Metropolzonen
Metropolzonen
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 3. oktober 2007
Sager til drøftelse
14. Metropolzonen
TMU 525/2007 J.nr. 2007-65716
INDSTILLING OG BESLUTNING
Som afslutning på ideopgaven om Metropolzonen er der uarbejdet en
rapport, der gennemgår opgavebesvarelser, rådgiverpanelet anbefalinger, proces
og dialog.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter Metropolzone-rapporten Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 3. oktober 2007 Drøftet |
Problemstilling
Baggrunden for igangsætningen af projektet om Metropolzonen var et behov for dels at koordinere en række udviklingsinitiativer, dels helt overordnet at gennemtænke og udvikle området, således at der skabes et sammenhængende og velfungerende byområde funktionelt, trafikalt og oplevelsesmæssigt.
Løsning
Projektet har indeholdt en række dialogaktiviteter med
områdets interessenter, afholdelse af en ideopgave og en afsluttende udstilling
af resultatet. Udstillingen om Metropolzonen har været vist på Københavns
Rådhus i perioden 15.-28. juni 2007 og har haft ca. 5000 besøgende.
Den vedlagte afsluttende rapport indeholder en gennemgang af ideopgaven om Metropolzonen: Den stillede opgave, opgavebesvarelsen fra de fem tværfaglige teams, rådgiverpanelets udtalelse, dialog og proces.
Økonomi
Metropolzone-projektet er finansieret i et partnerskab mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og 11 private metropolzoneaktører. Det samlede budget har været på ca. 2,5 mio. kr. og bl.a. indeholdt teamhonorar, debatarrangementer og udstilling.
Videre proces
Det fremgår af
budgetaftalen for 2008, at der skal gennemføres en helhedsanalyse af
metropolzonen i forhold til bl.a. trafik, bevægelse og anvendelse.
Analysen skal
have et særligt fokus på cykelforhold og fodgængerforbindelser gennem området,
og foreligge i sommeren 2008 med henblik på realisering af følgende projekter:
·
Der skal skabes nye forbindelser mellem byens centrum og vandet.
·
Byens rekreative potentialer skal styrkes langs Kalvebod Brygge og
Sankt Jørgens Sø.
·
Der skal samarbejdes med Tivoli om åbningen af Tivolis facade ud
mod Hovedbanegården ved Bernstorffsgade
·
Der skal skabes bedre forbindelse mellem områdets
kulturinstitutioner.
Det fremgår
videre, at den fremtidige brug af banegravene ved Københavns Hovedbanegård og
Vesterport skal undersøges nærmere i en task force med DSB og eksterne investorer.
Også denne analyse skal foreligge i sommeren 2008.
I
budgetaftalen for 2008 er der afsat 1,5 mio. kr. i 2008 og 0,5 mio. kr. i drift
i 2009. Herudover vil man afsætte 8,0 mio.kr. i 2008 og 30,0 mio. kr. årligt i
perioden 2009-2010 i anlæg.
Eventuelle nye
projekter i relation til metropolzonen forudsættes at indgå i budgetforhandlingerne for budget 2009.
Bilag
Afsluttende rapport fra ideopgaven om Metropolzonen, september 2007
Hjalte Aaberg Ulrik
Winge