. 15:00

Fjernvarmeforsyning af otte blokvarmecentraler

Fjernvarmeforsyning af otte blokvarmecentraler

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 3. oktober 2007

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Fjernvarmeforsyning af otte blokvarmecentraler

TMU 505/2007  J.nr. 2007-83444

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende fjernvarmeforsyning i otte blokvarmecentraler, som skal forsyne større ejendomme med varme.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1.      at der etableres fjernvarmeforsyning af blokvarmecentraler i de otte ejendomme, der er nævnt under "Problemstilling".

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 3. oktober 2007
Godkendt

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Teknik- og Miljøudvalget skal som myndighed godkende projekter i henhold til Varmeforsyningsloven og den tilhørende Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunen kan kun godkende projekter, såfremt projektet er samfundsøkonomisk fordelagtigt sammenlignet med alternativ forsyning.

 

Projekterne drejer sig om etablering af otte blokvarmecentraler. En blokvarmecentral bruges til at forsyne større etageejendomme og karréer med varme.

Det drejer sig om følgende otte adresser:

1.      Ellebjergvej 39

2.      Weidekampsgade 14

3.      Otilliavej 9

4.      Vermlandsgade 34-36/St. Møllevej 15-19

5.      Vendersgade 23-27

6.      Lygten 47-51

7.      Otilliavej 20/Carl Jacobsensvej 24

8.      Islands Brygge 77 A-E/Jens Otto Kraghs Gade 5

De syv af ejendommene er nybyggeri, mens en enkelt (5. Vendersgade 23-27) er konvertering fra damp til vandbaseret fjernvarme. Byggeriet er en blanding af bolig og erhverv. Bygherrerne har søgt om fjernvarmetilslutning i takt med byggeplanerne.

 

 

LØSNING

Efter bestemmelser i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005), skal hver enkelt blokvarmecentral godkendes separat, selvom der er givet en principiel godkendelse af en udbygning af fjernvarmesystemet.

For de otte ejendomme gælder, at områderne er udlagt til fjernvarmeområde i Københavns Varmeplan.

Der er miljø- og energimæssige fordele ved opvarmning med fjernvarme frem for forsyninger baseret på olie, da fjernvarmen er et biprodukt fra el-produktionen. Overgang fra damp til vandbaseret fjernvarme vil også være en miljø- og energimæssig fordel.

 

ØKONOMI

Københavns Energi ejer, finansierer, etablerer og vil varetage driften af fjernvarmeledningerne. Projektet har ingen konsekvenser for kommunens økonomi.

Samfunds- og husholdningsøkonomiske beregninger viser, at der er en fordel ved at overgå til fjernvarmeforsyning frem for alternativ opvarmning, jf. bilag1.

 

VIDERE PROCES

Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henhold til anden lovgivning. Der skal dog opnås tilladelse fra vejmyndigheden, til gravearbejdet i offentlige vejarealer.

Ledningerne nedlægges i offentligt og privat areal. Ledningerne i privat areal etableres ikke før, der er givet tilladelse hertil af ejendommens ejer.

 

BILAG

 

  1. Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger for otte blokvarmecentraler
  2. Kortbilag: Oversigt over adresser, der skal fjernvarmeforsynes

 

 

 

 

 

 

Hjalte Aaberg                                           Mikkel Aarø-Hansen


 

Til top